Hope Fortus 23 Pro 5 hjulsæt
Robust englænder der holder til det meste - Fortus 23 fra engelske Hope er et velprøvet og kapabelt alu-hjulsæt til dig, der ikke skal have alle cykeldele på køkkenvægten.
Vores vurdering af Hope Fortus 23 Pro 5
Funktionalitet: 8
Design: 9
Pris: 8
Total Score: 8.3 ud af 10
Anmeldt af Christopher Glimberg RønneHope fra Barnoldswick nord for Manchester har gennem årtier leveret hjul, bremser, kranksæt og andre cykeldele i høj kvalitet til rimelige priser. Det gælder således også for deres Fortus hjulsæt, med seneste aftapning af Hopes eget Pro nav – nu med efternavnet 5.
Fortus-sættet er en del af en række af hjul.”23” henviser til den indvendige bredde på fælgen. Denne udgave til XC-brug er således 23 mm brede. Man kan også få Fortus-hjul i 26mm og 35mm udgaver til grovere terræn og mere teknisk kørsel.
Uanset hvilken bredde man vælger har idéen med Fortus-hjulene været at skabe et bundsolidt hjulsæt, der kan køre nedad i skoven uden at kny. Men sættet er med sine 1.845 gram ikke et førstevalget, hvis du skal hurtigst over målstregen til et XC-løb.
Et stærkt hjerte af bronze
Hjertet i Hope-hjulene er de gennemtestede Pro nav, her i seneste femte aftapning. De er berømt for deres for deres holdbarhed, lækre finish og rimelige pris, og med op til 108 engagement points er der direkte omsætning fra dine tråd til egentlig fremdrift i cyklen. Navene ruller rigtigt fint, og den bronzefarvede legering er bare lækker.
Navene er 32 huls og fås, som Hopes øvrige kranke, bremser, bremseskiver etc., i en variation af fede farver. Navene samler 32 Sapim Race J-bend eger, der i den anden ende afsluttes med blanke messingnipler.
En indvendig fælgbredde på 23mm vil betyde, at mange ryttere på forhånd afviser Hope-hjulene. Hjulene fra Hope kører således ikke med på de senere års wider is better-parole. Du vil især opleve udfordringer, hvis du ønsker at køre med brede dæk (+2.30), hvor Hope hjulene ikke er brede nok til at udnytte dækkens brede til et bedre greb. Det er min påstand, at de færreste ikke-elite ryttere i praksis vil mærke, om de kører på fælge med en bredde på 23 eller fx en mere moderne fælgbredde på fx 30mm.
Det koster på vægten at lave bundsolide hjul i aluminium, med 32 eger og et nav, der ikke hører til i de letteste (navene vejer samlet ca. 450 gram (centerlock)). 29er hjulsættet vejer da også samlet 1.845 gram.
I skoven
Kommer man fra et letvægs-hjulsæt i carbon, mærker man bestemt, og særligt op ad bakkerne og under accelleration, de 300-500 ekstra gram. Det kommer man ikke udenom.
Men Fortus sættet skal ikke konkurrere på vægen med løbshjul. Fortus hjulene er i stedet gode på stabilitet og stivhed – og holdbarhed. Hjulene ruller let og følger den sporlinje, du vælger, urokkeligt. Du skal ikke spekulere et sekund om alufælgene holder til det vilde hop eller droppet du først så i sidste øjeblik. Hope hjulene holder til det hele, og du kan give fuld bevidsthed til den næste forhindring i skoven.
Sætter er ren, set-and-forget, idet Fortus-sættet ikke behøver mange tanker eller vedligeholdelse, så snart de sidder på cyklen. Pro-navene er berømt for deres holdbarhed, og den øvrige solide opbygning af hjulene betyder, at vedligeholdelsen burde være på et minimum.
Specifikationer
- Størrelser: 27,5 og 29 tommer, boost / non boost
- Fælg: 6061 T6 aluminium, 32 huller, 23 mm intern bredde, til slangeløst setup
- Nav: Pro 5, 32 huller
- Eger:J-Bend
- Farver: Nav: sort, sølv, bronze, blå, orange (guld), lilla, rød
- Vægt: 1.845 gram (29 tommer)
- Pris: 4.850 kr.
- Info: www.hopetech.com