Man kan ikke sige Cannondale uden at sige Lefty. Men siger man dirt jump bike, så rimer det ikke på Cannondale, det er altså lige indtil i dag. Cannondale lancerer deres første dirt jump bike siden slut nullerne. De kalder den Cannondale Dave.

Der kommer flere og flere bikeparker i Danmark, som prydes af pumptracks, table tops, store hop og over dimensionerede berms. Det er gået op for mange, at det er en god måde at træne sine tekniske færdigheder, og så tage dem med ud på mountainbikesporet. Men i stedet for at tage den store mountainbike med i bikeparken, så kunne en mindre og meget mere håndterbare dirt jump bike være et godt supplement.

Cannondale Dave

Cannondale lancerer i dag en dirt jump bike. Det er første gang i over 10 år, at de kommer med en cykel i den kategori. Sidst de havde sådan en i deres sortiment var det chase 1 og 2. Den nye dirt jump bike hedder Cannondale Dave.

God geometri

Dave har geometrien til pumptracket og de store hop. Med en stejl kronrørsvinkel på 68,5 ‘, et reach på 43,6 cm. og en standover højde på 69,3 cm. er der tale om en rigtig god geometri til det den er bygget til. Rammen er lavet af oversized aluminums rør, og man har prioriteret styrke frem for lav vægt. Det giver en holdbar ramme, der kan klare trykket fra de mange hop.

Godt udstyret

Cyklen kommer med 26′ hjul med Maxxis DTH dæk, og så har cyklen den dirt jump bike orienterede Manitou Circus Expert forgaffel, der har 100 mm. vandring. Derudover er cyklen monteret med et solide kranklejer fra BMX Euro Type med solid spindle. Der sidder en 13 tands single speed med en KMC kæde. Når man slapper af siddende, så har den fået en saddel fra Fabric på, et 780 mm bredt styr med greb fra Fabric.

Cyklen kommer i én størrelse og kommer til at koste 9.699 kr. – Læs mere på www.cannondale.com