I dag blev anden afdeling af UCI MTB World Cuppen kørt – denne gang var stjernerne samlet i Albstadt.

Så er den lange pause overstået, i dagene 18. til 20. maj blev anden afdeling af UCI MTB World cuppen kørt. Albstadt lagde igen i år skove og spor til alle rytterne, og det blev en mudret afdeling for kvinderne, og rimelig tør afdeling for mændende. Dette selvom de 2 løb blev kørt med få timers mellemrum.

Flotte U23 resultater fra de deltagende danskere

Men før seniorerne kørte ind i Heksekedlen, kørte u23 kvinder og mændene. Det blev 2 løb med store danske resultater. Hos kvinderne viste Malene Degn sig igen som en af de stærkeste, og kom på podiet for anden gang i træk. Denne gang for en 3. plads, tre et halvt minut efter sin hold kammerat Sina Frei. Caroline Bohé deltog også, men måtte udgå.

Hos mændende gjorde Jonas Lindberg en rigtig god figur, da han kom ind på en flot 3. plads, lidt over et minut efter vinderen Joshua Dubau. Simon Andreasen sluttede på en 50. plads.

Jolanda Neff ved UCI XCO World Cup i Albstadt // Bartek Wolinski/Red Bull Content Pool

Jolanda Neff var helt suveræn

Hos Kvinderne var Jolanda Neff fuldstændig styrende i dag, allerede efter 2. omgang havde hun sat sine konkurrenter med over 2 minutter. Hun har sin styrker i lige netop de mudrede forhold der var i dag, og det skjulte hun ikke. Selvom der var enkelte steder hvor hun satte foden ned, og et sted hvor hun styrtede, så var hun en rollemodel for, hvordan man køre på et spor som Heksekedlen i Bullentäle, når det er glat, og til tider farligt at køre på. Som hun sagde efter sejren “Da jeg så vejret i dag, var jeg den gladeste person på jorden, for jeg elsker regn og mudder, det er dér jeg er bedst”.

Annika Langvad startede i forreste række, på baggrund af hendes flotte resultat på Short Tracken i fredags, hvor hun blev nr. 1. Men i dag sluttede hun som nr. 29, efter hun kørte løbet med stor forsigtighed. På Annika Langvads Instagram profil forklarede hun, at hun ikke var helt tryg ved sporet i dag. Hun havde set flere ryttere styrte, og ville ikke selv ned. Så hun tog det roligt, for at være klar til de næste løb.

Med dagens resultat ligger Annika Langvad nu nr. 3 i world cuppen med 1512 point, mens Yana Belamoina, som i dag også kørte et godt løb, ligger nr. 1 med 1857 point.

Bartek Wolinski/Red Bull Content Pool

Nino Schurter tog sejren til sidst

2018 har ikke rigtig været Ninos Schurters år, men i dag vendte det. Efter at have ligget og kørt om kap med Mathieu Van Der Poel, Stephane Tempier og Maxime Marotte, tog Nino Schurter 1. pladsen med 16 sekunder ned til netop Stephane Tempier.

Mændenes løb var noget anderledes en kvindernes, da sporet var tørret en del op, og derfor ikke så glat og forudsigeligt. Det gav en løb med stor fart, og gode interne kampe, hvor Ninos konkurent fra StellenBosch Sam Gaze måtte udgå. Nino Schurter havde ikke den bedste startposition, da hans short track resultat fra i fredags blev forstyret af en defekt i starten. Det fik han dog ændret på allerede på startloopet, hvor han hurtig fik kæmpet sig op til de forreste.

Sebastian Fini sluttede på en 63. plads 10 minutter efter Nino Schurter.

Yana Belomoina, Anne Tauber efter dagens løb i Albstadt ved UCI XCO World Cuppwn // Bartek Wolinski/Red Bull Content Pool

Se det på RED Bull TV

Red Bull der er media partner på hele UCI Mountain bike world cuppen, transmitterer både kvindernes og mændendes konkurrence. Det hele kan findes på Red Bull Tv’s world cup portal. Find yderligere oplysninger om denne afdeling her.

Yana Belomoina, Jolanda Neff, Anna Tauber perform ved UCI XCO World Cuppen i Albstadt // Bartek Wolinski/Red Bull Content Pool