Fusion women C3 bib shorts – en sikker vinder på sporet

I jagten på at finde et par yndlings cykelbukser til damer, har vi testet WOMENS C3 BIB SHORTS fra Fusion.


Vores vurdering af Fusion women C3 bib shorts

Test score af Fusion women C3 bib shorts

Funktionalitet: 10

Design: 9

Pris: 8

Total Score: 9 ud af 10

Anmeldt af Sandra Schnoor

Det danske sportsbrand Fusion er meget populært hos triatleter, løbere og cyklister – og med god grund! Første gang jeg prøver bukserne bemærker jeg med det samme den gode pasform og de lækre materialer.

Funktionalitet før fashion

Fusion skriver på deres hjemmeside, at de ikke tænker mode og design. Cykeltøjet skal først og fremmest være funktionelt. Metervaren er det vigtigste, og de bruger stof, der beskytter, optimerer og føles som et ekstra lag hud. Med andre ord funktionalitet før fashion.

I denne test scorer Fusions WOMENS C3 BIB SHORTS topkvalitet i funktionalitet.

De er fremstillet af 77% polymid og 23% elastan – opskriften på et par velsiddende kvalitetsbukser, der effektivt transporterer sveden væk fra kroppen.

Puden er af høj kvalitet og giver rigtig god komfort. Den passer til den kvindelige anatomi og trykaflaster hvor den skal.

Selerne er brede og behagelige både med og uden svedundertrøje. Sammen med buksernes elastiske egenskaber er de med til at sikre en god pasform. Du mærker nærmest ikke, at du har bukserne på. De sidder hvor de skal på hele cykelturen.

Størrelse og pasform

Jeg har testet cykelbukserne i en str. M, og de passer mig perfekt. Størrelsen svarer til en normal str. M i dame sportstøj.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse du skal have?
På fusionworld.com finder du en guide, så du nemt kan vælge den rette størrelse ud fra din vægt, højde samt bryst- og hoftemål.

”Første gang jeg prøver bukserne bemærker jeg med det samme den gode pasform
og de lækre materialer”

Designet som en sikker vinder

Fusions WOMENS C3 BIB SHORTS har et meget klassisk design – helt sorte og med en silikonekant med logoet FUSION C3.

Det stilrene look gør shortsene til en klar favorit, der sidder lige i (sports)skabet, og passer til alt dit cykeltøj. Og det er altså dejligt at kunne sammensætte forskellige looks på sporet, uanset om du skal til cykelløb eller ud på en hyggetur i skoven.

Pris og kvalitet

Med en pris på 1.000 kr. ligger Fusions bibshorts i den dyre ende, men kvaliteten matcher prisniveauet.

Fusion tilbyder en ekstra service i form af fit replacement og crash replacement til medlemmer i deres gratis FUSIONWORLD klub. På den måde kan du få 50 % rabat når du ombytter dit tøj til noget nyt – enten fordi du er blevet mere fit og tøjet er for stort, eller fordi du har været med i et styrt og tøjet er beskadiget.

Konklusion:

Et par velsiddende kvalitetsbukser som din mås vil takke dig for

Jeg har testet Fusions WOMENS C3 BIB SHORTS i en længere periode på både korte og lange ture i 10-30 grader. Selv efter mere end 4 timer i sadlen giver bukserne dig en komfortabel oplevelse på cyklen.

Kort om Fusions WOMENS C3 BIB SHORTS:

  • Materialer i høj kvalitet og en meget komfortabel pude, der passer til kvinder.
  • Brede seler og elastiske materialer sikrer en god pasform. Du mærker næsten ikke, at du har bukserne på.
  • Sort stilrent design og flot finish.
  • Bukserne kan vaskes på 30 grader. Smid dem i vaskemaskinen med resten af dit sportstøj, når du kommer hjem fra mudderfest i skoven. De bliver så gode som nye og holder farven/formen.

Fusions cykelbukser er en sikker vinder på sporet, der skaber fundamentet til masser af sjov på cyklen.

Du kan finde dem på fusionworld.com

Fusions WOMENS C3 BIB SHORTS er venligst udlånt af Fusionsport Aalborg.



Skrevet af Sandra Schnoor

Skribent og cykelmyg på MTBX. Jeg kører MTB, BMX og racer og deler min passion for cykling i artikler om events, ophold og forskellige tests.

Se flere artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *