Udstyr – 4 anbefalinger

Vi har alle de der små ting, der giver den gode oplevelse af at cykle. Vi har alle det der stykke udstyr, man ikke rigtig lægger mærke til, men hvis det er væk, er det en katastrofe. Der er så meget lækkert udstyr derude, vi har kigget på 4 ting der gør vores hverdag på cyklen lidt nemmere.

Multitool fra PRO Bike gear

Et lækkert stykke værktøj hører sig til en lækker cykel. De fleste af os har en lækker cykel, men har de fleste også et lækkert stykke værktøj til det? PRO Bikegear laver lækkert værktøj, og vi har haft deres multitool i test i noget tid. Det har været en fast bestanddel på pakkelisten til alle ture i skoven, og har endda fået en fin plads i et af rummene i tasken.

De fleste multitools ligner hinanden, når man kigger på funktioner, der er unbrako nøgler og torcx og et par andre nyttige funktioner. Flere kommer endda med kædesamler og andre små finesser – man kan sige at de er cyklingens svar på en schweitzerkniv. Alt det har PRO bikegear multitool’et også. Der er 22 funktioner i det lille værktøj. Udover 7 forskellige størrelser unbrako og 2 størrelser torcx og en stjerneskrutrækker, har den også kædeskiller, en kædeholder og en løs plade med forskellige størrelse egernøgler. Derudover kan den ene ende bruges til at holder bremsestemplerne adskilt, og samme ende kan bruges som dækjern.

Hele herligheden kommer i en lille fin taske. Værktøj skal virke når man river det frem, det skal ikke sidde fast på grund af rust, og det skal være intuitivt, i måden de forskellige dele er placeret. PRO Bikegear har placeret unbrakonøgler og torcx og stjerneskruetrækkeren på selve rammen, mens de andre dele enten sidder fast med en magnet på overdelen, eller er en del af selve overdelen. Den er flot designet, og er set til omkring 300 kr. Et multitool er en nødvendighed på en cykeltur, og dette fra PRO Bikegear kan anbefales.

GripGrab ærmer og ben

Sommeren er ved at ramme os, og det betyder dejlig solskin, varme og tørvejr. Eller sådan er det nogle gange, andre gange er det regnvejr, blæsende, små koldt og kedeligt. For at undgå at skulle slæbe hele garderoben med i rygsækken, er der andre muligheder, som gør ikke fylder særlig meget i tasken. Vi har testet GripGrabs ærmer, ben og regn-skoovertræk. De fås i flere versioner, dem vi har testet er deres light version, og deres vandafvisende version.

Man kan starte morgen turen med ærmerne på, og bliver det lidt varmt undervejs, ja så ruller man dem ned, eller tager dem helt af. De er lavet af et materiale der gør dem meget elastisk, dog uden a miste pasformen. Det gør dem nemme at håndtere, mens man cykler. De fylder ikke det store, og kan derfor nemt ligge i baglomme på cykeltrøjen.

Så hermed et godt råd, en opfordring eller en reminder på disse aftagelige ærmer, ben og regn-skoovertræk. Brug dem på turen, det er meget nemmere og mere behageligt end at skulle have en langærmet indertrøje på.

Som et ekstra tip, så er de jo super gode at have med på ferie. Mange tager syd på, og skal op og køre i bjerge, der er det genialt at have ærmer og lange ben med, da de er nemme at have i tasken, og gode at køre med. Så har du ikke et par, så er det et must i sommerferie udrustningen.

GripGrab’s ærmer, ben og skoovertræk fås både til kvinder og mænd, og kan købes i de fleste cykelbutikker.

 Bike Togs

Er du fra den tid, hvor vi kørte med smalle styr og barends? Det er jeg. Jeg har haft de barends, der lignede gedebukkestyr, og dem der lige sad med 5 cm. Greb. Der var status i hvilken barend man havde, og jeg husker tydeligt Onzas, som for mig var de flotteste man kunne have. Men med et, blev styret bredere og så blev barend eller hornet en integreret del af styret. Efter noget tid kom der så et nyt greb på markedet, som ligner lidt barends, men sidder på den anden side af grebet – De hedder Bike Togs. Bike Togs sidder på indersiden af grebet, og giver en ny position til at placere hænderne, når man køre op af, lige ud eller andet, der ikke kræver at du skal skifte gear, eller kræver at du har fuldt greb som ved f.eks. tekniske segmenter.

Bike Togs er stadig meget nyt på markedet, og har helt sikkert en udfordring med vanetænkningen. Dem jeg tester er af Carbon, og vægten er derfor ikke noget at snakke om. Jeg har monteret dem sådan, at de med lidt kræfter kan vrikkes lidt frem og tilbage. Det giver mig mulighed for at finde den rigtig position, mens jeg kører. Man skal vende sig til at bruge dem, men når man har kørt nogle km. med dem monteret, finder man ideen med dem. På f.eks. Lige stykker kan man slappe af i hånden ved at lægge tommelfingeren oven på styret, men samtidig have fuld kontrol med cyklen, man kan bruge dem ved opkørsler hvor man let trækker i i styret, mens man har fat i Bike Togs med tommelfingeren.

Det er nyt, og det er spændende, og foreløbigt er det noget der virker for mig. Derudover har min cykel igen fået små horn på, som ikke sidder i vejen for grene og andet. Bike Togs fås fra 200 kr. og de her af carbon fås for 299 kr. De importeres fra USA, og kan købes i Danmark hos følgende forhandler.

Vaude Moab Pro 22 L

Vaude cykelrygsæk, med rygskjold. Vi har over et længere stykke tid prøvekørt rygsækken, og det en god, stabil og sikker rygsæk. Den sidder rigtigt godt, hoftebæltet er nemt at spænde, den er forholdsvis smal, og føles ret lille at have på. I forhold til almindelige cykelrygsække er den lidt tungere, og det skyldes at der indbygget rygskjold.

Men i og med, at den er så nem at spænde og sidder så godt, føles den ikke tung. Samtidig med den sidder rigtigt godt, så er der en utrolig god luft cirkulation, således at man ikke sveder voldsomt på ryggen. Til mountainbike folk som kører lange ture med udfordrende nedkørsler, er det en fin sikkerhed, samtidig med at man har plads til de ting, man skal bruge i løbet af dagen.

Rygsækken føles hurtigt som en naturlig del af en selv, det betyder ganske enkelt, at den er god at køre med. I øvrigt medfølger der et godt cover til brug i fugtigt vejr, og det kan nemt afmonteres, så man ikke behøver at medbringe det på en tør dag. Det der mangler mest, er nemt tilgængelige lommer, således at man nemt kommer til energi og andet der skal bruges i en hurtig vending, det bliver lidt bøvlet at skal have rygsække af hvergang.

Vaude Moab Pro 22 l koster 1.699 kr.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *