d. 04. mar 2021 / La Palma (Udlandet)
En af de bedste måder at opleve La Palma på, er ved at køre på MTB rundt i de kontrastfyldte landskaber, der er en god blanding af løvtætte skove, vulkanske sletter, stejle klipper og junglelignende områder. Vores guider fører jer igennem unikke naturområder, som på få kilometer fuldstændig kan skifte udseende, og nogle gange med større højdeforskelle.
Et af turens højdepunkter er "Roque de los Muchachos" – øens højeste
bjerg. Her er den mest betagende udsigt over hele La Palma, og hvis
vejret er klart og skyfrit, vil man kunne ane søsterøen Tenerife med
vulkanen Teide, som stikker op af havet i horisonten.
Vi skal igennem
den fortryllede junglelignende skov, der med sin vegetation af
majestætiske bregner, lianer og utroligt smukke planter og blomster kan
tage pusten fra enhver naturelsker og I skal naturligvis også opleve
øens imponerende Nationalpark, Tamburiente som er en af verdens største
erosionskratere.