MTB-ophold for hele familien i Vestjylland

Der findes en del familier, hvor det ikke er alle medlemmer der er blevet bidt af en gal mountainbike og hvad gør man så ved dilemmaet mellem en MTB-weekend med cykelvennerne eller en familie weekend med den bedre halvdel og unger….  Ja vi prøvede at kombinerer det med en MTB/familie weekend hos Dayz Seawest i Nr. Nebel.

Hvor skal vi hen og hvordan skal vi bo:

Blåbjerg klitplantage

Dayz Seawest ligger i Vestjylland, tæt på Ringkøbing Fjord og med nem adgang til kilometervis af badestrande langs Vesterhavet. Her er åbne vidder og masser af muligheder for forskelligartede naturoplevelser fx. i fuglereservatet Tipperne.

Man bor i feriehuse der kan rumme fra 4-14 personer og i forskellige standarder og prisklasser. Vi oplevede nogle moderne huse, med alt i tilbehør, rent, pænt og godt vedligeholdt. Man har her mulighed for selv at lave mad, vaske tøj og cykel, samt bare slappe af og nyde hinanden.

I selve centret findes der også 3 forskellige restauranter, hvis man har lyst til at slippe for madlavning og opvask.

Hvilke muligheder er der for MTB i området:

Der er bakker både op og ned i Blåbjerg klitplantage

Seawest er igang med at sætte ekstra fokus på ophold med MTB i den kommende tid, så det er værd og holde øje med de nye tiltag. Feriecentret ligger i en fantastisk natur og der er kun 5 km på cykelen før man rammer det berømte spor Blåbjerg klitplantage, der er et af de 10 spir.

Her er der ruter for alle, både hvis man tager ungerne med på cyklen ad det hvide spor med masser af flow eller man skal give den gas med vennerne på det sorte.

Man har indenfor en radius af ca 20km adgang til 6 forskellige spor af meget varieret terræn.

Har man lyst til at komme på lang tur, er det muligt, at cykle rundt om Ringkøbing Fjord, eller tage en rundtur til Blåbjerg langs Vesterhavet til  Bondrup plantage, måske Marbæk eller Militærskoven ved Varde og retur gennem heden – så er man på +100km og har fået en ordentlig oplevelse i meget varieret natur.

Hvad skal resten af familien lave imens:

Man kan roligt nyde turen på mountainbiken og man skal ikke regne med at være savnet imens. På centret er der masser af muligheder for alle typer af sport, stort legeland, aktiviteter alt efter sæson, wellness og ikke mindst et stort tropisk badeland.

Udendørs er der stor legeplads, hoppepude, minefodboldbane, kongespil og meget meget mere.

Hvad er mere skønt end, at komme retur fra en god oplevelse i naturen og kaste sig i vandet med resten af familien. Her kan man slappe af i spaen og hvile benene eller få lidt ekstra adrenalin i rutchebanerne.

Se her alle mulighederne for aktiviteter.

Hvad så med en klubtur:

Hvis man skal en større flok afsted, anbefales det at tage kontakt direkte til stedet og få skræddersyet sit ophold. Har man brug for konference lokaler, vil man have fuld forplejning eller selv stå for maden og vil man bo i store eller små ferieboliger.

Mulighederne er mange og hos Seawest er de vant til at håndterer store selskaber også med specielle ønsker.

Vurdering af Dayz Seawest:

Funktionalitet: Som familie feriecenter er det et fantastisk sted, med alt hvad man kan ønske sig. For at det kan komme helt i top, mangler vi endnu nogle mtb-faciliteter som cykelvask, kort og vejledning til ruter og måske aflåst opbevaring. Men det er ting som muligvis er på vej.

Pris: Vi finder prisen meget rimelig i forhold til de muligheder der er på stedet, boligernes standard og hvad det koster at spise i feriecentret osv. Alt efter sæson koster et ophold for 2 voksne og 2 børn mellem 1500-3000,- inkl. adgang til alle faciliteter.

Design: Hele stedet er flot, nutidigt og vedligeholdt. Alt fungerer og der er rent og pænt både ude og inde.

Dayz Seawest har stillet opholdet til rådighed, men dette har ikke haft indflydelse på vores oplevelse.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *