Er du klar til at læse en artikel, som er subjektiv, og kun er et produkt af skribentens egne oplevelser af mountainbiken i start 90'erne, så læs videre. Hvis du ikke er klar til det, så læs videre alligevel, for du har helt sikkert en holdning til indholdet.

Du har måske nogle helt andre mountainbikes der tændte din interesse. Vi har alle en ide om, hvad der er flot ved en bil, et godt stykke musik eller lignende. Men hvordan har I det med det æstetisk flotte ved en mountainbike, og kigger man tilbage på den eneste ene cykel, så undres man måske lidt i dag. Lige som med alt andet, så er det jo utrolig individuelt, og derfor vil det flotte vi ser i mountainbiken også være fuldstændigt forskelligt.

I denne artikel præsenteres det der tændte interessen for mountainbiken. Hvad var flot ved mountainbiken anno første halvdel af 1990’erne. Der er dermed lagt op til den store fighte, det er helt ok – det er jo fuldstændig subjektivt.

1990’erne da mountainbiken var teenager

Æstetik er en diciplin under filosofien, og beskæftiger sig med det skønne, med kunsten og det erfaringsområde der knytter dig til disse fænomener. Altså noget med den sanselige oplevelse man får fra et kunstværk. Her er kunstværket cyklen, og det sanselige udtryk, det skribenten af denne artikel får ved at kigge på mountainbikes. Så er det på plads, nu skal der nørdes cyklens ydre.

For mange år siden, da mountainbiken stadig var ung, begyndte min interessere for mountainbiken, ja jeg begyndte sågar at køre på dem. Når man er ung, og mountainbikes ikke er det forældrerne har hørt mest om, var budgettet heller ikke stort til at købe den cykel der skulle bruges i skoven, og kun i skoven. Derfor blev konfirmationspengene brugt til at købe en Wheeler 3600, den kunne bruges til skole, og til at køre i skoven, men som havde en utrolig grim frempind. Ikke en drøm af en mountainbike, men man skulle jo starte et sted. Få år efter, da pengene selv blev tjent, blev cyklen skiftet ud til en Univega Alpina S6,7.

Rockshox MAG 21

Univegaen havde en Rockshox MAG 21 forgaffel, der skulle pumpes op med en kanyle. I bund og grund var det måske ikke helt den cykel der var den mest hotte. Der tilbage i starten af 1990’erne var der flere fede cykler. Jeg havde en dag set Principias magnum ramme, hængende i Design Cykler i Odense. Den hang oppe under loftet, og det var sikkert, at den skulle studeres hver gang man var derinde. Det er aldrig lykkedes at finde rammen igen, måske ligger den gemt i kælderen hos Design Cykler, den ligger i hvert fald gemt i minderne om hvordan en ramme skulle se ud.

I begyndelsen af 1990’erne, var mountainbiken blevet teenager. Der var udstyr der sås for første gang, og der var udstyr som blev afprøvet, og aldrig set igen. Men der var også cykler, som brændte sig fast på nethinden, og som ofte kommer frem fra hukommelsen.

Her 5 cykler som gjorde forskellen, og tændte en livslang interesse.

Klein Attitude

img_0448

Klein cyklerne var kendt for deres flere farvede cykler, hvor farverne fadede ind i hinanden. Deres Attitude model var en af de mere kendte, og en ren drømme cykel. Modellen på billedet er enten en 89’er eller 90’er model. Det var cyklen man kunne læse om i magasinerne, som oftest enten var tyske eller amerikanske i start 90’erne.

De var kendt for deres oversize rør, som bare gav dem det mere kraftfuld udstråling. Denne model har meget lang frempind og styr ud i et, hvilket var det man skulle have dengang. Gearvælgeren sidder oven på styret, bremserne er sikkert et 3 finger system, og så er det cantilever bremser. Bemærk lige at bagbremsen har en brakebooster monteret oven på selve cantileverdremsen. Den var med til at give en mere stabil og kraftfuld bremsen. Ramme, geometrien og specielt Flite sadlen fra Selle, gav cyklen en på det tidspunkt unik attitude.

Klein Bikes var et amerikansk cykelmærke, som begyndte at producere mountainbikes i midten af 80’erne. I 1995 blev det opkøbt af Trek, og i midten af 00’erne forsvandt mærket. Af andre modeller kan nævnes Adroit, som oftests sås i de der lilla nuancer.

Dette var cyklen man kun kunne drømme om, og må stå højt på mange nostalgikeres ønskeseddel.

GT Zaskar LE

img_0409

En af de lokale butikker i Odense forhandlede GT cykler, og de havde en dag i start 90’erne denne model stående. Det var kærlighed ved første øjeblik, og har været det siden. GT cykler er nu som dengang, kendt for deres specielle ramme, hvor bagstagen sidder på overrøret foran saddelrøret. Der er helt sikkert en funktion ved dette, en af dem er genkendelighed, og GTs specielle signatur. Denne models lak skal symbolisere råhed, da den ligner at stå der i ren stål – selvom den faktisk var bygget i aluminium. Derudover må man sige, at skrifttypen Zaskar er skrevet med, er fræk og gør rigtig meget ved cyklens udtryk.

Denne model har monteret en af de, på det tidspunkt, klassiske forgafler fra RockShox, nemlige en MAGnesium, i den der gule/brune/guld farve, og selvfølgelig med gummi beskyttelse på forgaflens vitale dele. Lockout var ikke en option, nu kunne man endelig få noget afdæmpning, så hvorfor låse den. På denne model er STI gearskifterne kommet ned under styret, og så har den de ikoniske Shimano Biopace klinger på, som var ovale, men på den forkerte måde. Har man kørt med Biopace, skal der noget til, før man igen skifter til ovale klinger.

Sadlen gør ikke meget ved det æstetiske udtryk, men rammen, de klassiske Onza barends, og forgaflen gør bare denne cykel til en af de cykler, der har brændt sig ind på nethinden. En test af denne model, må være et mål, for det må kunne lade sig gøre.

Koga Myata Ridge runner

img_0408

På et tidspunkt skulle man eksperimentere med rammens geometri. Der var flere eksempler på at krankboksen hang “frit”, som denne Koga Myata. Denne model er fra 1991, men allerede i 1990 havde amerikaneren Greg Herbold vundet Downhill verdens mesterskabet på en lignende, dog kun med afdæmper i forgaflen.

Denne model var en af topmodellerne det år, og et par år frem. Den kom med 2 dunkholdere, og en super smart pumpe, noget vi alle bruger i dag. Dette var det helt vilde, den fritstillede krank, gjorde bare et og andet ved cyklens fremtoning. Syncros frempinden, racersadlen og de smarte barends, var med til at give cyklen en stilren og dragende fremtoning.

Sidder man her i 2016 og kigge på den her cykel, som var mere end et must have i 1992, kan man undre sig lidt. Det frithængende krank setup overlevede ikke. Den var enormt meget mere sej i 1992, da den hang på plakaten over sengen på drengeværelset.

Marin Pine Mountain

img_0415

Marin kom i start 90’erne med en del modeller ind på det danske marked. Det var den hedengangne cykelbutik Cykelklubben der solgte dem. De var kendt på deres farver, enkle og smalle ramme og så deres fede modelnavne. Der var Elridge Grade, Nail Trail, Palisades Trail, Indian Fire Trail og Bear valley for at nævne de mest kendte modeller. Denne Pine Mountain var en af topmodellerne, men den symboliserer fint Marins look i 1993.

Læs også historien om Marin og se deres nyeste cykler her

Det der gør denne cykel spændende er ud over Marin mærket i sig selv, er det simple look, sadlen hvor man kunne se saddel rammen, var malet i den gennemgåeden røde farve. Hvilket også galt for dunkholder, og pedaler med den ikoniske toe clips, som bare ikke var det samme som en klik pedal, som vi kender dem nu. Klikpedalerne var kommet i 1993, men de her pedaler var stadig de mest brugte, og en del billigere end den moderne SPD pedal.

Designet af mærker, den gammengående røde farve og rammens enkelhed, er med til at gøre denne cykel til noget specielt.

Answer Manitou FS

c0084427_4a3ceedf37d40

Fuld affjedrede cykler er ikke et særsyn i disse år, men tilbage i 1994 var dette et særsyn. En cykel med dæmpere både foran og bag på, måtte være lykken. Den lidt rebelske Manitou forgaffelproducent, havde nogle år tidligere lanceret en forgaffel til at sidde bag på. i 1994 var denne forfinet, og var mere en del af cyklen. Den lignede en formindsket forgaffel, med de samme gaffelrør i hver side.

Det har helt sikkert været en fornyelse, med dæmpere der ikke kastede en af, men i stedet gav efter de rigtige steder. Denne cykel var et kraftfuldt bæst, der bare skreg på at blive fyrer af ned af den vildeste nedkørsel. Cyklen kom med den flotte og velstøbte Flite saddel fra Selle, dele malet i blåt, gripshift gearskifter og vellignende Onza Barends, der fuldender cyklen. Her er tale om et flot eksemplar af mountainbiken. Cyklen skriger aggressivitet, med den lave og meget lange frempind, fuldaffjedringen og den bagudvendte geometri.

Kunne man få en tur på denne cykel i dag, kunne mange myter dræbes, og svaret på om cyklen var god at køre på, eller måske faktisk var alt for tung, findes. Som den står der, er den begrebet af en fuldaffjedret mountainbike, som var forbeholdt de udvalgte.

Alle de andre

I galleriet herunder, ses mange af de cykler der også kunne have været blandt de 5 udvalgte. Hvem husker ikke Henrik Djernis på hans Pro Flex, med elastomer affjedring og Girwin forgaffel. Eller hvad med Alpinestars der også var med på vognen med en sænket Krank. Hvad med Mountaincyclen som havde Spinergy hjul, eller Ned Overends Specialized med den fedeste saddel, og Profile barends. Derudover skal Ritcheys P-22 også nævnes, som en af de mest stilfulde mountainbikes der er produceret. De alle holdt dengang, og det gør de stadig.

Nyd galleriet, og gå selv på jagt på internettet. Måske kan du finde den mountainbike der brændte sig fast i dine hornhinder, og måske skabte din interesse.

Tak for lån af billeder.