Det perfekte cykelværksted, kræver et komplet værktøjssæt til din cykel. I denne guide har vi fundet alt hvad du skal bruge til reparation, vedligehold, rengøring og pleje af din cykel.

Det vigtigste for en mountainbiker er en god cykel, men der efter, må det være at have det korrekte cykelværktøj. I denne værktøjs guide, vil vi liste det mest nødvendige værktøj og udstyr som er godt at have, hvis man selv skruer på sin MTB.

Læs også: Cykelreparation – Hvordan reparerer og vedligeholder du din cykel

Reparation og vedligehold

Er du den helt store gør det selv mand, og bare ikke kan få nok lir til hjemmeværkstedet, så er dette værktøjskassen til dig. Kassen fra Park Tool er med hele 40 dele og indeholder blandt andet unbraco nøgler, aftrækkere, fastnøgler, kædeadskiller, konus nøgler, skruetrækkere og nippelnøgler. Prisen er uden tvivl i den dyre ende, men der er lir for alle pengene.

Er behovet (og budgettet) mindre, og kan du nøjes med 43 dele, så er dette værktøjssæt et godt alternativ. Her har du det mest nødvendige mtb værktøj lige ved hånden. Værktøjssættet indeholder skrutrækkere, unbraco nøgler, pedalarms aftrækker, kædeadskiller, konus nøgler, nippelnøgler etc.

Når cyklen skal have et eftertjek, eller reparation, er det vigtigt med en god arbejdsstand. Vi har fundet to arbejdsstande i forskellige prisklasser.

Har du ikke plads på hjemmeværkstedet til en arbejdsstand, så er det billige alternativ at købe 2 ophæng med kroge.

Unbraco nøgler er noget de fleste allerede har på lager. Vi vil dog alligevel anbefale denne, som er en Y-nøgle med 4, 5 og 6mm unbraco hoveder. Det er de 3 størrelser der oftest er brug for når man arbejder med cykler. Det smarte ved denne, er at man altid har alle 3 størrelser lige ved hånden.

Sommetider er der brug for lidt mere en blot en unbraco, og så er muligheden et lille multiværktøj, som typisk indeholder unbraco nøgler, skruetrækker (almindelig/stjerne), Torx nøgler og kniv.

Når gear og andre følsomme ting skal spændes, og man ikke er helt tryg ved at bruge “jysk håndmoment”, så er en momentnøgle løsningen. En momentnøgle kan indstilles, så man ikke overspænder noget, når man samler eller reparerer sin cykel. Vi har her fundet en klassisk momentnøgle, men skal der lir på, så findes der også digitale momentnøgler.

De fleste mountainbikes har hydrauliske bremser. Så når de skal skiftes, kan du for brug for et udluftnings kit, som kan bruges til efterfyldning eller udskiftning af mineralsk olie.

Står du for at skal udskifte pedaler og/eller pedalarme, så er der behov for en pedalarmsaftrækker og en eventuelt en pedalnøgle.

Kæder og tandhjul kræver ofte specialværktøj

Skal du have udskiftet kæden, eller afmonterer den for nemmere rengøring, så har du brug for en kædeadskiller (Også kaldet en kædesprænger). En kædeadskiller er et simpelt, men uundværligt stykke værktøj, som gør det nemt at skille og samle et kædeled.

Er fælgen blevet skæv og trænger egerne til en stramning, så har du brug for en hjulopretter og en nippelnøgle.

Dagligdags værktøj

Her er en række forslag til værktøj og reservedele som altid skal være på lager, og/eller medbringes på cykelture.

Rengøring og pleje

En ren og vedligeholdt cykel er en god cykel. Vi har derfor fundet et udvalg af værktøj og produkter som er uundværlige når cyklen skal rengøres.

Kædeholder – En kædeholder støtter kæden når baghjulet er afmonteret. Super værktøj når cyklen skal vaskes.

Når cyklen er vasket, skal kæden tørres grundig og smøres godt op igen.

Diverse rense produkter

Bemærk: Dette er kun et udvalg af det cykelværktøj man kan få til hjemmeværkstedet. Priserne er fra d. 18/9-2014 og kan være ændret efterfølgende.
Har du nogle forslag eller bud på værktøj som er relevant for hobbymekanikeren, så er du velkommen til at skrive en kommentar herunder.