Efter at måtte aflyse tidligere på året, er der nu meldt en ny dato ud. Det betyder at den internationale mountainbike elite mødes igen d. 17-19 september 2021 i Bikepark Winterberg, til den årlige iXS Dirt Masters Festilval, som afholdes for 14. gang.

Arrangørerne lover 3 dage fyldt med action, når mere end 1.800 deltagere fra hele verden mødes og konkurrere i forskellige discipliner til iXS Dirt Masters 2021, som er en af de største mountainbike events i Europa.

2020 blev ikke som nogen havde håbet på, og alle typer af arrangementer og events er blevet aflyst på stribe. Dette gælder også iXS Dirt Masters, som tilbage i juli måtte aflyse årets festival. Men nu er der sat dato for 2021, og forberedelserne i er fuld gang til et brag af en bike festival, over 3 dage i Winterberg.

Discipliner til iXS

Photo: Sebastian Gruber

Til iXS Dirt Masters bliver der konkurreret i forskellige discipliner som iXS Downhill Cup, Specialized Rookies Cup, Kenda Enduro One, Continental Slopestyle, Warsteiner Whip Off. Derudover vil der være et expo område, og forskellige workshops.

Der er gratis adgang for tilskuere, så har du plads i kalenderen, så kan vi kun anbefale at smide cyklen bag på bilen, og smutte en tur til Winterberg d. 17-19 september. Men du skal nok booke overnatning i god tid, hvis du skal være sikker på at få en plads.

“iXS Dirt Masters Festival, that’s action, fun and excitement for the whole family. After a year of Corona-related break, we hope that the festival will take place again in 2021. We will implement the necessary measures at given times and make sure that it will become one of the absolute gravity highlights of 2021 for all mountainbikers, fans and the whole mountainbike industry.”
– Frank Weckert, Organizer iXS Dirt Masters Festival

Læs mere på www.dirtmasters-festival.de

Vil du vide mere om Bikepark Winterberg, så kan du læse mere på www.bikepark-winterberg.de

Stemingsvideo fra 2019