Test: Affjedring med gel-handsker fra Specialized

mtb handske

Ved at vælge cykelhandsker med gel i håndfladen, er det muligt at opnå ekstra affjedring og komfort på mountainbiken. Det er specielt behageligt når der cykles i et meget ujævnt terræn.

Hvis man er vant til nærmest helt flade cykelhandsker, skal man lige vænne sig til gel puderne der sidder i håndfladen på handskerne”Body Geometry” fra Specialized. Det tager dog blot én tur at vænne sig til

specialixed handskePlacering af gel puderne

Gel puderne er strategisk placeret i håndfladen, på de steder hvor man lægger mest vægt på hænderne.

Lige under fingrene ungør, lillefinger, ringefinger og langefinger én lang gel pude, mens pegefingeren har fået sin egen. Den nederste del af hånden er opdelt i tre puder, hvoraf tommelfingeren også har fået sin egen lille pude. Hver pude er i endvidere delt i to på langs. Det giver i alt 12 små gel puder på hver hånd. Handsken er derfor utrolig fleksibel.

Gel der giver affjedring og komfort

En af de første ture jeg brugte handsker på var fire dage i Hartzen. Med andre ord – en ordentlig rystetur! Det var tydeligt for mig at mærke forskellen på at cykle med og uden handsker med gel puder. Mange af de mindre stød blev absorberet i puderne, og gav mig et mere roligt greb om styret på trods af de mange sten og rødder.

bg gel specialized handskeHandsker med og uden fingre

Body Geometry handsker fra Specialized fås både med og uden fingre. Begge typer er testet med lige tilfredsstillende resultat.

På områder med ekstra slid, er handskerne blevet forstærket.

Oversiden af handskerne er lavet i et tyndt åndbart materiale og har en velcrolukning.

Særligt for handsken med lange fingre

På undersiden af de langfingrede handsker er der lavet små huller og fingerspidserne er forsynet med wiretap. Handskerne kan derfor uden probleme anvendes på mobilens og cykelcomputerens tuchscreen.

Pris

Der findes forskellige Spezialized Body Geometry handsker med BG Gel. Prislejet er ca. 200 – 370 kr. Jeg var heldig at finde handskerne uden fingre på tilbud til kun 199 kr. ved Vestergades Cykler i Varde.

Handskerne ligger altså i den mellem-dyre ende, men man får bestemt også meget handske for pengene. Jeg kan mærke stor forskel på komforten på disse gel handsker i forhold til de andre cykelhandsker jeg har.

 

Konklusion

Hvis man godt kan lide at forkæle sig selv, kan Body Geometry handsker med BG Gel fra Specialized helt klart anbefales. De mange detaljer gør handskerne utrolig komfortable at have på. Gelen absorberer små stød, så giver et godt greb i ujævnt terræn. Designet er så alle kan holde det ud – sort med enkelte detaljer.


Vores vurdering af Body Geometry handsker med BG Gel fra Specialized

Test score af Body Geometry handsker med BG Gel fra Specialized

Funktionalitet: 10

Design: 9

Pris: 7

Total Score: 8.7 ud af 10

Anmeldt af Kirstine Faber Lauritsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *