Bikemania cykelmesse

d. 30. okt 2021 / Aarhus (Jylland)

Bikemania cykelmesse (Messe)


Bikemania cykelmesse - Messe

I weekenden d. 30 – 31 oktober afholdes Jylland/Fyns største cykelmesse i Marselisborghallen i Aarhus.

Cykelsporten har i 2021 haft et meget stille år med rigtig mange aflyste cykelarrangementer, så det er med stor glæde i hjertet at BikeMania cykelmessen bliver afholdt.

BikeMania blev skabt af to ildsjæle med stor interesse for cykling, og som ønskede at vise at det er muligt at lave en spændende cykelmesse i Aarhus, efter et par års med nedgang i udstiller antallet på de tidligere firmaets forsøg.

Vi vendte hele konceptet om, og har bygget idegrundlaget ud fra hvad vi selv ville kunne elske ved en messe, og hvad en udstiller ville holde af.

Nøglen til succes er ret indlysende nemlig mange udstillere og rigtig mange besøgende. Priserne for at udstille skal være lave og entréprisen skal være billig.

Verdensnyhed

Listen af brands er lang og indeholder mange af de største udbydere på marked. En af messens store begivenheder er at Ben Hillsdon fra Shimano Europe PR & Communications kommer og præsenterer de helt nye Shimano Ultrgra og Dura Ace DI2 elektroniske 12 speed geargrupper fra scenen. Der er tale om en verdensnyhed, som cykelfolket har ventet rigtig længe på.

Vi har oplevet en helt usædvanlig stor interesse og opbakning fra cykelbranchen og derfor glæder vi os meget til at kunne præsentere nogle af verdens mest markante brands, og ikke mindst hvad vi alle har i vente af nye 2022 modeller.

Der vil lørdag og søndag være forskellige festlige indslag og besøg på messen, så der er noget for en hver smag.

Vi forventer stor publikum interesse og at over 5-6.000 personer vil besøge messen. Vi håber at vi med dette nye koncept kan skabe grundlag for en cykelmesse som bliver et tilbagevendende arrangement i april og oktober.

Har du lyst til et par dage i cyklingens tegn, så besøg messen i weekenden d. 30-31 oktober.

Info & Tilmelding


 


Andre forslag