Med sine majestætiske højdemeter og en perfekt beliggenhed i hjertet af Småland, tæt på Sydsveriges storbyer, er Isaberg en naturperle, der nu tager næste store skridt.

“Der er over en halv million mountainbikere i Sverige, og vi håber, at vores nye XCO-bane på 2,7 km kan lokke både danske, svenske og udenlandske ryttere hertil,” fortæller Patrik Leidert, cykelansvarlig på Isaberg.

I snart ti år har Isaberg arbejdet målrettet på at blive Sveriges førende destination for mountainbike entusiaster. Og Bikeparken bugner allerede: Cykelstier, børnebaner, pumptrack, endurospor, flow-trails – og ikke mindst den populære liftbårne cykling, som trækker masser af gæster i sommersæsonen.

Seneste skud på stammen er en splinterny freestyle-park, som står klar i maj.

Ny XCO bane

Isaberg XCO MTB bane

Men det stopper ikke der. Bag kulisserne er håndværkere og cykeleksperter i fuld gang med at færdiggøre Isabergs næste store trækplaster: en topmoderne XCO-bane.

“At bygge en bane, der kan leve op til SM-standard, kræver mere end bare en skovl og en spade – det kræver ekspertise, visioner og investeringer. Det har vi,” siger Patrik.

XCO-disciplinen – olympisk cross-country – er kendt for sine intense løb med masser af højdemeter. Den nye XCO Junior-bane på 2,5 km åbner til den spektakulære Isabike Festival den 10.-11. maj, hvor også svenske mesterskaber i Pumptrack og Downhill afholdes.

Festivalen byder desuden på guidede ture, spændende kurser og inspirerende foredrag.

XCO Senior-banen er noget for de hårdføre: 2,7 km med 130 højdemeter, stejle stigninger, stenede sektioner, vandpassager, dristige hop og flere linjevalg. En ægte udfordring på rødt niveau – men der findes også lettere spor for dem, der vil tage den lidt roligere.

“Vi har bygget en bane, som tester både mod og teknik – præcis som vi ved, rytterne ønsker det,” siger direktør Louise Söderlund. Seniorbanen står klar i juni.

Banen får også sin egen teknikzone med drops og hop, perfekt til cykelklubbernes træningslejre.

“Med den nye XCO-bane og alt det andet vi tilbyder, tager vi endnu et skridt mod målet om at være Sveriges bedste mountainbike-destination,” siger Louise. “Hos os får gæsterne ikke bare verdensklasse cykling, men også hyggelige hytter, lækker mad, camping og masser af aktiviteter.”

Den 1. maj går startskuddet for sommersæsonen, når liften åbner for downhill og tre nye ruter venter: to røde endurospor og en hoplinje, der slynger sig gennem den stejle skibakke. Følg skiltene mod Ørnen, Falken eller Stenfalken.

Kort om Isaberg Mountain Resort

Isaberg Mountain Resort er et sports- og fritidsanlæg i Småland, drevet af flere lokale interessenter.

Stiftelsen Isabergstoppen arbejder for at udvikle og gøre friluftslivet i området mere tilgængeligt året rundt – med fokus på øget fysisk aktivitet og bedre mental sundhed, især blandt børn og unge.

Om vinteren er Isaberg Sydsveriges største skisportssted med op mod 120.000 gæster på en god sæson. Om sommeren er stedet et centrum for sports- og eventyraktiviteter som liftbåren cykling, klatrebaner, rodelbane, adventure golf og meget mere.

Isaberg har omkring 300.000 årlige besøgende, en omsætning på over 100 millioner svenske kroner og 42 fastansatte medarbejdere.