Trænger du til en ny mountainbike, eller skal du til at begynde på sporten ? Så har du brug for at finde en fornuftig mountainbike. Vi har derfor bedt fem forhandlere om at give deres bud på en budgetvenlig mountainbike til under 12.000 kr. Læs med herunder og se hvilke cykler de har valgt.

Markedet for mountainbikes bugner med nye modeller i disse uger. De nye 2020 modeller bliver lanceret og kommer til butikkerne. Vi kunne derfor godt tænke os, at se hvor langt man egentligt kommer, hvis budgettet har et max på 12.000,- kr. Det er naturligvis også muligt at finde 2019 modellerne til nedsatte priser rundt omkring, men nu drejer det sig om de nye modeller.

Vi har fået fem forhandler til at komme med deres bud på en fornuftig mountainbike som ikke vælter budgettet. Det er klart at man skal have for øje, hvordan man vil bruge cyklen, når man køber ny. Køber du for billigt, risikerer du, at cyklen ikke er stærke nok, til det brug du havde tænkt dig. Vi vil derfor på MTBX anbefale, at du besøger din cykelforhandler til en snak om, hvordan du vil bruge cyklen og dit budget, så I sammen kan finde den helt rigtige løsning til dig. Men herunder finder du som nævnt fem forhandleres bud på en god mountainbike.

Oversigt

  • Bikevænget – Orbea ALMA H30
  • Sponz MTB Center – Mondraker CHRONO R – Scott Scale 940
  • Jensen Cykler – 2020 JENSEN MTB XT 1×12
  • Fri Bikeshop – Scott Scale 970 – Cannondale Trail 3
  • Cyclesport Silkeborg – Scott Contessa Active 10 – Scott Scale 970 – Bergamont Revox Sport

En stor tak til alle fem forhandler for at finde deres bud på en budgetvenlig MTB.

 

Orbea ALMA H30

Vi har talt med Stefan fra Bikevænget på Mors,  og hans bud på en budgetvenlig mountainbike er en Orbea ALMA H30. Han har valgt at fremhæve denne cykel, fordi det er en hardtail i aluminium med specifikationer der virkelige rykker, når ser prisen på cyklen. Prisen er gjort ens for hele Europa, og omregnet til danske kroner står cykle til 7499,- kr , man for virkelige meget cykel for pengene her. Stefan fremhæver blandt andet 1×12 gear fra Shimano SLX setup (11-51) uden micro spine da kassette er fra Sunrace, som Shimano har opkøbt. Det gør at man stadig kan bruge sine gamle hjul hvis man vil opgradere. Orbeaen har en fin forgaffel fra rockshox 30 tk med sorte ben, som alting pynter på en mountainbike. Rammekit fra Orbea har samme form som de helt dyre mountainbikes, det gør, at selv de billige modeller ser dyre ud. Stefan fortæller også at Orbea til denne sæson 2020, har været ude og fået produceret en masse dele i eget navn OC, det gør at prisen er holdt nede på næsten alle modellerne, og det kan da kun være et stort PLUS.

Rammen: Orbea Alma Hydro Boost141 Triple Butted 4X4 Taper PF Race

Forgaffel: RockShox 30 Silver TK Crown adjust QR Solo Air 100

Gear: Shimano SLX M7100 SGS Shadow Plus

Hjul: Mach1 Klixx 23c Tubeless Ready

Dæk: Maxxis Ikon 2.20″ FB 60 TPI Dual

Pris 7.495,- kr

Læs mere her, og tak til Bikevænget for deres bud på en fin MTB.

 

Mondraker CHRONO R

Vi har også talt med Søren fra Sponz MTB Center i Hillerød. Han er ligeledes sprunget ud i opgaven med at finde et bud på en lækker mountainbike, der ikke vælter budgettet. Søren har to bud på en mountainbike til os. Den første er Mondraker CHRONO R, han begrunder valget med, at det er en super fin 29” hardtail i aluminium med SRAM Eagle SX geargruppe, som er det nye billigere 1×12 gear system. Herudover har den ganske fornuftige specifikationer. Mondraker er et forholdsvist ungt spansk cykelmærke, som lige så stille er ved at komme ind på det danske marked.

Rammen:  Chrono 6061 Xtralite Alloy butted, XC Forward Geometry, 73mm BSA bottom bracket, tapered head tube, HHG Internal Cable Routing, Boost 12x148mm rear axle.

Forgaffel: RockShox Judy Gold 29, 100mm, Solo Air, 2 pos remote compression (open/lock), rebound, air preload.

Gear: Sram SX Eagle

Hjul: Mavic Crossmax 29, tubeless ready, 24 eger.

Dæk: Maxxis Ikon 29×2.20

Pris 10.799,- kr

Læs mere om Mondraker Chrono her. Tak til Sponz MTB Center for buddet.

 

Scott Scale 940

Den anden cykel som Søren fra Sponz MTB Center har fundet frem til os er en Scott Scale 940. Prisen ligger dog 1.000 kr. over det aftalte maksimum. Han begrunder valget med, at det er en let 29″ hardtail mountainbike i carbon. Det er den billigste carbon model, så nogle af komponenterne kan blive udfordret ved 2 -3 gange hård singletrack om ugen. Men det er en cykel der har potentiale til at bygge videre på. Man kunne f.eks senere udskifte hjul og geargruppe.

Rammen: Scale 3 Carbon / IMP technology / SW DM dropouts for Boost, advanced Shock & Standing Damping System.

Forgaffel: RockShox Judy Silver TK Solo Air / Reb. Adj.Lockout / 100mm vandring

Gear: SRAM SX Eagle 12 Speed

Hjul: Syncros X-25

Dæk: WTB Ranger

Pris 12.999,- kr

Læs mere om Scott Scale 940 her. Tak til Sponz MTB Center for deres bud.

Søren fortæller, at leverandørene er begyndt at lave nogle ret fine cykler i prislejet under 12 – 13.000,-. Nogle af dem er sågar i carbon. Man skal dog være opmærksom på, at cykler i det prisleje, er rigtig fine begyndercykler, men bliver man bidt af at køre i skoven, at man begynder at køre 2-3 gange om ugen på singletrack, vil nogle af komponenterne blive udfordret. Det er ofte de komponenter man ikke ligger så meget mærke til. Hos Sponz MTB Center er deres erfaring, at hjul og body hurtigt kan blive udfordret. Men heldigvis er det nemt at opgradere cyklen.

De anbefaler, at man tager ned til en lokal butik, og prøver nogle forskellige modeller. Det er vigtigt at finde en cykel, der passer kundens ønsker og behov, man skal ikke altid høre på naboen (som tror han ved alt). Bare fordi han eller hun er vild med sin cykel, og derfor behøver den ikke være det bedste valg for dig. Det er også vigtigt at tænke sig godt om. Hvor meget forventer man at komme til at cykle, hvor forventer man at cykle henne! For den billige cykel, kan hurtigt blive dyr, hvis man pludselig kører tre gange om ugen, og elsker at hoppe eller cykle på udfordrende singletracks.

 

2020 JENSEN MTB XT 1×12

Vi har også fået et bud på en god mountainbike fra Kent hos Jensen Cykler i Aarhus. Kent fortæller, at han har valgt denne model, da det er den bedst udstyret mountainbike de har i butikken til under kr. 12.000,- kr. “Med vores egen Jensen cykler, springer vi et mellemled over. Det betyder, at vi harnogle meget konkurrencedygtige priser, på vores eget cykelbrand” fortæller Kent. Og han fortætter,  “Det gør også, at vi er mere fleksible med hensyn til sammensætning af cyklen, da vi bygger cyklen op helt fra bunden, og kunden kan derfor få cyklen sammensat med udstyr lige som kunden ønsker det”. Denne cykel er blot et eksempel på hvordan det kan gøres. Og så er det vist danmarkspremiere for den nye Shimano XT 12 speed gruppe.

Rammen: JENSEN Aluminium 29″

Forgaffel:  Rock Shoc Reba RL Air 100mm

Gear: Shimano XT M8100 12 speed

Hjul: Shimano MT500 29″

Dæk: Specialized Fast Trak

Pris 11.999,- kr

Læs mere om 2020 JENSEN MTB XT 1×12 her. Tak til Jensen Cykler for deres forslag.

 

Scott Scale 970

Da vi kontaktede Fri Bikeshop i Hadsund for at høre deres bud på en fornuftig og budgetvenlig mountainbike, vendte de også tilbage med to forslag. Den første de vil anbefale er Scott Scale 970. Den anbefaler de fordi, det er en hardtail som kommer med Sram SX Eagle. Så man kan få det populære 12-speed system, men til en billigere pris. Den er udstyret med en RockShox 30 Silver luftforgaffel, ligesom gearsystemet er denne også i entry level, men giver en fornuftig affjedring til den let øvede eller begynderen. Cyklen kommer i to farver – en afdæmpet sort og en meget sprudlende orange.

Rammen: Scale Aluminium 6061 Custom Butted Tubing

Forgaffel: RockShox 30 Silver TK Solo Air – Rebound Adj. – Remote Lockout – 100mm vandring

Gear: SRAM SX Eagle – 12 Speed

Hjul: Syncros / 32

Dæk: Maxxis Rekon Race – 2.25″ – 60TPI

Pris 8.499,- kr

Læs mere om Scott Scale 970 her. Tak til Fri Bikeshop i Hadsund for deres første bud på en cykel, læs deres andet bud herunder.

 

Cannondale Trail 3

Den anden cykel som Fri Bikeshop i Hadsund har fundet frem, som en mulighed når man skal se efter en budgetvenlig mountainbike er en Cannondale Trail 3. Anders fra Fri Bikeshop fortæller at han vil fremhæve den, fordi det er en hardtail hvor man får en RockShox Judy Silver luftgaffel, som ligger i niveauet over de helt billige luftgafler. For at holde prisen, så kommer cyklen med Shimano 2×11 SLX, men det er både med for/bagskifter og greb. Cyklen vil nemt kunne laves til 1×11, hvis man ønsker dette. Man få her meget forgaffel for pengene, samtidig med at man får en rigtig god geargruppe. Cyklen kommer i to farver – en afdæmpet sort og en mere farverig grøn.

