Vores vurdering af SONY HDR-AZ1

Test score af SONY HDR-AZ1

Funktionalitet: 7

Design: 6

Pris: 7

Total Score: 6.7 ud af 10

Anmeldt af Lars Bachmann

Da jeg blev spurgt om jeg vil teste et Action cam fra SONY, var jeg selvfølgelig frisk på udfordringen. Jeg må med det samme indrømme at jeg ikke har erfaring med at teste den slags. Kameraet jeg har testet er et SONY HDR-AZ1 med blandt andet WiFi og GPS. Kameraet har tidligere været ude til test, og kom derfor i brugt stand, så jeg vil derfor ikke kommenterer på indpakningen.

Pakken indeholder et action cam (HDR-AZ1), en “fjernkontrol” med GPS, USB kabel, vandtæt etui og forskellige mounts og beslag. Der medfølger ikke hukommelseskort, men der skal bruges et micro SD kort, og der anbefales et kort med høj læse/skrive hastighed. Vi fik anbefalet dette fra Memoryshop.dk, som der også er blevet brugt i testen.

hdr-az1-tilbehoer

hdr-az1-handObjektivet er et ZEISS® Tessar®-objektiv med et synsfelt på 120° (med SteadyShot) og 170° (uden SteadyShot). Den maksimale opløsning er 1920×1080 (1080p), og kan optage slowmotion med 120 fps ved 720p (Se mere på www.sony.dk). Selve kameraet er utrolig lille og kompakt, og har ingen skærm. Der er et lille display der viser batteritilstand, WiFi etc. På toppen af kameraet er der en enkelt knap til start/stop af video optagelse, og i bunden beslag til montering. Derudover der er på bagsiden stik til opladning og overførsel af video.

Den periode vi har haft kameraet til test, har desværre båret præg af kedeligt gråvejr, og det er bare ikke det fedeste at lave optagelser i. Den første test jeg lavede var ved at montere kameraet på styret med det medfølgende beslag. Da det blev bare en lille smule ujævnt, kunne jeg se hvordan kameraet rystede, som sad det på en rystepudser. Men selv om optagelserne ikke blev de bedste, var jeg alligevel imponeret over hvordan Sony’s billedstabilisator havde formået at lave en video uden de samme rystelser som kameraet reelt var udsat for.

(Videoklippene er ikke optimeret eller redigeret, ud over at de er klippet sammen. Husk at se dem i HD)

HDR-Az1 monteret på styr

Næste test var i samme kedelige vejr, men denne gang monteret på siden af hjelmen. Her under en video med forskellige klip optaget på forskellige underlag (vej, sti og skov).

SONY Action Cam monteret på hjelm

GPS & Live-View-fjernbetjening

Kameraet har ikke indbygget GPS, men hvis du bruger “fjernbetjeningen”, som har indbygget GPS, kan du lave et GPS overlay på dine videoer. Når du importerer dine optagelser med SONY’s software, så kan du vælge mellem forskellige design, som viser aktuelle hastighed, distance, gennemsnitshastighed etc.

En meget sjov feature, som man kan lave nogle sjove klip med. Som du kan se på nedenstående video, var der dog lidt problemer med GPS signalet, som forsvandt nogle gange.

Med Live-View fjernbetjeningen kan du nemt styre dit kamera, og på skærmen kan du se live-view fra kameraet, starte og stoppe optagelser, lave GPS logging osv.
Fjernbetjeningen gør det nemt at betjene kameraet, men det er en smule upraktisk at have om håndleddet.

Videoklip med GPS data.

Sidste video er optaget indendørs i Harlev BMX hal. (Tak til Victor på 8 år)

Relevante links

Min vurdering

Jeg synes det er et lækkert lille kamera til prisen (kr. 2.499). Skal du bruge et kamera til at lave nogle sjove videoer, af dig og gutterne der er ude og køre, så får du alt hvad du behøver i dette SONY Action Cam.

GODT: Fornuftig pris, lille og let kamera.

SKIDT: Meget vindstøj