Vi følger Jonna Johnsen her i forårets første løb. Vi er kun i starten af sæsonen, så foreløbig køre Jonna Johnsen kun  løb i Mexico. I denne uge galt det Epic Enduro Series i Chiluca. Vejret er en smule varmere end herhjemme. Jonna fortæller her om sit løb, og lidt om det udstyr hun kører med.

Epic Enduro Series er lige nu den bedste løbsserie i Mexico for enduro løb. Her er 120 deltagere tilmeldt, og blandt kvinderne er Jonna Johnsen en af de bedste. Sporene udvalgt til denne afdeling af racet, var en blanding af mange sten-sektioner, tekniske opkørsler, singletracks og åbne stykker, hvor det bare var om at lade cyklen få fart på og holde fingrene fra bremserne.

Inden racet bestemte jeg mig for, at tjekke op på min Trek Remedy 9.7 hos Trek Santa Fe i Mexico City. Nyeste indskud var at give mine dæk en opdatering med SellaShields, som er et “skum-bånd” man putter ind i dækket sammen med tubeless ‘liquid’. SellaShield beskytter fælgene mod at blive stødt, og giver dig mulighed for at køre med lavere tryk i dine dæk. Med lavere tryk har du mulighed for at have mere greb på løse-, stenede- og tekniske spor, men også højere risiko for at punktere. Det er dér SellaShield kommer ind i billedet, for det mindsker risikoen for at punktere og hvis det sker at du punkterer, kan du stadig fortsætte med at køre uden at køre direkte på fælgene, da du har et beskyttende lag mellem dæk og fælg.

Klar til race

Lørdag morgen var det om at stå tidligt op, så vi kunne nå til Chiluca og modtage vores nummerplader og ‘chip’ inden start.

Epic Enduro Series havde sørget for nummerplader, chip-system, køre-trøjer, mad og drikke til alle kører, samt indsamlet nogle fede præmier til podierne.

Fra mit team Trek Monster Energy Racing var vi 3 kører afsted, Eduardo Guerrero Lopez,  Gerardo Ojeda Martinez og jeg. Både Eduardo og Gerardo kører i Elite kategorien og jeg havde kun mulighed for “Femenil” som er den eneste kvinde-kategori.

Selve racet startede nede ved en parkeringsplads ved bunden af bjerget, hvor de 4 etaper og 1 enkelt kronometeret Hill Climb skulle køres.

Første gruppe der blev sendt afsted med 30 sekunders mellemrum var de mandlige Eliter, så jeg gav mine Team kollegaer et sidste “pøj pøj”, og så ventede jeg til at det blev min tur. Femenil var anden-sidste gruppe til at starte, så jeg endte med at køre mellem størstedelen af de tilmeldte kører gennem racet.

Første etape

Første climb gik som jeg havde tænkt, et jævnt tempo og en god opvarmning til 1. etape. Denne etape var den anden-længste etape i racet, og den der havde flest stenstykker.

Jeg satte mig ind i køen af kørere der ventede på, at det blev deres tur, og så hvordan mændene foran mig satte igang hvert 30 sekund. Det blev min tur, jeg satte igang, og lavede nogle hurtige tråd i pedalerne til at nå god fart fra starten. Det varede ikke længe før jeg måtte råbe “pista” (bane på spansk) til en køre foran mig, som kørte langsommere end jeg. De fleste der kører MTB ved, når man bliver indhentet, skal man gøre plads den rytter der kommer hurtigere bagfra når denne kalder. Rytteren gav plads og jeg kunne fortsætte. På denne etape nåede jeg at indhente 6 ryttere, hvilket jeg aldrig har oplevet før, og endte med en tid på 7:18.02 minutter.

Anden etape

Videre gik det med den korteste climb op til 2. etape, som også var korteste og hurtigste etape på dagen. Denne etape startede ud med et åbent stykke, hvor det handlede om at lade cyklen nå max fart og holde tungen lige i munden. Jeg tjekkede min topfart efter racet, og så at jeg nåede en topfart på ca. 50 km/t på dette stykke.

Efter 2:39.94 minutter på 2 etape, ventede den længste climb hvor 2/3 var markeret som Hill Climb 1. Allerede før racet havde jeg ikke haft i sinde, at det ville blive min stærke side, og at jeg skulle sørge for at finde min egen rytme for ikke at dræne alt min energi før 3. etape, som også var længste etape.

Med et stop ved “vand-stationen”, som Epic Enduro havde sat op lige inden Hill Climb 1’s start, fyldte jeg min vandflaske op igen og satte afsted. Hele Hill Climb 1 var inde imellem træerne og størstedelen singletrack, hvilket var lækkert nok, i og med det gav skygge for solen det meste af vejen op.

I sidste ende viste det sig, at min Hill Climb 1 tid slet ikke var så dårlig! Jeg var bedste kvinde og nr. 35 overall (ud af 105 kører der gennemførte Hill Climb). Ved toppen af Hill Climb og 3. etape tog jeg lidt tid til at trække vejret igen, for at være klar til at give max gas gennem den 4.2 km lange etape foran mig.

På denne etape var der en kort men stejl opkørsel med løse sten, som jeg ikke havde fået styr på under træningen, men jeg var opsat på, at klare den under racet. Det gjorde jeg, så det var et lille win 2/3 nede af etapen. Sidste del af etapen havde vi ikke trænet, så jeg kørte stykket “blind”, men det var super fedt åbent stykke til spurt og høj fart, fulgt af et bredt løst stenstykke og igen åbent til slut. Det var en hård etape at køre som race, der er altid en kæmpe forskel, mellem at træne et spor og køre det med intention om, at lave den bedst mulige tid. Min tid endte med 13:23.09 minutter.

Sidste etape!

Stadig forholdsvis lang, især efter de første 3 Climbs og etaper, men det er også her du kan føle om du har trænet nok til at klare dit race. Jeg fandt min rytme, og nåede op til starten af 4. vetape, hvor jeg for sidste gang den dag satte mig mentalt op til at give mig 100%, og bruge resten af min energi på at opnå bedste mulige tid.

4. etape var den mest “løse” af racet. Med 10-20 cm. støv i flere sving. var det om at fange grebet og holde flow gennem banen. Jeg sluttede 4. etape med en tid på 4:35.95 minutter.

Jeg fortsatte ned mod parkeringspladsen hvor vi startede, for at stoppe min “overall” tid og undgå straf-tid. Ved de fleste Enduro races, har man en overordnet tidsgrænse til at nå at køre racet, og hvis man overskrider denne tidsgrænse, bliver der lagt straftid på ens konkurrence/samlede etape tid.

Min samlede tid fra start til slut blev 3 timer og 35 minutter, og jeg kunne se, at jeg havde kørt 24.5km og op 1.161 højdemetre.

After Party

Som tidligere nævnt sørgede Epic Enduro for mad og drikke, så vi samledes alle for at spise, mens vi blev holdt i “suspence” da ingen vidste hvilke tider de havde kørt, da det blev holdt hemmeligt indtil præmieoverrækkelsen. Endelig blev det tid til at vide hvordan det var gået! Femenil blev råbt op, først en 3. Plads med samlet tid på 36:28.07 minutter, 2. Plads med 35:16.53 minutter og til sidst blev mit navn nævnt, sammen med en samlet tid på 27:57.00 minutter! (Altså en sejr på mere end 7 minutter)

Fed måde at slutte en god dag på cyklen! Ingen styrt, ingen tekniske problemer og en sejr oven i hatten!

Mine team-kørers resultater blev:

Eduardo Guerrero Lopez, 9 plads med 22:28.22

Gerardo Ojeda Martinez, 12 plads med 22:57.18

Håber i har kunnet lide at læse dette indskud til MTBX, i kan finde mig på Instagram, Facebook, Youtube og Twitter under brugernavnet JonnaJohnsen, hvor jeg lægger opslag ud mere jævnligt.

Jeg vil gerne sige tak til mit team Trek Monster Energy Racing og mine sponsorer:

  • Trek Bicycles
  • Trek Bicycle Santa Fe
  • Monster Energy
  • RST Suspension
  • Vee Tire Co
  • Kali Protectives
  • Bengal Brakes
  • Odi Grips
  • HT Components
  • Rocktape
  • Sellamilk & SellaShield
  • Anti-Beaver
  • Shovel Components
  • Samox
  • Og min danske klub Racing Kolding !