Urban Downhill i Danmark

Redbull har gjort Urban downhill til en populær sport, både blandt ryttere og publikum. De fleste af os har nok set nogle af de mange DH videoer fra Sydamerika, hvor der køres med høje hastigheder ned gennem smalle gader, stejle trapper og store hop. Flot ser det ud, når pro rytterne flyver hen over de indbyggede forhindringer, fuldstændig frygtløse.

I Danmark har downhill kørere forholdsvis begrænset terræn at udfolde sig på. Vi må jo erkende at vi er et fladt land, også selvom vi har rigtig mange gode mtb spor og singletracks med masser af højdemeter. Urban downhill tager disciplinen downhill, ud af skovene, og ind i byerne. Dette giver nogle andre udfordringer, da man pludselig har et helt andet underlag, og terræn, end man er vant til. Så udover at rytterne skal omstille sig til underlag, omgivelser etc. så er det også en mere publikumsvenlig sport. Mig bekendt er Urban MTB dog ikke noget der dyrkes ret meget i Danmark, men jeg kunne godt tænke mig at høre om det er noget der er interesse for, og om der er nogen der har kendskab til sådanne mtb arrangementer?

urban-mtb-horsens

Fra Prison Break

De af jer der har kørt, for eksempel Prison Break i Horsens, har snuset lidt til det. Sidste år gik ruten nemlig blandt andet gennem parken, ned af trapper, gennem Horsens kunstmuseum og det lokale gymnasium. Et anderledes, men sjovt mountainbike løb, på en meget varieret rute, som bød på både singletrack, grusvej, asfalt og klinkegulv.

Jeg tror et urban MTB løb, vil kunne trække en masse deltagere, og publikummer, men det er ikke sikkert jeg har ret? Kom med din mening, og fortæl hvad din holdning er til Urban downhill? Der er åben for kommentarer under artiklen.

6 kommentarer

  1. Kunne være udfordrende på den helt fede måde. Nu har jeg selv deltage i Prison Break i Horsens og køre gennem kunstmuseum og ned af nogle tapper. Året før gik turen også gennem gågaden og det gav lidt af et kik, da der stod en del tilskuer.
    Så kære MTBX. Gå bare i gang med at lave jeres helt eget løb og der vil komme stor deltagelse.

    Mvh.
    Jerry Mikula

  2. Ja, som Jerry siger det, så kan et urban løb være fedt. Ud over Horsens, så lavede Herning også et med opstillede forhindringer (og andre steder sikkert også). Lav endelig et løb – MEN lad for guds skyld være med at kalde det Urban Downhill 🙂

  3. I Odder skal der bygges en ny skole – til sommer står der derfor en skole -Skovbakkeskolen – hvor der evt kan laves et løb med skolen som omdrejningspunkt – der er masser af lange gange og trapper der kan give fede udfordringer. Der er cykelklub i Odder som i efteråret arrangerede Cykelcross i skoven – så der er kræfter i byen, som muligvis kan aktiveres af de rigtige argumenter…

  4. Kunne være en fed oplevelse, både som tilskuer eller som deltager, der køres by løb i Holstebro hvert år. Har det stået som tilskuer en gang overvejer helt bestemt og deltage i år.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *