VAUDE Engadin Bike Giro – Et af de store løb

Engadin dalen i Schweitz har alt det vi mountainbikere leder efter, og igen i år arrangeres det 3 dages Vaude Engadin Bike giro. Løbet er sat til at starte 30. juni og løber 3 dage frem. Der er lagt op til en af de rigtig store oplevelser på mountainbiken, i et område af Schweitz der også er kendt som et af de bedre skiområder nemlig St. Moritz.

Gør dig klar til en af de store oplevelser

Efter en succesfuld premiere sidste år, tager Sauser Event udfordringen op igen, og har igen i år stablet dette 3 dages MTB etapeløb på benene. Løbet vil blive listed som et internationalt UCI løb, og vil derfor også have deltagere med fra eliten. Men der er plads til alle med konditionen, og helbredet i orden, for der er også en såkaldt “fun class”. Løbet bærer internationalt præg, og der vil være kåringer af vinderen hver dag, i alle klasser. Der udleveres printede etapeprofiler for hver etape, førertrøjer i alle klasser efter hver dag, og så præmiepenge for i alt 70.000 kr. Til alle der gennemfører er der en “VEBG Finisher t-shirt”.

Alle tre etaper i Vaude Engadin Bike Giro tager udgangspunkt i Engadin dalen, og slutter samme sted. Derfor kan man tage ophold i enten St. Moritz eller Silvaplana. Engadin dalen er som de selv siger, musik for øjnene. Det er spectakulære udsigter, og flotte bjerge. Det er naturspor, spor med flow, stejle stigninger og meget hurtige nedkørsler. Det er alt hvad vi mountainbikere leder efter, og det hele er med i dette ene løb. Der er lagt op til et løb ud over det sædvanlige.

Første dag er en prolog, hvor man skal gennemkøre 15 km. med 900 højdemeter. Da 2 tager man hul på de lange distancer. Her skal man tilbagelægge 76 km. med 2.000 hm. Sidste dag køres der 62,1 km. med 1.800 hm. Så det er en tur for den der virkelig vil og kan.

MTBX har været heldig at få en plads i feltet. Vi sender en rytter afsted, der både har helbredet, erfaringen og konditionen med sig, og ja så er han skør nok til at kaste sig ud i det – respekt. Vi vil senere på foråret bringe en artikel om hans forberedelse. Derudover vil vi følge løbet, og så vil vi skrive om oplevelsen. Det bliver en stor oplevelse.


Fotos: Sauser Event

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *