Test: Cykelbriller fra Sunwise

Sunwise er en Engelsk mærke, som startede i midten af halvfemserne. Sunwise har siden starten produceret kvalitets briller til mange forskellige slags aktiviteter fra golf, fiskeri, sejlsport til cykling og løb.

Vi har siden i sommers testet et par Sunwise Hastings cykelbriller, og de er dermed testet og afprøvet i stort set alle typer vejr. Modellen vi har testet hedder Hastings Midnight og har en vejledende pris på kr. 799,-

Hastings fra Sunwise fås i 4 varianter: Midnight (Sort), Snow (Hvid), Fire (Orange), Wind (Blå), og er alle med Chromafusion 2.0 teknologi.

“Chromafusion er en teknologi der gør at glassene i brillerne er lysfølsomme, og at toningen af glassene tilpasser sig i forhold til mængden af sol (UV-stråling)”

Stellet er lavet i polycarbonat, og er yderst fleksibel. Modellen Hastings, som vi har testet, er en unisex model, men er en forholdsvis bred model, og vil derfor nok henvende sig mest til mænd. Jeg har personligt haft svært ved at finde cykelbriller, som sidder godt på mit “runde hoved”, men denne Sunwise brille sad perfekt.

Linserne reklameres med at være dugfri, hvilke er stor fordel, både når det er køligt og fugtigt, og når det er varmt, og man sveder meget. De er ikke 100% dugfri, men tæt på. Mange andre briller jeg har kørt med har været frygtelige til at dugge til, når jeg har holdt stille. Specielt på varme dage. Det oplevede jeg slet ikke i samme omfang med disse briller.

Brillerne vejer kun 23 gram, og har en vejledende udsalgspris på kr. 799,- (Kilde: Hartmannsport.dk)

Designet

Som tidligere nævnt fås brillerne i 4 farver (sort, orange, blå og hvid). Vi har testet den sorte, og synes det er en flot brille med et enkelt udseende. Udover at de er lette (23 gram), så ser de også lette ud. Linserne udgør en del af “stellet”, så der er altså ikke stel omkring linserne, men der er en næseklemme, og så er brillestængerne monteret direkte på linserne. Det er også en af årsagerne til at de er så fleksible som de er.

På siden af stellet er der et orange Sunwise logo, og stængerne er afsluttes ligeledes med en orange gummi, som sidder godt og behageligt over ørerne.

Jeg har specielt været imponeret over linserne. Udover at de er næsten dugfri, så giver de et super behageligt lys, uanset hvilket vejr og terræn jeg har brugt dem i. Indfarvningen i glasset kaldes “Platinum tint”, og forhindrer genskin fra vand, sne og lignende. Modsat andre briller jeg har prøvet med fotokromiske linser, så “vænner” disse sig lynhurtigt til lys/mørke, så de har ikke ret stor betænkningstid, når man kører ind og ud af skoven. Uanset lysforholdet, så giver de det bedst mulige udsyn.

Prisen på kr. 799,- er ikke afskrækkende for et par briller i den kvalitet, og sammenlignet med andre briller i den prisklasse, får du virkelig et par gode cykelbriller, som kan bruges året rundt.
Overvejer du at investere i et par nye (eller de første) cykelbriller, så vil jeg helt klart tage Hastings fra Sunwise med i overvejelsen.

Du finder dem på Hartmansport.dk



Vores vurdering af Hastings Midnight fra Sunwise

Test score af Hastings Midnight fra Sunwise

Funktionalitet: 9

Design: 8

Pris: 7

Total Score: 8 ud af 10

Anmeldt af Lars Bachmann

Skrevet af Lars Bachmann

MTB entusiast og redaktør på MTBX. Kører mountainbike i det nordjyske, og arbejder til daglig med IT & Marketing. Skriver primært om rejser, ture og events, men tester også udstyr en gang i mellem.

Se flere artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *