Vi har testet en Kenti kamerarygsæk fra F-Stop. Rygsækken er til den aktive fotograf, der kan lide at være på farten. Tasken er lavet i Malibu blå nylon, og er spækket med masser af lækre detaljer.

Der er 2 rum til fotoudstyr, de er placeret i hver side af tasken. Det giver mulighed for hurtig adgang til ens fotogrej ved kun at tage den ene skulderstrop af, og trække rygsækken om på maven. Denne feature er utrolig praktisk, især en våd og mudret dag i skoven. Hvor alternativet er at tage tasken helt af, og sætte den på jorden for at få fat på kameraet.

Galleri

I det store rum på fronten af tasken er der et par gode detaljer. En holder til cykelpumpe, og en aftagelig nøglering. Lige over det forreste rum, er der et lille polstret rum til solbriller eller mobiltelefon. I toppen af tasken er placeret et temmelig stort rum. Her ville jeg nok gemme ekstra slange, madpakke, gels, regnjakke og lign. Ydermere er der nærmest ryggen placeret et rum beregnet på en vandblære, denne var dog ikke med test eksemplaret (skal købes separat) Men det er lækkert at have muligheden.

Har testet tasken på en cykeltur. Indstillinger af stropperne er utrolig let, og når først den sidder rigtig er den meget komfortabel at have på. Med fotoudstyr, pumpe, slange, værktøj osv. vejede tasken 4,5 kg. Jeg cyklede ca. 2 timer, og følte ikke på noget tidspunkt ubehag ved at have den på. Er stropperne indstillet rigtigt, rokker den sig ikke ud af stedet.

Konklusion:

Lækker taske med mange detaljer, i en fræk farve 😉 Der er plads til alt det nødvendige udstyr til en fototur i skoven eller lignende. Prisen er $195 (ca. kr. 1.300,-), og er i den høje ende, men du får også meget taske for pengene, og kvaliteten  er i top.

Mere info på http://fstopgear.com/

Kenti tasken kan også købes direkte hos Danske Goecker på webshop.goecker.dk

Specifikationer:

  • Indhold: 25Liter
  • Vægt: 1,54kg
  • Mål: 43x28x21cm

Om F-stop

Fantastiske billeder skaber ikke sig selv. Vi mener, at din kamera taske skal hjælpe dig med at få det perfekte skud ikke holde dig tilbage. Det er derfor, f-stop kamera tasker og transportsystemer er konstrueret til at gøre mere end blot hjælpe dig med at overleve turen. Ved at samarbejde med professionelle udendørs fotografer, har designerne hos f-stop nytænket, hvad det vil sige at lave kamera udstyr. f-stop bringer dig tasker, der er designet til at beskytte dit grej og holde dig organiseret, selv i de mest fjendtlige miljøer. Uanset om du optager i byen eller langt ude i ingenting, har vi tasker til at få dig og dit udstyr sikkert og effektivt frem, klar til at fokusere på billedet.