Slettestrand sporbygger konference

Spor- og Naturudvalg, DCU inviterer til Sporbyggerkonference.

Konferencen er for dig, der er involveret i mountainbikespor i Danmark – både med at planlægge, etablere og vedligeholde sporene. Naturstyrelsen, Trail Builders Copenhagen, IMBA Europe m.fl. kommer og bidrager med viden og gode råd om etablering, regler, love, det bedste toplag til dit spor og meget mere.

Kom og vær med!

Konferencen vil samle sporbyggere og viden om sporbyggeri fra hele landet samt skabe netværk. Vi har sammensat et program, hvor du kan blive klogere på kort, natura 2000, samarbejdsmuligheder, bæredygtige spor, IMBA og meget mere. Vi skal dog ikke kun snakke. Søndagen er sporbyggedag, hvor vi skal bygge og renovere spor sammen med nogle af de bedste sporbyggere i Danmark.

IMBA

Spor- og Naturudvalg, DCU er blevet medlem af IMBA Europe, hvilket på sigt giver mange muligheder, og vi vil gerne have dine ideer med i det videre arbejde med IMBA i Danmark.

Program: Sporbygger konference – 1 & 2 november 2014

Lørdag d. 1. november

  • 10.00 – 10.15 Velkomst og indledning.
  • 10.15 – 11.15 Lovgivning, regler i statsskove, samarbejder, m.m., inkl. debat/spørgetid v/ Ulrik Schack og  Lars Bendix Poulsen, Naturstyrelsen.
  • 11.15 – 12.00 Mountainbike spor og køreteknik – hvem bygger vi til? inkl. debat/spørgetid, v/ Esben Hauerbach Kronborg, Slettestrand.
  • 12.00 – 13.00 Frokost + indkvartering.
  • 13.00 – 13.45 Om IMBA Europe, en nyetableret paraplyorganisation, som arbejder for bedre mountainbike spor og bedre adgang for mountainbikere i Europa, inkl. debat/spørgetid v/ Mark Torsius, Netherlands, IMBA Europe.
  • 14.00 – 16.00 Guidet mountainbiketur.
  • 16.15 – 17.00 Rollers, Berms, Tabletops, Jumps osv. Hvorfor/hvorfor ikke? Inkl. debat/spørgetid v/ Lui Vium, Trail Builders Copenhagen.
  • 17.00 – 17.30 Fonde og mulige kilder til finansiering af sporarbejde, samt tips og tricks til den gode lodsejerhenvendelse, inkl. debat/spørgetid v/ Thomas Larsen Schmidt, Spor- og Naturudvalg, DCU.
  • 17.30 – 18.00 Kort og planlægning af spor, inkl. debat/spørgetid v/ Søren Pedersen, More4Mtb.
  • 18.00 – 22.00 Middag, netværk og hygge.

Program: Søndag d. 2. november

  • 07.00 – 10.00 Morgenmad og mulighed for en tur rundt på Slettestrandsporet for de morgenfriske.
  • 10.00 – 15.00 Sporbygger kursus/workshop inkl. sandwich til frokost, v/ Esben Hauerbach Kronborg, Slettestrand og Søren Pedersen, More4Mtb. Inkl. kursusbevis for gennemført sporbyggerkursus.

Praktiske oplysninger:

Tid og sted:

Konferencen løber fra lørdag d. 1. november klokken 09.00 til søndag d. 2. november klokken 15.00. Slettestrand Feriecenter www.slettestrand.dk

Pris:

Prisen for hele konferencen er kun 795 kr. alt inklusiv. Ekstra overnatning fra fredag til lørdag kan tilkøbes for 225 kr. Aftensmad fredag aften på Slettestrand kan tilkøbes for 145 kr.

Tilmelding:

Tilmelding til konferencen sker til Slettestrand på telefon +45 98 21 70 44 eller mail@slettestrand.dk senest mandag d. 20/10 2014. Betaling skal falde i forbindelse med selve konferencen. Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle princippet.

Kontaktoplysninger:

Thomas Larsen Schmidt, formand for Spor- og Naturudvalg, DCU.
Mail: sporognaturudvalg@cyklingdanmark.dk
Telefon: 3025 9757

Foto: Trail Builders Copenhagen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *