Tip til din Garmin Edge

Har du været så uheldig at miste din Garmin Edge, vil det så ikke være rart hvis den der finder den, kan se dine kontaktoplysninger?

Inspirationen til denne guide, kommer fra et opslag i en gruppe på Facebook, hvor der netop var en bruger der havde mistet sin Garmin Edge 510. Han skriver også at hvis man finder den, og tænder for den, vil man kunne se hans navn, adresse og telefonnummer. Ideen er rigtig god, så derfor denne guide, så andre der endnu ikke har fået tilføjet en start tekst til deres Garmin enhed, kan gøre det nemt og sikkert.

Her kommer en lille guide til hvordan du kan tilføje en kort tekst på din skærm, når der tændes for din Garmin enhed. På den måde vil den der finder din Garmin, nemt kunne se dine kontaktoplysninger.

Dette tip er inspireret at DC Rainmaker, som har delt tippet på dcrainmaker.com. Herunder en dansk version

Vi har ikke haft mulighed for at teste på flere enheder, men så vidt vi er informeret virker dette på følgende modeller: Garmin Edge 510, 520, Garmin Edge 800, 810, 820 og Garmin Edge 1000 (Du kan se de forskellige modeller her)

Tilføj tekst under opstart af din Garmin Edge

Det er meget simpel at tilføje sin egen tekst, og følger du disse 4 simple trin, kan det vist ikke gå galt.

TIP: Tag en kopi af “startup.txt” og gem den et andet sted på computeren inden du redigerer i den.

  1. Tilslut din Garmin enhed til computeren
  2. Åben mappen: E:\Garmin Edge….\Garmin\startup.txt (Kan være andet drev end E på din computer)
  3. Angiv antal sekunder din besked skal vises under startup
  4. skriv den tekst der skal vises.

garmin-startup

garmin-startup-2

Prøv nu at slukke din enhed og tænde for den igen. Nu skulle din tekst gerne blive vist på skærmen i det antal sekunder du har angivet.

Dette tip forhindrer selvfølgelig ikke uærlige mennesker i at ændre teksten, men lad os håbe at de fleste der finder en tabt Garmin Egde, vil kontakte ejeren.

9 kommentarer

  1. Hej
    Det er super surt at miste sin Garmin, har netop selv prøvet det. Samtidig takker jeg for at i valgte at bruge mit opslag. Guiden er super nem, og lige til, for den evt. finder gør den det meget nemmere at finde ejermanden.

    mvh. Mateusz

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *