Vil man have god udluftning til cykelturen, og måske knap så svedige fødder, så har Shimano løsningen. Det har de faktisk haft i 25 år år. Shimanos SPD sandal har helt sikkert den bedste udluftning i hele Shimanos sortiment af sko. Shimano SPD sandalen har været en del af sortimentet altid, og nu kommer der en milepæl i dets lange og flotte historie.  Derfor får sandalen nu sin helt egen jubilæums sko…eller sandal.

Sandalen får det ordrette navn SD-501A.

Siden 1995 har teknologien ikke stået stille, der er kommet meget og der er forsvundet meget. Men Shimanos SPD kliksystemet lever i bedste velgående, og det gør Shimano SPD sandalen også. Den har været bragt rundt i verden, på fødderne af alle touringcyklisterne, pendlere og nu også bikepackere, der er på farten over sommeren.

Sandaler er ikke forbeholdt de gående. Dette unikke stykke fodtøj, kan også sagtens benyttes af cyklisten, der insisterer på at kunne klikke i pedalen. Sandalen har et lille hulrum i sålen, så man kan klikke i sine SPD pedaler, så du stadigvæk kan cykle ordentligt og komfortabelt.

Når du er færdig på cyklen behøver du ikke skifte sko, for man kan sagtens trave rundt i de behagelige sandaler. Dermed må man sige, at de vil være geniale til sommerens cykelture.

Udover at din bare fod holdes sikkert kontakt med pedalen og giver ekstra beskyttelse, så vil sandalfans også elske de to brede overdele for et sikkert og komfortabelt fit, en bred gummisål for optimal og behagelig gang og en semi-stiv (vurderet 4/12) midtersål for effektivitet i pedalerne.

Den nye unisex SD-501A kommer i størrelserne 38-48, er kompatiel med Shimano SPD klamper og kommer i navy blå. Sokkerne kan tilkøbes ved siden af.