iS Tailor Cage – Ny flaskeholder fra Syncros
Syncros har netop lanceret en ny flaskeholder med integreret mounts til multitool og pumpe. iS Tailor Cage 2.0HV hedder produktet (iS står for Integrated Storage)
En flaskeholder med plads til lidt værktøj og en pumpe, er i sig selv ikke den store nyhed. Men Syncros har tænkt det lidt videre og udviklet nogle smarte detaljer, som gør at det er værd at vise.
iS Tailor Cage 2.0HV
Flaskeholderen kommer i flere versioner, som er tilpasset til landevej (iS Coupe Cage), XC og Gravel (iS Cahce Cage) og så iS Tailor Cage, som er udviklet til trail.
iS står for Integrated Storage, og giver plads til Syncros multitool, og enten en lille håndpumpe eller Co2 inflator, hvis du er mere til det. En af de nye smarte features, hvor Tailor Cage skiller sig ud, er at flaskeholderen kan drejes 45 grader til begge sider, hvilket giver bedre plads til tilbehøret, og gør det nemmere at hive flasken ud.
Holderen kan nemt monteres så den sidder enten til højre eller venstre, alt efter hvilken side du foretrækker at tage flasken fra, og er en klar fordel hvis du ikke har meget plads i rammen i forvejen.
Med Tailor Cage har du plads til et multitool med hele 19 funktioner, inkl. plads til ekstra kædeled, og selvfølgelig et kædeværktøj. På siden kan du alt efter hvad man er mest til, montere en minipumpe eller en co2 inflator. Selve flaskeholderen er lavet i glasfiber forstærket nylon, og den medfølgende pumpe er kompatibel med både presta og schrader ventiler, og kan pumpe op til 70 PSI (4,8 bar).
Syncros Tailor Cage 2.0HV er set til kr. 585,- (inkl. pumpe og værktøj)