Test: ESI grips – 100% silikone greb


Vores vurdering af ESI grips - 100% silikone greb

Test score af ESI grips - 100% silikone greb

Funktionalitet: 9

Design: 9

Pris: 10

Total Score: 9.3 ud af 10

Anmeldt af Jónas Thor Björnsson

De er gule, lilla, røde, blå, orange, sorte og enda også grå. ESI grips virker til at være den nye dille blandt mountainbikere. MTBX fik et par røde extra chunky til test, og lige pludselig havde alle dem.

Extreme Steering Inc.

ESIgripsDet med at alle havde dem, efter MTBX fik dem til test, er måske så meget sagt, men efter at have monteret dem, gik det pludselig op for mig, at de er ret udbredte. Kig dig omkring, der er faktisk rigtig mange, der har dem monteret på deres styr.

ESI Grips Extra Chunky er såmænd bare et styrgreb, der er cylinderformet, uden nogen som helst formstøbt pasform. Men “bare” er så meget sagt, for grebet har nogle gode egenskaber. Der er tale om et greb i 100 % silikone, som kan fås i flere tykkelser, flere farver og så vejer de ikke det store.

Men hvorfor ESI?

Jeg havde problemer med sovende hænder og fingre. De tidligere greb, der var monteret på min cykel, var tykkere på midten. Første indtryk efter monteringen af ESI Grips var tydelig. For det første gav det meget bedre føling med kontrollen, måske fordi der blev et fastere greb, men aller vigtigst er at hænder og fingre sov mindre. Hvilket også i sig selv giver bedre styring, fordi man pludselig kan mærke at man bremser eller skifter gear.

ESI Grebet kan køres med eller uden handske, også selvom det er vådt eller mudret. De fleste af os kører med handsker, så det er jo lige meget, men tager man handsken af en gang i mellem, så er grebene super gode at holde på. Man holder godt fast i dem, og glider ikke i vådt føre. Grebenes cylinderform i silikone, former de sig moderat efter ens hænder, uden at tage aftryk af dem. Det vil sige, er man langt fremme i sadlen, eller tilbage over sadlen, har man et godt greb.

ESIgripsI det grebet er lavet af 100 % silikone, er der også en hvis afdæmpning i dem. De tager de små stød, så de ikke forplanter sig op i hænder og arme. Det giver roligere kørsel, og dermed bedre kontrol. De glider ikke løs, selvom man kunne forestille sig at de ville, nu hvor de f.eks. ikke er monteret med skruer.

Monteringen er forholdsvis nem, men fugter styret og indersiden af grebet med sprit, f.eks. vindues sprit, og så presser man dem bare på. Hullet lukkes med en fiks lille styrprop, hvor ESI står skrevet med en baggrund i guld, eller det der ligner.

Grebene kommer som tidligere nævnt i mange farver, så hvorfor ikke give sin mountainbike et personligt præg – vi valgte rød. Derudover fås de også i forskellige tykkelser. Den testede er den største, og passer fint til en med store hænder.

Testen af ESI Gribs

Grebene er testet i 2 måneder, og der har derfor været rig mulighed for, at teste dem i alt slags vejr. Grebene holder sig bløde og smidige, selvom det er minusgrader, eller der er meget nedbør. De giver god støtte, og er en vigtig del i de justeringer jeg har lavet af cyklen, for at få en god sideposition uden sovende hænder og ondt i ryggen. Man glemmer ofte grebet på cyklen, men kig lige på dit eget greb, er det godt at holde på? er du tilpas med det? Hvis ikke, så kig dig om efter nogle der passer dig, og kig eventuelt på ESI grips Extra Chunky – dem kan vi anbefale.

ESIgripsSom afsluttende bemærkning, skal det siges, at grebene ikke i sig selv gjorde det fulde udslag med sovende i det ene, og ondt i det andet. Samtidig er sadlen nemlig skiftet, så den passer til knoglerne i bagdelen, højden på sadlen er tjekket endnu engang og så er bremsegreb og gearvælger justeret lidt længere ned mod lodret position. Sammen med ESI Grips har gjort en stor forskel for vores mig.

ESI er forkortelsen for Extreme Steering Inc, og det er holder ret godt.

 

ESI Grips Ekstra chunky koster omkring 170 kr (link). og dem vi testede blev venligst udlånt af Cykelpartner.dk

 



Skrevet af Jónas Thor Björnsson

Jeg har kørt mountainbike siden starten af 90'erne. kører så meget jeg kan, og kan godt lide når det bliver rigtig teknisk - grusvejen gider jeg ikke.

Se flere artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *