Test: Suunto Ambit3 Vertical


Vores vurdering af Suunto Ambit3 Vertical

Test score af Suunto Ambit3 Vertical

Funktionalitet: 10

Design: 9

Pris: 7

Total Score: 8.7 ud af 10

Anmeldt af Jónas Thor Björnsson

En dag efter træning i klubben, var der en af dem jeg havde trænet med, der lagde turen op som en lille film. Jeg havde set den slags film før, men nu måtte jeg finde ud af hvordan den var lavet. Det viste sig, at den var lavet med et Suunto Ambit ur, som han brugte som cykelcomputer og GPS. Jeg kontaktede Suunto, som var med på en test med det samme ur, så nu har jeg også lavet min egen film. Suunto er ikke ukendt for mig, da jeg har i mange år haft deres Vector model, som har været meget igennem. Her en lille teaser for mine første oplevelser, og første indtryk.

Multifunktions uret der kan det hele

Suunto sendte mig deres helt nye Ambit3 Vertical lime, som er deres topmodel for multisports ure. Jeg skal derfor i gang med en længere test på det ur, og her i den første uge, har jeg brugt tid på at lære uret at kende. Det kan virkelig meget, den der lille film er bare det der topper brugeroplevelsen, som kronen på værket. Jeg har allerede kørt MTB med det (Mountainbiking), så har jeg været til spinning med det (Spinning). Jeg har det tændt når jeg går til arbejde (Gang), og så har jeg svømmet med det i bassin (Svømning i bassin).

Fra nu af, er svømmeturen hver søndag ikke længere bare en hygge svømme tur, som et supplement til at cykleriet. Nu kan svømningen trackes, hvor banerne tælles automatisk, pulsmåling og bane tider under svømningen, og efter træningen åbner sig et væld af statistiske nøgletal. Det gør sig gældende for alle sportsfunktionerne, der er statistik for alt, og hvor er det sjovt at rode med.

Suunto Ambit3 Vertical - Movescount indstillingerDerudover er der et væld af indstillinger for hver sportsfunktion. Man kan f.eks. vælge hvilke sportsfunktioner der skal vises på uret, og under hver af dem, kan man indstille om f.eks. pulsmåleren skal bruges, eller om gps’en skal bruges. Undervejs i træningen, kan man også under indstillingerne ændre på, om der skal være automatisk pause på træningen eller hvilke oplysninger der skal være synlige i displayet – det være sig højdemeter eller grafer over diverse.

Jeg har en Garmin Edge 500 på min MTB, og den kan jo mange af de her ting. Men allerede nu har jeg oplevet, hvor nemt man indstiller Suunto Ambit3 Vertical uret når det drejer sig om pulsintervaller, eller sådan noget så simpelt som maxpulsen. Movescount portalen, som er der hvor alle ens ture (kaldet moves) samles. Her er indstillingerne intuitive, og nemt tilgængelige. Derudover er det jo en kæmpe fordel, at uret kan bruges i flere forskellige sportsgrene, og så kan det overfører til flere forskellige sports apps, f.eks. Strava.

Jeg skal i gang med en længere test af uret. Ud over at bruge det i de sportsgrene jeg allerede har haft gang i, skal jeg afprøve multisportfunktionen, hvor der er mulighed for at kombinere flere sportsgrene i samme move. Derudover skal det med på vandretur til Island. Følg med her på siden, og på vores Facebookside.

Her er så min første Suunto Movie, desværre uden lyd.

Jeg er allerede en stor tilhænger, og testen er kun i sin spæde start. Det her bliver godt.

Uret er venligst stillet til rådighed af Suunto Danmark



Skrevet af Jónas Thor Björnsson

Jeg har kørt mountainbike siden starten af 90'erne. kører så meget jeg kan, og kan godt lide når det bliver rigtig teknisk - grusvejen gider jeg ikke.

Se flere artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *