Garmin Edge – 1000 vs 1030
Så kom den længe ventede Edge 1030 fra Garmin, som skal erstatte Edge 1000. Så nu er spørgsmålet om det er værd at opgradere, eller bare investere i en 1030! Vi har kigget lidt på begge enheder, sammenlignet specifikationer, og kommer her med vores vurdering, samt fordele og ulemper.
Skal jeg vælge en Garmin Edge 1000 eller 1030?
Garmin 1030 skal afløse 1000, som ikke bliver produceret længere. 1000 har hidtil været flagskibet inden for cykelcomputere, men er nu overgået af Garmin selv, med lanceringen af 1030. Edge 1000 blev lanceret i april 2014, og har altså eksisteret i ca. 3,5 år nu. Da Garmin 1000 kom på markedet, var nogle af de helt store nyheder, ud over den store skærm, at den havde Wifi og Bluetooth understøttelse, samt support for Shimano Di2 gear. Du kunne også se notifikationer som indgående opkald og SMS direkte på skærmen, og så var den med fuld navigation.
Nu er 1030 kommet på det danske marked, og med en 1030 får du blandt andet endnu større skærm, længere batteritid (mulighed for eksternt batteri), populære ruter* og et besked system, som de kalder “rytter til rytter”.
*Populære ruter: Garmin finder den bedste rute til dig, ud fra kørselsdata fra andre Garmin brugere.
Udviklingen inden for GPS enheder og sportstracking går rigtig stærkt. Så har du ikke brug for den store skærm til navigation, så er der mange der bruger et sportsur. Du kan se en fin oversigt over løbeure og deres funktioner her.
Sammenligning af Garmin Edge 1000 & 1030
Størrelsen
Der er allerede lavet jokes med størrelsen på 1030, men faktisk har den stort set samme størrelse som 1000. 1030 er 2 mm længere, men 1 mm tyndere, og bredden er den samme.
- 1000: 58 x 114 x 19 mm
- 1030: 58 x 112 x 20 mm
Skærmen
Skærmen er blevet en del større, og er grunden til at enheden set større ud. Skærmen på 1030 er (3,5″) 88,9 mm diagonalt, hvor 1000 “kun” er (3,0″) 76 mm målt diagonalt, så skærmen på 1030 er altså 12,9 mm større. Det har man løst ved at fjerne de 2 knapper som på 1000’eren sad oven på enheden, og placeret dem i bunden af enheden.
- 1000: 39 x 65 mm
- 1030: 46 x 76 mm
opløsningen på skærmen har ligeledes fået en opgradering, og er nu på 282 x 470 pixels, hvor 1000 “kun” er på 240 x 400 pixels. Displayet er tydeligt, men det kan ikke sammenlignes med en mobiltelefon.
Vægt
Begge enheder er næsten identisk i deres fysisk størrelse, og det afspejler sig også på vægten, som også er tæt på at være den samme. Der er faktisk kun 8,5 grams forskel på 1000 og 1030.
- 1000: 114,5 gram
- 1030: 123 gram
Batteri
Generelt har Garmin været gode til at levere batterier med lang holdbarhed. for ca. kr. 1.100 kan du tilkøbe et ekstra batteri til 1030, som forlænger batteritiden med op til 24 timer. Ikke noget de fleste har behov for, men skal du på cykelferie i et område uden strøm og mulighed for opladning, så er det en mulighed.
- 1000: op til 15 timer
- 1030: op til 20 timer
Pris
Priserne er billigste pris fundet hos dansk forhandler d. 18/05-2018
Fordele – Garmin 1000
Prisen er helt klart en fordel, og den har trods alt de mest almindelige og anvendelige funktioner.
Fordele – Garmin 1030
Skærmen er bare lækker, og så er der bare et eller andet over at have det sidste nye.
Ulemper – Garmin 1000
På et tidspunkt kommer der sikkert ikke flere opdateringer til softwaren.
Ulemper – Garmin 1030
Prisen er høj, og knapperne som er placeret i bunden er upraktisk hvis du har enheden til at sidde i forlængelse af styret.
Generelt
1030 kommer selvfølgelig med samme funktioner som 1000, men udover dem, så er det ting som Vo2-max, virtuel racer (Konkurrer mod tidligere aktiviteter) og aerob Træning. Så der er ingen tvivl om at 1030 er lidt mere lækker end forgængeren. Prisen er selvfølgelig ikke helt uvæsentlig, og med en pris på kr. 4.195 (den billigste vi kunne finde d. 18/05-2018), er den kr. 1.700 dyrere end Edge 1000 som kan købes for kr. 2.499 (Pris opdateret d. 18/05-2018).
Komplet test af 1000 & 1030
DC Rainmaker er kendt for hans dybdegående test af Garmin produkter. Her kan du læse hans test af henholdsvis 1000 og 1030.
- 1000: www.dcrainmaker.com/2014/06/garmin-1000-depth-review.html
- 1030: www.dcrainmaker.com/2017/08/garmin-edge-1030-in-depth-review.html
Links i denne artikel indeholder affiliate links.
Deltag i debatten