Cyclingweek – Cykelferie i efterårsferien

Når den 14. oktober snart tikker ind på kalenderen, kan du med din familie og jeres cykler roligt sætte kursen mod Varde Kommune. For første gang afholdes Cyclingweek hvor programmet byder bl.a. på mountainbike træning, MTB-orienteringsløb, tekniktræning og mountainbike race.

Som mountainbiker kan vi vist alle blive enige om, at det er fantastisk at bruge ferien på vores cykler. Og når vi har tid til det, tager vi også gerne på længere ture for at opleve noget nyt.

Hele familien kan tage med på cykelferie

Og nye cykeloplevelser er lige præcist hvad Cyclingweek byder på. Her kombineres almindelig oplevelser med aktiviteter på og med cyklen. Så hvis din familie endnu ikke er lige så begejstret for cykling som du er, så er her en uge fyldt med cykelaktiviteter for enhver – uanset alder, kondi og type af cykel.

Da Varde Kommune indeholder mange gode mountainbike plantager, byder programmet også på mange forskellige mountainbike aktiviteter. Der er alt fra basis tekniktræning for begyndere til Vestjyllands største Mountainbike Race, INVITA MTB Race Blåbjerg, der i år kan fejre 20 års jubilæum.

Hold cykelferie tæt på mountainbikeplantagerne

Da cykelaktiviteterne er fordelt i perioden fra den 14. til 22. oktober kan I med fordel besøge området i en længere periode. Varde Kommune er Danmarks 2. største turistdestination hvorfor der er overnatningsfaciliteter for enhver. Hvis du vil være sikker på at bo tæt ved mountainbikeplantagerne så skal du kigge efter områderne ved Bordrup Plantage (Blåvand/Oksbøl), Blaabjerg Plantage (Henne Strand/Nr. Nebel/Nymindegab), samt Grusgraven og Militærskoven (Varde).

Se mulige overnatningssteder her

Hvad kan man opleve til Cyclingweek?

Cyclingweek er et event lavet i samarbejde med ProVarde og VisitWestDanmark. I hele efterårsferien sætter Varde fokus på cykling, og her kan du se en oversigt over alle de cykelarrangementer der er planlagt i efterårsferien. Ikke alle arrangementer er med fokus på mountainbike, men tager du familien med, så er der lidt for enhver smag.

Cykeltræf

  • Lørdag den 14. oktober
  • Kl. 10.00-14.00 (drop-by)
  • Sted: Torvet 10, 6800 Varde

GRATIS. Tilmelding nødvendig til enkelte aktiviteter.

Cyclingweek køres i gang på Varde Torv. Der vil være aktiviteter for alle – uanset om du er hyggerytter, motionist, elitekører eller bare er nysgerrig.
Dagens program byder på alt fra foredrag og workshops til konkurrencer, sporvisning, demoudstyr og gode priser.

Læs mere her

På cykel mod solnedgangen

  • Lørdag den 14. oktober
  • Kl. 17.00-18.45 (drop-by)
  • Sted: Blåvandshuk Fyr, Fyrvej 106, 6857 Blåvand
  • Gratis

Tag cyklen til Blåvandshuk Fyr. Fra toppen af fyret kan du se solen gå ned over Vesterhavet kl. 18.19

Læs mere her

Rutefremvisning til INVITA MTB Race Blåbjerg

  • Søndag den 15. oktober
  • Kl. 10.00
  • Mødested: Blaabjerg Plantage, Himmelvejen, 6830 Nr. Nebel
  • Gratis

Inden INVITA MTB Race Blåbjerg afholdes den 22. oktober, har du mulighed for at blive vist rundt på ruten. Rutefremvisningen er niveauinddelt, således alle kan følge med.

Læs mere her

Cykel-orienteringsløb

  • Mandag den 16. oktober
  • l. 15.00-18.00 (drop-by)
  • Sted: Nysø, Roustvej, 6800 Varde
  • Pris: 25 kr. pr. kort.

I Søndre Plantage kan du få en smagsprøve på, hvad et cykel-orienteringsløb er.
Du kan deltage i følgende distancer: 3 km (for børn), 6 km, 9 km.

Læs mere her

Mandagstour for kvinder

  • Kl. 17.00-19.00
  • Mødested: Vestergades Cykler, Vestergade 32, 6800 Varde
  • Gratis

Cykeltur for kvinder, hvor pulsen kommer lidt op samtidig med at der cykles i et tempo hvor alle kan være med. Du kan deltage på din mountainbike, crosscykel eller landevejscykel.

Læs mere her

Oplev Filsø på cykel

  • Tirsdag den 17. oktober
  • Kl. 13.00-16.00
  • Mødested: Filsø Ellipsen, Kærgårdvej 12, 6854 Henne

Oplev det storslåede landskab ved Filsø på cykel. Turen går ad de nye cykelstier rundt om Filsø. Vi gør flere stop undervejs, hvor du får fortællingen om det historiske naturgenopretningsprojekt, der i 2012 genskabte Filsø, nu Danmarks 6. største sø. Vi besøger det nye fugletårn på Langodde og måske får vi havørnene at se.

Læs mere her

Cykelfruer på tur

  • Tirsdag den 17. oktober
  • Kl. 16.00-18.00
  • Mødested: Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde
  • Gratis

Cykeltur for kvinder, der gerne vil cykle en tur i jævnt tempo. Ruten er 20 km og går fra Varde til Frisvad og Sig. Der er sørget for lidt snacks, men vand/øl/o.lign. skal du selv medbringe.

Læs mere her

MTB-træning for børn

  • Tirsdag den 17. oktober
  • Kl. 17.00-19.00
  • Mødested: Varde Cykelklub, Håndværkervej 10a, 6800 Varde
  • GRATIS

Mountainbike-træning med børneholdet fra Varde Cykelklub. Træningen veksler mellem stafetter og tekniktræning. Holdet inddeles i alder.

Læs mere her

MTB-træning for begyndere og let øvede

  • Onsdag den 18. oktober
  • Kl. 17.15-19.15
  • Mødested: Varde Cykelklub, Håndværkervej 10a, 6800 Varde
  • Gratis

Mountainbike-træning med C-holdet fra Varde Cykelklub. Holdet inddeles i niveau så der cykles i et tempo, hvor alle kan være med.

Læs mere her

Historiefortællende skattejagt for de mindste

  • Lørdag den 21. oktober
  • Kl. 09.00-12.00
  • Mødested: Hotel Arnbjerg, Arnbjergallé 2, 6800 Varde
  • Gratis

Hop på din cykel og oplev et gammelt eventyr udspille sig i Arnbjerg Parken. Rundt i parken finder du poster med historien om Den Onde Heks, Hans og Grete. Bagefter er der gratis boller, juice og kaffe fra Hotel Arnbjerg.

Læs mere her

Cykelstjerneløb for hele familien

  • Lørdag den 21. oktober
  • Kl. 10.00-13.00 (drop-by)
  • Sted: Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre
  • Pris: Børn 25 kr. Voksne 35 kr.

Med udgangspunkt fra Helle Hallen cykler I gennem den skønne natur ud til de lokale byer i området og retur. I vælger selv, hvor mange af de seks byer, I vil cykle til. Undervejs kan hele eller dele af familien springe af cyklen og besøge svømmehallen eller tage et slag badminton.

Læs mere her

MTB-træning for begyndere og let øvede

  • Lørdag den 21. oktober
  • Kl. 10.00-12.00
  • Mødested: Varde Cykelklub, Håndværkervej 10a, 6800 Varde
  • Gratis

Mountainbike-træning med C-holdet fra Varde Cykelklub. Holdet inddeles i niveau så der cykles i et tempo, hvor alle kan være med.

Læs mere her

MTB basis-teknik for begyndere

  • Lørdag den 21. oktober
  • Kl. 12.30-15.30
  • Mødested: Blaabjerg Plantage, Himmelvejen, 6830 Nr. Nebel
  • Pris: Fra 150 kr. Mulighed for leje af mountainbike

Inspirationskurset i basis-teknik på mountainbike er for nybegyndere, der lige har købt en mountainbike eller bare aldrig har lært den grundlæggende teknik.

Læs mere her

INVITA MTB Race Blåbjerg

  • Søndag den 22. oktober
  • Kl. 10.00-12.00
  • Mødested: Blaabjerg Plantage, Himmelvejen, 6830 Nr. Nebel
  • Pris: Fra 100 kr. Tilmelding nødvendig.

Prøv kræfter med det udfordrende og smukke klitlandskab. Mountainbike-racet byder på højdemeter, sving og adrenalinfyldte nedkørsler. Rute, distance og teknisk niveau afhænger af, om du stiller op som begynder, motionist eller i sportsklassen.

Læs mere her

Eventyrlig cykeltur

Nogen har kastet en trylleformular over de gamle eventyrbøger. Derfor er eventyrsfigurerne sluppet fri og taget på søndagstur i Varde Sommerland. Hvis du tager din cykel med, kan du se dem spadsere omkring i det gamle Varde Sommerland. Bagefter får du en goodiebag fra Bog & idé.

Læs mere her

Bliv cykelrutetester og vind et weekendophold

Hjælp os med at teste cykelruterne i Varde Kommune. For hver rute du cykler, får du ét lod i konkurrencen om et weekendophold i en luksushytte ed Stjerne Camping. Ruterne variere fra alt mellem 7-25 km.

Læs mere på www.cyclingweek.dk/event/test

Gratis cykelvask

  • Hele ugen
  • Kl. 10.00-12.00 (drop-by)
  • Sted: Stjerne Camping, Vejers Havvej 7, 6853 Vejers Strand
  • GRATIS

Ved Stjerne Camping kan du låne vandslange samt børste og spand med sæbevand, luftpistol og luftpumpe. Ved forespørgsel i receptionen kan du låne diverse værktøj til småreparationer samt almindelig cykelpumpe.

Cykelsafari

Find ruterne på: www.cyclingweek.dk/event/cykelsafari

GRATIS

Med cykelkortet i hånden kan du være din egen guide. Under cykelsafarien kan du opleve det flotte klitlandskab, den smukke hede, landskabet langs den jyske vestkyst, og måske er du heldig at spotte de fantastiske kronhjorte, som løber frit omkring. Er du ikke en af de sarte sjæle, så tag et pitstop på stranden og snup en frisk dukkert.

Fakta om Cyclingweek.dk



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *