I dag kunne Cykelpartner.dk og Design Cykler offentliggøre at de fusionerer og stifter selskabet DCCP Group A/S. Dermed skaber de markedets største spiller inden for cykler og cykeludstyr, med en af Danmarks største webshops og 8 fysiske cykelforretninger.

De to store danske aktørere inden for handel med cykler og cykeludstyr, Cykelpartner.dk og Design Cykler melder ud at de går sammen og skaber et helt nyt univers. Begge virksomheder kommer med 30 års erfaring i cykelbranchen, hvor Cykelpartner.dk de sidste 15 år har specialiseret sig i e-handel, og Design Cykler med 12 butikker i de større danske byer.

“Vi havde begge noget, som den anden manglede, for at kunne give forbrugerne den fuldendte købsoplevelse. Det er tydeligt, at kunderne gerne vil handle både online og i fysiske butikker. Det afhænger helt af hvilken type af varer og hvor kunden befinder sig i købsprocessen, om de foretrækker nethandel eller fysisk betjening i butikkerne. Ja, mange gange oplever vi, at begge kanaler er i spil, så det kan vi nu tilbyde kunderne på den samme platform.”  – Siger Kenneth Mortensen, som er direktør DCCP GROUP A/S, som er det nystiftede selskab der ejer Cykelpartner A/S og Design Cykler A/S.

Som resultat af fusionen, betyder det at kunderne stadig kan handle online på både Cykelpartner.dk og Designcykler.dk, eller i en af de 12 fysiske forretninger. I følge ejerne vil det betyde at de kan tilbyde cykelbranchens bredeste og mest konkurrencedygtige sortiment uanset om kunderne vil handle online eller i fysisk butik.

“Vi har også investeret i både teknologi, bæredygtighed og fysiske placeringer gennem de sidste par år, så vi er klar til møde de kræsne forbrugeres krav nu og i fremtiden” fortæller Kenneth Mortensen. ”Vi kommer til at have muligheden for at servicere vores produkter i de større byer, hvor en stor del af varesortimentet også vil kunne ses og prøves.

Mange kunder er på udkig efter en elcykel, og her kan vi tilbyde man kan booke en prøvetur i en af vores butikker, eller bare komme forbi og se den, eller man kan bestille den online, og enten afhente i en butik, eller få den sendt hjem til sig. Uanset hvad man vælger, så er den 100% samlet og serviceret.

Samtidigt vil vi have langt over 35.000 forskellige varenumre på hylderne, som kan være fremme hos forbrugerne inden for et døgn – og om det skal være i butikken eller hjemme på dørhåndtaget; ja det afgør forbrugerne jo så selv. Nemmere og bedre bliver det ikke!”

Kristian Lauridsen, Design Cykler