World cuppen i Nove Mesto ná Morave – Annikas favorit
I dag var det fik eliten plads på sporet ved UCI MTB World cuppen i Nove Meste ná Morave. Annika Langvad gav fuld gas, og kørte sig helt i front, og Nino Schurter gjorde det samme.
Solen stod højt på himlen, den var varm og fik varmet rytterne godt og grundigt op i dag ved UCIs world cup i Nove Mesto ná Morave. Det betød at sporet var tørt, og utrolig hurtigt, men det betød også, at sporet gav en masse støv fra sig.
Annika og Yolanda er helt suveræne
Selvom sol og støv var i mod rytterne, var det ikke noget man lod mærke til. Annika Langvad fik en rigtig god start, og allerede på startloopet, fik kom hun på hjul af Yolanda Neff. Sådan blev det gennem hele løbet, og der gik ikke mange runder, før de havde sat resten af feltet. Dagens løb blev hurtigt en kamp mellem de Annika Langvad og Yolanda Neff.
“Vi fik hurtigt et godt hul ned til de andre, og begyndte at køre meget taktisk. Hen i mod slutningen, kunne jeg godt mærke, at vi havde kørt rigtig stærkt” Fortæller Annika Langvad til MTBX.dk og forsætter “Men da vi kommer ud på opløbsstrækningen, går der forfølgelsesløb i vores taktik. Jeg ved jeg har en rigtig god sprint, og er helt sikker på, at hvis jeg kører tidligt, så vinder jeg. Så jeg tager sprinten tidligt, og får sat Yolanda Neff, og kan tage sejren” slutter Annika Langvad. Hun kan løfte armene efter et rigtig flot kørt løb, hvor det bare lyser ud af hende, at det her spor er et hendes favoritter.
Annika Langvad tager sin 2 sejr på world cuppen, og lægger sig i spidsen i den samlede world cup.
Nino tager sejren til sidst
Efter kvinderne havde kørt, er det herrernes tur. Nino Schurter kommer godt fra start, men den store helt i dag i Tjekkiet, er deres egen stjerne Jaroslav Kulhavy. Sporet i Nove Mesto ná Morave ligger på en bakke inde i en skov. Træerne er høje, vegetationen er lav og støvet ligger tykt i luften.
Rundt på sporet er der de kendte forhindringer, som Shimano tecnical Climb, Mitas Choice og Mercedes-Benz Rock ‘n’ roll, og som navnet lyder, er det en fantastisk rock garden. Ved disse forhindringer er der placeret store tribuner, som er fyldt til bristepunktet med råbene publikummer, der har klappe pølser og skralder.
Lydniveauet er højt, og hver eneste rytter bliver løftet igennem de forskellige forhindringer. Men hver gang Jaroslav Kulhavy kommer forbi, går publikummerne amok, der kommer et inferno af skrigene, skraldende og klappende mennesker, og man mærker hvor meget publikum elsker mountainbike og specielt Jaroslav Kulhavy.
Det bliver endnu en tæt afslutning, hvor Nino Schurter igen trækker det længste strå, og kan køre først over stregen. Han bliver skarpt forfulgt af Anton Cooper fra New Zealand og Maxime Marotte fra Frankrig.
Nove Mesto ná Morave
World cuppen i Nove Mesto ná Morave er flere gange kåret som den bedste på turen, og det forstår man godt. Det er en festival for mountainbikes. Der er expo med masser af udstyr, man kan se rytterne i ryttergården, madboderne bugner med traditionelt tjekkisk mad og så er der publikum, som bare har en særlig energi.
Man kommer virkelig tæt på rytterne, og føler nogle gange, at man er ved at få dem i hovedet. Man kan høre deres tunge vejrtrækning, deres forsøg på at hoste støvet op, og lydene fra cyklernes gearskifte, dæmperne der går i bund og dækkenes tur over rødderne. Det er en kæmpe oplevelse, som man skal unde sig selv at opleve.
Interview med Annika Langvad
Efter Annika Langvads sejr I Nove Mesto, fik MTBX tid til en kort snak med hende.
Deltag i debatten