Til Club La Santa Cup deltager både motionisten og eliten

Til Club La Santa Cup er seks vestjyske cykelklubber gået sammen om at afholde et mountainbikeløb med otte race. Løbet er for alle niveauer hvor alle har mulighed for at vinde hovedpræmien, som er et rejsegavekort på kr. 10.000 til Club La Santa.

Club La Santa Cup er et mountainbikeløb for alle uanset niveau. Derfor behøver man ikke være den hurtigste rytter for at vinde hovedpræmien, som er et rejsegavekort til Club La Santa.

Samarbejde på tværs af klubber

Club La Santa Cup startede i 2012 og afholdes i dag som et samarbejde mellem seks vestjyske cykelklubber. Formålet med cuppen er at styrke mountainbike sporten i Sydvestjylland.

” For mange af klubberne har Club La Santa Cup været det første mountainbikerace klubben har arrangeret fortæller Steen Kruchov fra Varde Cykellklub og fortsætter: Vi har derfor udarbejdet en manual som klubberne følger. Det er en god måde for cykelklubber at prøve kræfter med et cykelløb.

Et race for alle niveauer

For mange af deltagerne er Club La Santa derfor også det første mountainbikerace de deltager I. Når klubben selv er arrangør af et af løbene, er det en oplagt mulighed for klubbens medlemmer og andre lokale ryttere, at deltage i det race der foregår lige om hjørnet. Det skaber også tryghed for førstegangs-rytteren at deltage i et mountainbikeløb i et område som de kender i forvejen.

Mange af rytterne vælger dog at deltage i hele cuppen og prøver derfor kræfter med flere områder. Det er der en god grund til. Alle der er tilmeldt den samlede cup og har kørt mindst to af løbets race, er nemlig med i lodtrækningen om et rejsegavekort på 10.000 kr. til Club La Santa. For at vinde hvedpræmine skal rytteren dog deltage i løbets sidste race den 7. september i Blaabjerg Plantage, og være til stede under lodtrækningen.

>>> Jeg vil gerne læse mere om Club La Santa Cup!!

8 forskellige mountainbikerace

Cuppen afholdes otte forskellige steder. Ruterne bliver først endelig planlagt i ugen op til det enkelte race. Det er derfor ikke muligt at beskrive hver race, men herunder følger en generel beskrivelse af området

Den 27/4 – Grusgraven, Varde

I Grusgraven er der mange tekniske passager hvor rytterne kan prøve kræfter med både svingstykker, stenopkørsler, drops og selvfølgelig udsigtsposten med udsigt over den smukke Nysø. Der er både smalle singletrack og brede transportstykker hvor der er god mulighed for at overhale.

>> Læs mere om racet i Grusgraven HER

Den 4/5 – Militærskoven, Varde

I Militærskoven kommer man for alvor tæt på naturen når man suser over rødder og rundt om sten.  Flere steder vil man se de andre ryttere som cykler på den modsatte side af en trærækken. Ryttere med et stabilt tråd, vil klare sig godt i Militærskoven.

>> Læs mere om racet i Militærskoven HER

Den 1/6 – Bordrup, Oksbøl

Det er ikke ualmindeligt at møde en gammel militær bunker når man cykler i Bordrups klitlandskab. Flere steder skal man sno sig om fyrretræernes grene der danner rammen om sporene. Området har mange små stigninger som den eksplosive rytter vil elske.

>> Læs mere om racet i Bordrup HER

Den 22/6 – Bramming MTB Track

I Bramming finder du mange sving der sætter din svingteknik og eksplosivitet på prøve. Ofte skal du helt ned i fart for så igen at spurte afsted til det næste sving.

>> Læs mere om racet i Bramming HER

Den 29/6 – Tjæreborg MTB Track

I Tjæreborg finder du et helt nyt MTB spor som stadigvæk er under udvikling. Området er generelt meget fladt men byder også på enkelte stejle nedkørsler. Det er første gang der afholdes et race på sporet.

>> Læs mere om racet i Tjæreborg HER

Den 10/8 – Nymindegab

Racet i Nymindegab er måske cuppens nemmeste race, rent teknisk, hvor der er god mulighed for at køre med høj hastighed. Den er sandsynligvis også det flotteste race med den bedste udsigt. Der vil være start/mål med udsigt over Ringkøbing Fjords fredede naturområde.

>> Læs mere om racet i Nymindegab HER

Den 24/8 – Ådalen & Guldager, Esbjerg

I Esbjerg er der ved at blive bygget og udviklet flere ruter. Der kan fx nævnes Kælkebakken som er en stejl bakke hvor der skal trædes til. I Ådalen er der mange snævre passager og små bakker.

>> Læs mere om racet i Esbjerg HER

Den 7/9 – Blåbjerg, Nr. Nebel

Blåbjerg er på Naturstyrelsens liste med De 10 Spir. Blåbjerg byder på mange højdemeter og hurtige nedkørsler. Et race i Blåbjerg byder næsten altid på den legendariske Rævebakke. I Blåbjerg er det muligt at sammensætte stort set alle typer af ruter, så det bliver spændende at se hvad cuppens sidste race byder på.

>> Læs mere om racet i Blåbjerg HER

Klasser til alle niveauer

Club La Santa Cup er for alle niveauer og er derfor inddelt i flere forskellige klasser. Hver omgang måler ca. 6 km.
Løbet er inddelt i følgende klasser:

  • Herre Sport (4 omgange / køretid ca. 75 min.)
  • Herre Motion 1 (3 omgange / køretid ca. 60 min)
  • Damer (2 omgange / køretid ca. 60 min)
  • Herre Motion 2 (2 omgange / køretid ca. 60 min)
  • U/15 år (2 omgange / køretid ca. 60 min) – For ungdoms klasserne gælder at rytteren ikke må fylde 15 år i det kalender år, som cuppen afvikles

Særligt for at tilgodese de mange niveauer, er Herre Motion inddelt i to niveauer.

>>> Tilmeld dig Club La Santa HER

Konkurrence – vind  2 startnumre!

For at deltage i konkurrencen om 2 startnumre ét af løbene i Club La Santa Cup, skal du på MTBX’s facebook side skrive, hvem du gerne vil invitere med til løbet, og hvilket race I gerne vil deltage i. Kommentaren skal skrives i kommentarfeltet under Facebook-opslaget der omhandler netop dette.

For at deltage i konkurrencen skal du være fyldt 18 år, og have en facebook-konto. Vinderen udvælges mandag den 24. april og vil blive tagget i opslaget. Kun kommentarer der er synlige når vinderen udtrækkes, er med i konkurrencen.

Konkurrencen er på ingen måde er sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.

Artiklen er skrevet af Kirstine Faber Lauritsen der selv deltager i Club La Santa Cup – så kom og giv hende kamp til målstregen!



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *