Undertøj i en kold tid til den aktive kvinde

Nu hvor efteråret rigtig er ved at gå over i vinter og temperaturen falder, er det vigtigt at få fokus på den rette beklædning. Vi er startet med at teste det inderste lag, som skal være direkte mod huden.

Sidst i september kom der en pakke med 2 forskellige undertrøjer fra det danske firma Dilling-Underwear. Igennem de seneste par måneder er undertøjet afprøvet under forskellige forhold og anvendelser. Det testede undertøj er kvindemodellerne. Testen er en del af MTBX’s serie om mountainbikeudstyr til kvinder.

Dansk og miljøvenlig produceret

Dilling er et dansk firma med over 100 års erfaring i produktionen af uldundertøj. Det anvendte materiale er overvejende økologisk garn og farves på deres svanemærkede farveri, som betyder et produkt med så få kemikalier som muligt.

Dilling har valgt kun at sælge sine produkter direkte til kunderne via deres web-shop og ikke igennem et forhandler net. Dette betyder at man kan købe kvalitets varer til rigtig gode priser, uden fordyrende mellemled.

Pakken kom med posten i en flot indpakning, og der var vedlagt brochure med oplysninger om produktet og vejledning på vask og vedligehold.

Vejledningen er fulgt omkring vask og tørring – dette gør at begge trøjer stadig ser ud som nye i både farver og pasform, efter adskillige ture i vaskemaskinen.

Forskellige temperaturer = forskellige trøjer

Billede udlånt af Dilling-Underwear

Billede udlånt af Dilling-Underwear

Der er som nævnt testet 2 forskellige trøjer på lidt forskellig vis:

Den første er en almindelig undertrøje uden ærmer i eksklusiv merino uld, som har været rigtig god at bruge i det lune efterår. Den sidder godt, og selv med en tung rygsæk på i adskillige timer, har den ikke givet hverken trykmærker eller gener. Trøjen har også været brugt under intervaltræning, hvor testpersonen normalt bliver rigtig våd af sved og hurtig afkølet, når træningen er slut, eller på vej hjem i bilen. Med denne uldtrøje, kommer man nemt af med varmen, og oplever ikke at blive klam og kold. Varmen bliver ledt væk fra kroppen og regulerer temperaturen. De sidste par uger, har den været brugt på kontoret i hverdagen, og i forhold til de normale bomuldstrøjer er den yderst behagelig.

Billede udlånt af Dilling-Underwear

Billede udlånt af Dilling-Underwear

Den anden model er en langærmet outdoor trøje med lynlås i den halv høje hals, og ligeledes i eksklusiv merino uld. Trøjen er testet både på nogle lange +6 timers ture ved lavpuls, ved blandet vejrforhold, heldags sporbygning og til night ride løb i frostvejr, alt sammen med fuld gas på den indre varme.

Resultatet har været imponerende. Til forskel for de syntetiske toppe der normalt bruges, er merino ulden et helt andet produkt. Kropsvarmen bliver reguleret, og på de lange dage i skoven, kommer varmen væk fra kroppen, og man oplever ikke at blive kold og fugtig som ellers.

Konklusion

Testpersonen har ikke tidligere brugt uld, da hun har været blændet af fordommene om uld der kradser, og er for svært at holde pænt. “Nu kan jeg kun være ærgerlig over, at der er gået så lang tid før jeg er blevet omvendt” siger hun nu. Trøjerne er utroligt bløde og lækre mod kroppen. Som førnævnt er de nemme at vaske og holder sig pæne.

Undertøjet fås også til mænd, og det er samme gode kvalitet, bare syet til at passe mænd.

1-rikke_dillingDen bedste anbefaling er, at der er bestilt flere til både rytteren selv og resten af familien.

Helt kort så er der følgende fordele:

  • Lækre produkter der holder hvad de lover i funktionalitet
  • Direkte salg fra fabrik til kunde uden fordyrende mellemled giver rigtig gode priser
  • Økologi og svanemærke er godt for både miljø og mennesker

Eneste minus ved trøjerne er, at de gerne måtte være lidt længere, så man bliver holdt varm ned over bagdelen. Men hvis man køre med de lange underbukser, så er det selvfølgelig ikke noget problem og skal bestemt afprøves.

Tøjet er venligst stillet til rådighed af Dilling Underwear

1 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *