Produktlancering: Specialized Turbo Levo 3. gen.
MTBX.dk har været på besøg hos Specialized og som nogle af de første i landet fået lov at se den næste generation af fuldblods E-MTB fra Specialized.
Specialized har i dag offentliggjort deres nyeste version af deres svar på en fuldblods E-MTB. Navnet er Levo og generationen er den 3. Og igen præsentere Specialized en spændende cykel med masser af nyheder. MTBX har været heldige at få lov at se cyklen live inden den blev lanceret, og det var svært ikke at få lyst til straks at tage den med ud på sporet og teste den, forhåbentligt lader det sig gøre senere.
Mullet setup
Specialized har på den nye Levo valgt at lave ’Mullet setup’ med et 27.5” baghjul og et 29” forhjul. Kombinationen af de to hjulstørrelser er der mange der mener giver en mere livlig cykel og det er noget de fleste producenter af E-MTB arbejder på at opnå. De tungere cykler, kombineret med motorens placering gør, at det kan være svært at gøre cyklen adræt på sporet, men her har Specialized altså valgt at bruge de to hjul størrelser til at at opnå en mere livlig cykel. Det er ikke muligt at montere et 29″ baghjul hvis man skulle ønske et mere traditionelt setup.
Geometrien du selv kan ændre
Den nye Levo har 6 forskellige geometri-indstillinger, som gør, at cyklen nemt og hurtigt kan justeres, så den passer til udfordringerne på sporet. Det er muligt at vælge imellem tre kronrørsvinkler, fra 63 til 65.5 grader. Højden på krankboksen kan også finjusteres med 7mm, takket være den flip-chip, som er placeret ved Horst pivotlinket.
Suspension
3. generation af Turbo Levo er udstyret med 150mm vandring på bag-dæmperen og 160mm på forgaflen. Specialized har ladet sig inspirere kraftigt fra deres Stumpjumper EVO. Faktisk kalder de selv Levo’en for en turbo udgave af deres Stumpjumper EVO. Den måde for- og bagdæmper arbejder på, har samme progressive vandringskurve som det er kendt fra deres Stumpjumper Evo. Nøglen er at levere en vandring, som både er følsom overfor små bump, giver støtte på mellem hårde stød, men som også fremstår fuldkommen kontrolleret, når du har brug for den fulde vandring.
Den nye motor og batteri
Specialized har bygget en helt ny motor til den nye generation af Levo og ser vi på ydelsen fra motoren så er den helt i top, 565 watt og 90N. Turbo Full Power System motor er udstyret med et mere robust bælte, som giver dig længere holdbarhed. Dertil kommer den også med et nyt firmware, der vil optimere effektiviteten og power outputtet.
Levo har fået et større batteri end tidligere, hele 700 Wh, som dermed giver masser af timer i sadlen inden du løber tør. Specialized har naturligvis også opdateret deres app “Mission Control” så du har bruge en feature der hedder Smart Control, så behøver man slet ikke at bruge tid på at bekymre sig om batteriniveauet. I denne kan der nemlig indtaste, hvor langt du forventer at køre, så sørger Mission Control for, at der er batteri til hele turen. Og skulle du løbe tør for strøm kan du oplade et 700Wh batteri på 5 timer og 15 minutter.
MasterMind TCU
MasterMind Turbo Control Unit (TCU) er cyklens hjerne. Det er her alt hardware og software udspringer, og det er denne, som kontrollerer, hvordan motoren, batteriet, cyklen og dig selv interagerer. Med TCU lige ved hånden kan man tilpasse sin support fra motoren, mens du sidder på cyklen. Det er også muligt at få et indblik i alt relevant data fra turen. MasterMind TCU sikrer også over-the-air opdateringer, så din nye Levo bliver bedre over tid i takt med nye firmware versioner bliver frigivet. Og så er den også tilkoblet vores Mission Control app, så du nemt kan tilpasse og fintune din Turbo-oplevelse.
Pris (Specialized Turbo Levo 3. gen)
- SW LEVO – 111.999,00 DKK
- PRO LEVO – 89.999,00 DKK
- SW LEVO FRAME – 55.499,00 DKK
Bemærk: I dag lanceres KUN en S-Works og Pro-model, (Expert-model) lanceres senere på året.