Rold24 – Vivi’s beretning

Rold24 2016 er netop overstået, og for nogen var det en tilbagevendende begivenhed, og for andre den første oplevelse med et 24 timers løb. Vivi Kristensen er 50 år, og deltog for første gang i Rold24 i 2013 på et 8 mandshold. I år stiller hun op som solo rytter, men har dog allieret sig med Jerry (Skribent på MTBX), som er en erfaren mountainbiker. Her kan du læse om Vivi’s oplevelse af Rold24.

Så kom dagen, hvor vi skulle til Rold og se hvor udholdende vi var – Jerry og jeg.

Jerry kom og hentede Jesper og mig kl. 08. Bilen blev proppet med alt vores grej, og der var ikke plads til en lille bitte kasse mere. Så meget havde vi fået slæbt med os.
På vej nedad siger Jerry, nu har du husket din hjelm og det gibber i mig, men så husker jeg, at den har jeg med, og Jerry griner. For han havde set, at jeg havde den med. Nu glemte jeg den, sidste gang vi var på tur sammen – Ålborg Maraton – så han ville lige drille mig. Hader at blive drillet kl. lort om morgenen.

Vejret er gråt, men tørt på vej til Rold.

Vi ankommer ca. kl. 10 i Rold, og der er så småt ved at være en del liv på skolepladsen. Løbet starter og slutter i en skolegård.
Vi får vores nummerplader og vores soverum. Det er faktisk lige ved siden af soloteltet, så det passer os rigtig fint. På det her tidspunkt ved ingen af os, om vi får noget søvn. Vi deler værelset med 4 kvinder, der kører på 4 mandshold. Så allerede der ved vi, at der vil blive en del rumsteren i rummet.

Vi gør klar i soloteltet med al vores grej, som vi ved at vi skal bruge, resten kommer til at stå i vores soverum. Herefter går vi lidt rundt og ser, hvor toilettet er og køkkenet og hvordan madtiderne ser ud.

Her kommer jeg i tanke om, at vi skal jo have noget at spise inden vi starter løbet, og kan se, at det først mad, der bliver serveret er kl. 15 og der er længe til, når man sidst fik mad kl. 8. Vi går over i hallen og her serverer de heldigvis mad. Noget man vist nok skulle have bestilt i forvejen, men da der er rigeligt, kan vi godt bestille 3 portioner mad. Det smager fantastisk.
Dejlige mætte går vi over til vores rum og begynder at klæde om. Vi tager vores fælles jersey på. Den hvor der står Aalborg MTB shop på. Det er en Jerry har skaffet til os begge. Det er vores campinghabit. Så vi starter med at være ens. I hvert fald i tøjet.

Jeg kan godt mærke, at jeg er lidt nervøs nu. Ved ikke hvorfor, for jeg skal ikke til at konkurrere med nogen. Men sådan har jeg det altid, når jeg stiller op til noget. Så sætter jeg altid musik i ørerne og skruer op, så jeg er i min egen lille skal. Her står jeg så og hopper lidt rundt og synger lidt. Jerry står der så pludselig og siger, at jeg skal spare på energien. Det gør han. Han står helt stille.
Tiden nærmere sig start og vi ruller hen og stiller os bagerst i køen. Vi har jo ikke travlt. Jesper tager lige et billede af os, og så går start og vi lunter derud ad. Vi troede, at vi var de sidste, der startede, men vi bliver ved med at blive overhalet i et godt stykke tid, til vi er de sidste på ruten.

Starten og ruten

rold-24-2016-01Jeg er meget spændt på ruten. Jeg husker stadig hvor ræd jeg var i 2013, da jeg prøvede Rold24Race på et 8 mandshold. Jeg brugte 1 time og 26 min på første tur og havde væltet 10 gange før jeg nåede 10 km skiltet. Jeg kan som sådan ikke huske ruten, og den er sikkert også lavet noget om, men der er steder jeg husker, når jeg ser dem, at det var vist der, jeg væltede i 2013. Lidt mærkeligt.

Jeg er helt høj da vi når til vejs ende efter første tur. Det gik skide godt. Væltede ikke en eneste gang og fik alle bakkerne, på nær en, som jeg valgte at gå op ad. Den så for stejl ud med en masse rødder på vej op ad. Jerry tager den og puster helt vildt, da han står på toppen og venter på mig.

Vi hilser lige på Jesper og så tager vi en tur mere. Her får jeg alle bakkerne og nu står Jerry og jeg sammen og puster helt vildt på toppen af den højeste bakke på ruten, og vi pustede længe efter og blev enige om, at det var den altså ikke værd.

Nøj det var en fornøjelse at køre på rødder uden at have en konstant angst pustende i nakken. Den eneste der pustede mig i nakken, var Jerry. Jerry ligger pænt bagved, som vi aftalte hjemmefra. Han siger til, når der kommer nogen bagfra og ca. hvad side de kommer fra. Jeg kan slet ikke finde ud af, hvad der er højre og venstre.

Hver gang en råber venstre/højre om, så ser jeg bare en gammeldags skrivemaskine, hvor man lige er blevet færdig med en sætning og slår stemplet (eller hvad det hedder) tilbage på sin plads. Jeg ved ikke hvorfor jeg lige ser det stempel ryge frem og tilbage, men det gør jeg, og det gør desværre ikke, at jeg på noget tidspunkt i de 15 timer bliver bedre til højre eller venstre. Selv indenom og udenom er langt væk. Så tit så får jeg drejet til den forkerte side. Jeg oplever dog ikke nogen sure miner eller trælse episoder ang. højre eller venstre problemerne.

På et tidspunkt er der en der råber: bagfra, og Jerry råber, ja det er fint, men til hvad side? Jerry var rigtig god til at guide andre og mig i at komme forbi hinanden uden at nogen kom til skade.
På et tidspunkt kører vi på et smalt singletrack, hvor en råber bagfra. Hvor Jerry siger, at det må lige vente, hvortil han får svaret, at vi bare kunne trække ud til siden. Det var så ikke så nemt lige der, og det fik han så også at vide, at lige så snart det var muligt, ville vi trække ud til siden. Den jokede vi så hinanden med, når vi var på smalle områder, så råbte vi, træk bare ind til siden til hinanden.

God stemning og flinke deltagere

rold-24-2016-13Det var faktisk lidt interessant, for jo længere vi nåede hen i løbet, jo bedre blev folk til at komme forbi hinanden og give besked herom. Man skulle næsten tro, at når folk blev trætte, så blev de mere irriteret, men tværtimod, så blev det nemmere. Selv jeg kunne lige pludselig se, hvor jeg kunne køre ind til siden uden at stoppe helt op, og få folk forbi mig. Jeg tror, at man skal have prøvet det, for at forstå, hvor meget et lille tak betyder, når man ligger og kæmper ude på banen. Det behøvede ikke en gang at være fordi at man havde gjort noget at få tak for, men bare det de siger tak, når de kørte forbi, glattede ud, hvis der skulle have været noget små frustrationer i overhalingen.

Jeg oplevede en, som havde ret godt styr på ruten, og som råber, at lige om lidt, så kommer der et stykke, hvor vi kan komme forbi, hvis du trækker til højre. Fuck hvor er det nu at højre er…….. griner det var faktisk helt rart, når jeg blev guidet på den måde. Og nogle gange råbte jeg tilbage, hvis nu jeg bliver liggende lige her, kan I så ikke komme forbi, højre eller venstre vælger I selv.

Jerry var lidt irriteret på mig, når jeg valgte at stoppe og lade nogen komme forbi, for så følte han sig som nybegynder. Det kan der også være noget om, at om du er langsom – hurtig, så har begge betalt det samme for at deltage og begge slags har ret til at være på ruten og ikke skal stoppe op. Men nu havde vi jo valgt at køre stille og roligt og kun konkurrere med os selv. Og det gjorde, at jeg tænkte, de må gerne komme forbi mig, for jeg vil hellere komme helskinnet ind i mål end holde på mit på banen og vælte.

For hver 2. runde holdt vi lige en lille pause, fik fyldt drikkelse på vores camelbags og batteri på Ipod. Af en eller anden grund, så ville mine Ipods ikke holde strøm så længe, som de plejede, til gengæld så kørte mit cykelur i næsten 8 runder. Mærkeligt.

2. runde møder vi Knud ved pankekagehuset, og holder lige stille og får en sludder for sladder. Jeg har faktisk taget mønter med, hvis vi skulle få lyst til en pandekage. Da jeg have kørt 8 runder med raslende mønster i lommen, uden at købe pandekager, så valgte jeg at smide mønterne i kufferten. De var trælse at høre på. Efter løbet finder jeg også ud af, at pandekagerne var gratis for os ryttere 🙂

Det skal også lige tilføjes, at hver gang vi kom forbi pandekagehuset råbte vi: 2 hotdogs…. Bringer I ud?

Det var ikke fordi Jerry og jeg snakkede meget sammen, men indimellem så diskuterer vi nogle steder, og råber lidt sjovt efter hinanden, og det forgår jo lidt højt, så vi kan høre hinanden, og det kan andre så også, og da vi har kørt en del omgange, er der andre ryttere der begynder at sige ting og sager til os, når de overhaler os. Jeg kan ikke lige huske kommentarerne, men jeg får den fornemmelse af, at de tror, at vi er et par. Jeg er også ret sikker på at vi har lydt som et gammelt vredt ægtepar – indimellem. Vi får nogle steder, på ruten, hvor vi faktisk siger de samme ting igen og igen.

Trætheden sniger sig ind på os

rold-24-2016-07Lige efter starten rammer vi ind i en del af skoven, hvor der ikke er meget lys. Det er et vildt godt sted at køre, har et godt flow. Herinde råber Jerry og jeg, Roldtrold – Trolderold………… andre ryttere må have troede, at vi ikke var helt rigtige i vores hoveder.

Jeg var faktisk lidt spændt på, hvordan Jerry og jeg ville køre sammen, når vi blev trætte. Blev vi så for meget “Jenny og Victor”?

Jenny er Jerry’s øgenavn blandt venner, når han bliver prinsessesur, og Victor er Vivi’s øgenavn når hun begynder at snærre af folk 🙂

Jeg ved ikke med Jerry, men jeg havde tre episoder på 15 timer – måske flere ifølge Jerry, hvor jeg var Victor. Det er faktisk godt klaret – synes jeg selv.
Jeg havde på et tidspunkt, hvor jeg var ved at være træt, og så bliver jeg stille og kæmper i mit eget hoved med at kommer over min krise og lytter til min musik.

Jerry siger så; du er så stille. Jeg svarer ham, at jeg er træt. Der går to sekunder. Så siger Jerry; skal du have en gel. Nej; siger jeg bestemt, jeg er bare træt. To sekunder efter siger Jerry; du er ikke ved at være dårligt. Nu vågner Victor for alvor og siger snerrende; jeg er træt, jeg skal nok sige til, hvis jeg er dårlig. Jerry siger så, at jeg behøver ikke at snerre. Jo for nu har du spurgt mig 3 gange om det samme, siger jeg. Jerry siger; jamen det var ikke det samme jeg spurgte om. Jo snerre ”Victor”, det var en henvisning til det samme. Jeg er bare træt og har brug for ro og musik. Så bliver Jerry stille. Det sker ikke så tit, at han slet ikke siger noget. 🙂

På et andet tidspunkt kører vi på en grusvej, som stille og rolig går opad, og jeg er ved at være træt i benene, og tænker ved mig selv, at Jerry skal ikke skubbe mig op ad bakken, jeg vil selv. Og så rør Jerry ved min vindvest og jeg skal lige til at Victor-snerre af ham, da han siger, jeg rettede bare på din vindvest og jeg bider min Victor i mig.

Når vi er trætte, så begynder vi at lave kørefejl. Mine består mest i, at jeg begynder at bremse de forkerte steder og ikke har den rigtige siddestilling i visse situationer. På vej op ad en lille bakke er Jerry ved at køre ind i mig, og han siger, at nu er vi begyndt at lave kørefejl, hvor jeg får sagt, det var ikke en kørefejl, jeg tog den samme rute op ad den bakke, som jeg har gjort de sidste mange 10 gange. Så siger Jerry ikke rigtig mere. Jeg ved faktisk ikke, om det er fordi jeg har ret eller han bare ikke gider at diskutere med mig? 🙂

Da vi kommer ind til Jesper, gentager Jerry sig, at vi laver kørerfejl, hvor jeg lige må pointere, at det var ikke en kørefejl. Nu, når jeg skriver dette, kan jeg ikke lade være at grine over det. Selv Jesper siger, et par dage efter løbet, at vi er et par divaer og det må jeg nok give Jesper ret i. Jesper sagde også, at kunne Jenny og Victor ikke opfører sig ordentlige, så var det direkte hjem i bofællesskabet. hmmm

Selvom vi er et par divaer, så kører vi sgu godt sammen.

rold-24-2016-11Det er altid spændende, når noget skal prøves for første gang. Lidt lige som, når man skal føde første gang og manden er med. Ingen ved, hvad man er til i den situation og hvordan man reagerer.
Jerry skal have den ros, at han guider rigtig godt. Både med hensyn til hvor det er bedst at køre, og i forhold til bagfra kørende ryttere. Jeg er faktisk overrasket over, at han blev bag ved mig alle 12 runder. Han siger selv, at det var jo vores aftale, men når jeg ved, hvordan vores træningsture har været, så regnede jeg ikke med, at han ville lægge der i 15 timer. Og det er lidt sjovt at se alle de billeder der er taget af os, der ligger Jerry pænt bag ved mig. På et tidspunkt siger jeg faktisk, at hvis han siger, at det var et nemt løb, så vil jeg påstå, at det var fordi han fik kørelæ bag min store mås 🙂

På et tidspunkt får Jerry at vide af Lone – sin kone, at vi kører nogle fantastiske omgangstider, og jeg blev noget overrasket over, at vi kørte første omgang på 51 min. Så hurtige skulle vi jo ikke være. Jerry havde jo regnet ud, at vi havde 1.40 min til hver omgang. Det kan vi så grine af bagefter. Skulle vi have overholdt Jerrys tidsplan, skulle vi stå af, hver gang vi så en bakke. Men det var en godt tidsplan. Vi stressede ikke, og vi var hurtige foran vores plan. Det er da motiverende.

Så når nogen spurgte os, hvordan det gik, så var vi foran. Det forstod folk ikke. Foran? Ja foran vores egen plan. Vi kørte fra kl. 12 til 21 og fik 8 runder og vores mål var 10 runder. Jerry og Jesper syntes at vi skulle køre nogle flere runder om aften inden det begyndte at regne igen. Det havde regnet de første 6 timer. Dog ikke noget vi lagde meget mærke til. Jo nogle af rødderne blev lidt glatte, men det var ikke vildt mudret.

Så blev det mørkt

Jeg var dog træt i mine ben ved 21 tiden, så jeg ville gerne hvile, så vi gik til ro. Og så begyndte det at regne. Så blev vi enige om, at så skulle vi ikke køre om natten. Den beslutning er jeg glad for i dag. I et rum med 4 mands(kvinde) hold, så er der ikke meget ro. Jeg tror først, at jeg sov ved 3 tiden. Der havde jeg ligget og lyttet til Jerrys og Jespers snorken og jeg kan afsløre, at Jerry prutter i søvne 🙂

Jeg fik så at vide, at jeg også havde snorket på et tidspunkt, så lidt søvn må jeg have fået.
Kl 04.30 vækker Jesper os og siger, at det er ved at være lyst. Så vi kommer langsomt op og får det halvklamme tøj på og går ind i køkkenet for at spise. Morgenmaden er ikke helt klar, men der er lidt suppe tilbage. Jeg tager lidt, men min mave er slet ikke klar til den slags mad, og kan også smage, at suppen vil fremkalde en masse bøvseri på min første runde, hvis jeg spiser den. Så jeg venter pænt på brød og syltetøj.

Der var masser af mad, så jeg fik aldrig brug for mine geler og bar. Fandt dog ud af, at noget mad skal man undgå, da det giver en del bøvser på første omgang efter indtagelse af maden.
Så er vi klar til vores 9. omgang, som går godt, jeg har det dog lidt varmt, så da jeg kommer ind efter 9. runde, smider jeg jersey blusen og tager min vindvest på over svedtrøjen. Og det passer fint i temperaturen. Jeg er dog stadig meget pakket ind i forhold til de andre ryttere. Jeg har lange uldstrømper på, knickers og shorts, svedtrøje og vindvest. Det kan jeg jo rigtig se, når jeg kigger på billeder fra løbet igennem af mig selv og andre ryttere.