Rammen: SmartForm C2 Alloy

Forgaffel: RockShox Judy Silver TK – 100mm vandring

Gear: Shimano SLX GS 2×11

Hjul: WTB STX i23 TCS, 32h, tubeless ready

Dæk: Schwalbe Rocket Rick, 27.5/29 x 2.25″, K-Guard

Pris 7.999,- kr

Læs mere om Cannondale Trail 3 her. Tak til Fri Bikeshop i Hadsund for deres to forslag til en budgetvenlig mountainbike.

 

Scott Contessa Active 10


Da vi kontaktede Lars Wilbur fra Cyclesport Silkeborg fandt han frem til hele 3 forskellige cykler, han ville fremhæve som værende gode budgetvenlige cykler. Den første er til kvinderne, nemlig en Scott Contessa Active 10. Han har valgt netop denne cykel, fordi det er en lækker aluminiumshardtail med Sram SX 1×12 gear, dog krydret med lidt NX. Den kommer selvfølgelig med en luftgaffel, som er vigtig for at få den rigtige oplevelse i skoven. Gaflen er en Rockshox 30 Silver. Geometrimæssigt er det en 100% specifik dame cykel.

Rammen: Contessa Active 700-900 series – Aluminium 6061 Custom Butted Tubing

Forgaffel: RockShox 30 Silver TK Solo Air – PopLoc Lockout – Rebound Adj. – 100mm vandring

Gear: SRAM SX Eagle – 12 Speed

Hjul: Syncros X-20 Disc

Dæk: Kenda Booster – 2.4″ – 30TPI

Pris 8.199,- kr

Læs mere om Scott Contessa Active 10 her. Tak til Cyclesport Silkeborg for deres bud på en budgetvenlig cykel til kvinderne.

Scott Scale 970

Til mændene (eller kaldt unisex) fremhæver Cyclesport Silkeborg Scott Scale 970, den mountainbike har vi allerede fremhævet tidligere i dette indlæg, så du kan læse om den der. Men Lars ville fremhæve den, fordi den er en virkelig lækker aluminiums hardtail med Sram 1×12 SX gear og med en luftgaffel fra Rockshox, i form af en 30 Silver.Geometrimæssigt er det en virkelig god begynder mountainbike, til dem der skal ud og prøve kræfter med sporten.

 

Bergamont Revox Sport

For så at sprænge budgettet på de 12.000,- lidt, for den kræsne der godt vil have en lidt bedre og federe begynder mountainbike. Så fremhæver Cyclesport Silkeborg Bergamont Revox Sport, til 12.999,- kr, men så snakker vi også, en rigtig carbonramme uden noget composite. Den kommer med fuld Shimano SLX 1×12 gear og en Rockshox Judy silver luftgaffel.

Rammen: 29″, super lite SCM Carbon

Forgaffel: RockShox Judy Silver, 100 mm, 15×110 mm axle

Gear: Shimano SLX, RD-M7100, Shadow Plus 1×12

Hjul: Alex DP25, disc, eyelets, width: 25 mm

Dæk: Fordæk: Schwalbe Tough Tom, Kevlarguard, 29×2.25″ Bagdæk: Schwalbe Rapid Rob, Kevlarguard, 29×2.25″

Pris 8.199,- kr

Læs mere om Bergamont Revox Sport her. Tak til Cyclesport Silkeborg for deres tre bud på en budgetvenlig cykel, en til kvinder, en til mænd og en til dem der lige har mulighed for at gå over budgettet.

Kend dit behov

Søren fra Sponz MTB Center i Hillerød fortæller, at leverandørene er begyndt at lave nogle ret fine cykler i prislejet under 12 – 13.000,-. Nogle af dem er sågar i carbon. Man skal dog være opmærksom på, at cykler i det prisleje, er rigtig fine begyndercykler, men bliver man bidt af at køre i skoven, at man begynder at køre 2-3 gange om ugen på singletrack, vil nogle af komponenterne blive udfordret. Det er ofte de komponenter man ikke ligger så meget mærke til. Hos Sponz MTB Center er deres erfaring, at hjul og body hurtigt kan blive udfordret. Men heldigvis er det nemt at opgradere cyklen.

De anbefaler, at man tager ned til en lokal butik, og prøver nogle forskellige modeller. Det er vigtigt at finde en cykel, der passer kundens ønsker og behov, man skal ikke altid høre på naboen (som tror han ved alt). Bare fordi han eller hun er vild med sin cykel, og derfor behøver den ikke være det bedste valg for dig. Det er også vigtigt at tænke sig godt om. Hvor meget forventer man at komme til at cykle, hvor forventer man at cykle henne! For den billige cykel, kan hurtigt blive dyr, hvis man pludselig kører tre gange om ugen, og elsker at hoppe eller cykle på udfordrende singletracks.