Er du en mand, så bare indrøm det? Din store drøm er det ultimative cykelværksted til din elskede mountainbike? Stefan har gjort drømmen til virkelighed, og indrettet et rigtig lækkert værksted hjemme i kælderen. Vi har taget en snak med Stefan, for at høre mere om projektet.

Min kone og jeg har netop købt hus og kælderen består af hele to rum- dermed ingen konflikt om hvad kælderen skulle bruges til. Jeg fik mit eget rum at råde over. Jeg har en god ven som også har sit helt eget “fristed” og da muligheden kom var der ingen tvivl om at det skulle laves til det fedeste cykelværksted. Det var lidt en tilfældighed at jeg valgte at filme det og det var først sidst i processen af redigeringen jeg så der var noget over videoen. Jeg lagde den på YouTube og delte den med vennerne, og hurtigt begyndte den at sprede sig, og Specialized delte den endda på deres egen Facebook side.

Hvad skal man bruge i et cykelværksted?

Et godt solidt stativ når der rodes med cyklen er et “must have”. Det er i hvert fald det næste jeg skal have. Værkstedsvognen er en billig en fra Harald Nyborg til 500,-. Giv den gulvtæppe stykker i bunden af skufferne så ligger værktøjet bedre og du slipper for den støj der ellers kommer fra metalbunden. Har du ikke noget gulvtæppe, kan du købe nogle måtter i IKEA til kr. 4 pr. stk.
Brug en god maling. Her vil jeg ikke mene der skal spares, da billig maling kan være katastrofalt hvis det krakelere og falder ned. Specielt hvis det er kælder eller ude i en garage.

Læs også: MTB Værktøjs guide

Et godt arbejdsbord er også vigtigt. I mit tilfælde stod der er par gamle køkkenelementer som blev malet og shinet op. Jeg havde en del IKEA hylder tilovers, dog i hvid, så de blev spraymalet. Logoet er skåret med en dekupørsav og spraymalet. Her kan det sagtens være billige dåser. Jeg har sat en hylde op lags væggen, da det er rart at kunne ligge småting fra sig mens man arbejder.
Jeg har forsøgt at holde væggene fri fra skabe og hylder da jeg har rigelig opbevaring i “køkkenet” og bagvæggen som består af en kæmpe reol. Denne reol vil med tiden få et stort rødt forhæng med på malet logo selvfølgelig.

Opgraderet værksted

Stefan har sendt os en ny video, da han netop har opgraderet sit værksted med endnu flere lækre detaljer.

Specialized style

specialized-vaerksted

Har kørt motions-MTB et par år og faldt hurtigt for Specialized design. Jeg brugte nettet til at finde min stil, og søgte efter Specialized Concept Store og fik ideer fra billeder fra hele verden.

Jeg lyste logoet op med en projekter og en PC, og markerede det hele op med malertape. Det var nok det der tog længst tid. Vil også mene at det her er vigtigt at give sig god tid så bliver resultatet bedst.

Skal du selv i gang, så find din egen stil. Det kan være alt fra cykelmærket til en farve der går igen i møbler og inventar, og evt cykel.