Opdateret: AfricaOutdoor’s hjemmeside er lukket ned

Danmark er på mange måder et dejligt land, og på trods af vores mangel på bjerge og bakker, synes jeg alligevel vi kan præstere nogle fede spor, med tilpas mange højdemeter. Og bevares, jeg har da også oplevet en bakke er to, hvor jeg måtte af cyklen og trække på min vej op.

Men uanset kvaliteten af de Danske spor, så er det altid fedt, at komme ud i verden og opleve nye ting. Det er mit indtryk at de fleste Danske mountainbikere ofte tager til vores skandinaviske naboer i nord, eller Tyskland i syd. Begge destinationer kan byde på fede oplevelser, men trods alt stadig i et klima der minder meget om det Danske.

Så da jeg hørte at de 2 svenskere Kristoffer og Leo, har startet et mountainbike adventure firma i Uganda, måtte jeg straks høre lidt mere om projektet. Så jeg skrev til dem for at høre hvordan de fik den ide, og hvorfor det lige blev i Uganda

Interview med AfricaOutdoor.

africa-outdoor-mtb-01Vi er som sagt to gutter (Leo (Conny) Berghald og Kristoffer Lind) der har startet et adventure firma her i Uganda der heder Africaoutdoor, og er primært fokuseret på mountainbiking, men også andre ”aktive” aktiviteter som rafting i Nilen, whitewater kajak, trailrunning for at nævne nogen stykker.

Uganda synes vi er det ultimative aktive adventure sted at tage til. Klimaet er perfekt, vandet er varmt og natur og mennesker er helt fantastiske.

Hvem er jeres målgruppe?

Vi fokuserer lidt på det skandinaviske marked  og sælger pakketurer til grupper, med 6-8 deltagere, og de grupper vi har haft synes at det er helt fantastisk. De fleste der kommer, har sine egne cykler med, men vi har også full suspension cykler som man kan leje, men de fleste foretrækker at have sin egen med.

Terrænet varierer med alt fra XC til enduro/downhill, så dem der kommer, er erfarne ryttere. Der findes dog nogle gode ruter til dem der ikke er så erfarne også.

Hvad kan man forvente at opleve på sådan en tur?

africa-outdoor-mtb-02En typisk uge vil se sådan her ud: 1 dags XC cykling i Kampala, hvor man tager båden over Lake Victoria til de mindre trafikerende grusveje og singletracks, næste dag på vej til Jinja , ”Adventure Capital of Uganda” en “easy going” tur langs Nilen, hvor man kan se de store rapids som vi så skal padle ned af den tredje dag.

1 hel dags tur med Nalubale Rafting og masser af sjove og vilde rapids. Tidlig næste dag går transporten op til det østlige Uganda, til The Rift Valley, som er bjergkæden, der grænser op mellem Uganda og Kenya.

Her er det rigtig meget op- og nedkørsel, vi arrangerer hvert år i starten af december et enduro/xc løb der er ca. 33 km med 1000 højdemeter og 2100 meter som højeste punkt.

Det lyder som en fantastisk naturoplevelse på MTB?

africa-outdoor-mtb-04Sådan en eftermiddags tur i det helt fantastiske landskab, minder lidt om alperne, med masser af vandfald og bjergvægge man kører ned langs med og helt fantastiske singletracks.

Der er alt fra ”menneskelavede” trails, gennem bananplantager og teknisk bjergterræn, super fedt!

Der har vi 2-3 dages cykling alt efter hvordan hjemrejsen er strikket sammen. Tilbage igen nogle dage senere i Kampala med flere ”village rides”.

Kan man selv sammensætte programmet?

africa-outdoor-mtb-03Det her kan gøres helt efter kundens ønske. Man kan også lære at padle whitewater kajak, eller tage på safari og se de store dyr.

Prisniveauet på en standard cykeltur med rafting, god overnatning, og de fleste måltider, samt al transport til og fra lufthavn og cykling (ikke leje af cykel) koster USD 1.500 (ca. 10.000 kr). Flybilletten til Kampala (Uganda) er ikke inkluderet.

Du skal ikke ha nogen specielle tilladelser for at besøge Uganda. Du skal dog have et visa, som du køber i lufthavnen når du ankommer, det koster 100 USD.

Fly til Kampala, Uganda koster fra ca. 5.000

Er der noget specielt man skal være opmærksom på?

Som turist i Uganda skal man være forberedt på at her findes malaria, så malaria piller er at anbefale. Det gælder også vaccinationer mod gul feber og hepatitis. Højden i Kampala ligger på 1100-1200 m.o.h og mere øst på er du helt oppe på 2100 eller mere, så det skal man lige huske når man klatrer de stejle og lange bakker. Solcreme er en meget god ting at have med, da Uganda ligger på ækvator og solen er meget intens.

Der er altid en førstehjælpskasse med på vores ture, hvis uheldet er ude. Medmindre der er brækkede ben eller arme kan man altid blive plastret eller renset, det er noget vi altid fortæller, så kunder kan føle sig nogenlunde trygge, folk er jo generelt bange for ”Afrika” men det er nok fordi man kun hører det dårlige. Der findes gode privathospitaler og læger. Har du en sygeforsikring bliver man dækket med de fleste udgifter.

Hvordan er det med valuta og priser?

Det er altid godt at ha lidt dollars med, men du kan sagtens hæve på visa og mastercard, det findes ATM overalt. Uganda er et ret dyrt land, da der er mange importvare, så det koster lidt.
Kost og logi i vores pakketurer er inkluderet i prisen (næsten al mad ). Alkohol, som øl og drinks betaler man selv (undtaget vand på ture).
Vand foregår på flaske, og maden er generelt helt ok. Hvis man har allergier, eller er vegetar, vil vi gerne ha det at vide på forhånd. Vi har altid antihistamin med i vores firstaid kit.