Nu er vi i gang med vores 10. omgang og vi er lidt høje, for det er jo vores mål. Jerry er begyndt at sige sjove lyde, hver gang vi rammer et ujævnt område. Han er vist lidt øm i måsen. Det skal så også siges, at det er skønnest at stå op, hvis man ikke er for træt i benene, når man rammer nogle rødder.

Selvom vi kører på Fully, så bliver man banket igennem af alle de rødder og pukkelpister der er på turen. Nu begynder jeg at lægge mærke til, at der er en del, der dufter godt, når de kører forbi os, så hver gang en duftende mand køre forbi, så råber jeg til Jerry, han havde vist været i bad. Så det begynder vi at bruge tiden på – at dufte os frem på ruten. Der er åbenbart også et sted på ruten, hvor Jerry kan dufte noget sødt. Han nævner det hver gang vi rammer stedet og spørger mig, om jeg ikke kan dufte det. Hvad jeg ikke kan, kun min egen lugt, og det var ikke blomsterduft.

På et tidspunkt bliver jeg overhalet af en lille person i grønt tøj med langt hår. Jeg råber højt. Er det dig Ida? Men får ikke noget svar. Ida er en pige som kører for MTB9900. Jerry siger så, Ida kører ikke i grønt tøj, og så tror jeg det var en dreng. Ups. Håber ikke, at han hørte mig, den lille gut. Imponerende som de små mennesker ryger hen over rødder og bakker. Jeg orker bare ikke at tabe mig – for at få samme fart i benene. Jeg tror så heller ikke, at det er nok, at jeg taber mig.

Målet er nået

rold-24-2016-0611. runde er vores bonusrunde. Og jeg kan godt mærke, at benene er ved at være brugte. Jeg er dog ikke øm nogen steder. 12. runde overhaler vi en, og Jerry griner og siger, skal vi til at overhale nu. Det skal så lige siges, at ham vi overhalede, var ude på hans 20. omgang. Jeg fortæller så rytteren, at grundet til at vi sidder her, hmm kører her og er lidt høje, er fordi, at han er den første vi overhaler på vores tur. Griner højt. Det kunne han faktisk godt se det sjove i, selvom han var træt.

Det har været en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve Rold24Race og at jeg faktisk syntes, at det var sjovt at køre MTB i Rold. Jeg turde ikke sige højt, at jeg håbede, at jeg ikke væltede i Rold denne gang. Så jeg sagde, at jeg håbede, at vi kom helskinnet igennem løbet. Jeg kørte 12 omgange uden at vælte en eneste gang. Jeg kom op ad alle bakkerne. Kun to steder valgte jeg at gå op over, da jeg havde taget dem nogle gange.

Den ene bakke, trak simpelthen for mange kræfter ud af en at overkomme. Den var ikke det værd, når jeg gerne ville køre mange omgange.
Ikke en gang havde vi problemer med vores cykler. De kørte perfekte takke være Jesper.
Og så vandt jeg et gavekort på 1000 kr. Det fik Jesper som tak for hjælpen.

De 4 kvinder på vores sovestue havde regnet ud, at Jespers timeløn vist havde været omkring 10 kr. i timen. Så nu mener han, at han skal genforhandle den lønaftale vi havde til denne tur, hvis han skal med igen. Noget med nattillæg, overarbejdstillæg, divatillæg, smudstillæg osv.

Jeg bliver nødt til at opleve den dejlige fornemmelse af overskud og glæde ved at køre op, ned og hen over rødder uden at være angst. Det var så vildt dejligt og så bliver jeg nødt til at smage de dersens gratis pandekager.

En stor tak til Jerry for tålmodigheden og guide overblikket og tak til Jesper for at holde vores cykler i orden.

Det blev til 12 omgange = 157,8 km Jeg havde faktisk regnet ud, at vi kom på det antal km. Men Ultimate sport havde skrevet 139,2 og så måtte jeg gå ud fra, at det var det rigtige. Men nu har ultimate sport og Rold24Race opdaget en lille regnefejl. Så vi er nu oppe på 157,8 km.



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *