Test: Alpinestars Vector Tech til knæ og albue – når det går vildt for sig
Beskyttelse af knæ og albuer kan være rigtig rart, specielt når man styrter. Men der findes flere forskellige typer, og det er vigtig at vælge den rigtige, til den typer mountainbiking man skal lave. Vi har testet Alpinestars Vector Tech, som henvender sig til de hårde nedkørsler. Her taler vi om de nedkørsler man kan opleve på Bornholm, i Vallåsen Bikepark eller i mange af de bikeparks man finder syd for den danske grænse.
Vores vurdering af Alpine Stars Vector Tech
Funktionalitet: 9
Design: 9
Pris: 9
Total Score: 9 ud af 10
Anmeldt af Jónas Thor BjörnssonBare navnet Alpinestars giver en lyst til at køre med deres udstyr, specielt hvis man er lidt gammel i gamet. Så husker man måske også, at der engang var mountainbikes med navnet Alpinestars. Måske nogen kan huske deres MEGA TI fra 1991 – det var den amerikanske afdeling af virksomheden, der en kort årgang også producerede cykler.
Men nu er Alpinestars mest kendt for deres beskyttelsesudstyr, både til motorcykler, og specielt til mountainbiking. Vi har testet Alpinestars Vector Tech, der er lavet til de spor hvor klipper, store sten og hårdt underlag, er noget af det man skal forcere.
Alpinestars Vector Tech til albue og knæ
Fælles for både knæ- og albuebeskytterne er, at de har den såkaldte EN 1621_1 godkendelse, og det er samme godkendelse, som motorcykelbeskyttere skal have. Så man får et materiale der kan tage styrt med stor fart. Der er to indlæg, det inderste indlæg er lavet i blød plast, og det yderste er lavet af hård plast. Pasformen er god, og de sidder rigtig godt oven på knæ og albue.
Beskytterne har foran en polstring der går et godt stykke under knæet. Bagpå er et sort elastisk materiale, der er vævet så der er god udluftning. Man kan ikke tage indlæggene ud, og begge beskyttere skal vaskes i hånden.
Alpine Vector Tech til knæ
Alpine Vector Tech til knæet kan påføres på to måder: Ud over foden og op, eller ved brug af en lynlås. Lynlåsen køres på fra toppen, og lukker nederst med en “lås”. Derved glider den ikke op under kørsel.
Der er en silikone foring i toppen og i bunden, for at sørge for at beskytteren sidder korrekt. For at den sidder bedst fast, bør man sætte den under cykelbuksen, sådan at silikonen rammer direkte på låret.

Materialet er polstret med skum, sådan at der opnås god beskyttelse, også der hvor de to indlæg ikke beskytter. Polstringen strækker sig halvt ned over underbenet, sådan at der beskyttes mod diverse flyvende sten og andet fra sporet, måske en pedal eller hvis man skulle styrte, så river man ikke benet op.
Beskytteren holdes på ydersiden oppe af to elastikremme, en i toppen og en i bunden. På elastikremmen er enderne beklædt med et greb, sådan at man nemmere kan få fat i dem, når man har handsker på.

På indersiden af beskytteren er der foret med et fleece materiale, sådan at de er komfortable for huden. Bagsiden er lavet af et tyndt materiale med hul ved knæhasen. Det er vævet på en måde, så det giver god udluftning til benet.
Alpine Vector Tech til albuen
Alpine Vector Tech trækkes på over hånden og op. Den lukker med to elastikremme, der som knæbeskytteren, har et lille greb, der er nemt at få fat i med handsker på.

Materialet som det inderste indlæg og den yderste skal sidder fast på, er polstret med skum. Dette materiale går nedenfor på biceps, og ned til et sted lige over håndledets start. Man er derfor godt pakket ind, og undgår de største skrammer, både på albuen, men også på underarmen.
Indersiden af beskytteren er ligeledes foret med et fleece materiale, sådan at den er komfortable for huden. Bagsiden er lavet af et tyndt materiale med hul hvor armen bøjer på indersiden. Det giver god komfort, og man oplever ikke at materialet generer i bøjningen.
Testen
Vi har testet dem i både koldt og varmt vejr. De blev endda testet på en af de varmeste dage i sommeren 2021 i Vallåsen Bikepark. I sådan en bikepark med lift op, er de her beskyttere virkelig gode. For når det går ned af, så tænker man ikke på, at de sidder på knæet. Men har fuld fokus på den nedkørsel, man er på vej ned af. De kan godt være varme at have på. Når det er varmt, vil man helst have så meget hud synligt. Men sikkerheden i at have knæ og albuer beskyttet, opvejer mangefold den varme der dannes under beskytterne.
Læs også: Otte forslag til knæbeskyttere når du vil passe på dit knæ
De holder fint den korrekte placering på knæet og albuen under kørsel. Men engang i mellem skal de lige rettes til, hvilket jo snildt kan gøres, når man sidder i liften på vej op til næste tur ned. Lynlåsen er låst nederst på beskytteren, og det holder rigtig godt. Vi har ikke i vores test oplevet, at lynlåsen er gledet op.
Det gælder for begge beskyttere, at de sidder godt omkring knæ og albue. De sidder på en måde, så der er rigtig god bevægelighed i både knæ og albue. Det er dog ikke en beskytter vi vil bruge til de hurtige lange ture på XC sporet, da de store indlæg kan virke lidt usmidige.
På bundlinjen
Alpine Vector Tech beskytterne er lavet til nedkørsler, hvor man pedallere mindre, og står med bøjede knæ. De passer rigtig godt til de nedkørsler hvor underlaget er hårdt, klippefyldt og med store og mindre store skarpe sten. Beskytterne er ikke lavet til det almene danske spor, og vil nok føles en smule usmidige, når der skal trædes meget og hurtigt. Men skal man i bikepark, eller ud på spor, hvor man køre en masse nedkørsler, så er disse knæ- og albuebeskyttere rigtig gode.
Der er tale om beskyttere der er klar til at få nogle tæsk af sporet. De er af høj kvalitet, med rigtig god komfort og højt niveau af beskyttelse. De sidder god på huden, og bliver siddende under kørsel. Dem kan vi anbefale.
De kommer i to størrelser, en i S/M og en i L/XL. Prisen pr. styk ligger omkring 700 kr.
Her kan du læse mere om Alpinestars Vector Tech til knæ, og her kan du læse om Vector Tech til albuer.