Profil: Lars Bachmann (37 år)

Navn: Lars Bachmann
Alder: 37 år
By: Hadsund

Jeg begyndte at cykle for ca. 6-7 år siden. De første par år kørte jeg racer, men blev med tiden mere betaget af MTB. Så jeg købte en mtb, og har været bidt af det lige siden (triller dog stadig en tur på raceren en gang i mellem). Jeg bor desværre et sted hvor der er forholdsvist langt til de nærmeste spor, men satser på at komme af sted en gang om ugen, og ellers træner jeg lidt i den smule skov der trods alt er i cykelafstand. Jeg er blevet lidt bidt af at deltage i diverse løb, og kørte blandt andet Prison break i Horsens sidste år, skal køre Aalborg MTB marathon (100 km) i år og ambitionen er indtil videre Rold24 og Rold12 til næste år.

Privat bor jeg sammen med kæresten og vores 3 børn. Min søn også er bidt af at cykle, og træner BMX 2 gange om ugen, plus lidt løb i weekenderne.

Klub: Jeg er ikke medlem af nogen cykelklub endnu, men kunne helt sikkert lære en masse ved at komme ud og køre med andre som er mere rutineret.

Cykel: Haibike Freed 7.20, som er en lækker 27,5’er carbon cykel med 11 speed SRAM X1, Fox Float 32 CTD gaffel (mere info). Jeg startede på en Ghost SE 3000. Det er en fin cykel i den billige ende, men har været en  god begyndercykel, som har kørt uden problemer. Har dog opgraderet nogle stumper løbende (forgaffel, pedaler etc.)

Hvorfor valgte du MTB: Det er en fed sport, som kan dyrkes året rundt, og både alene og sammen med andre. Giver god motion og styrke, og så er det bare vildt fedt.

Hvad er det bedste ved MTB: Det er at man selv bestemmer, og kan cykle når man har lyst. Og så kommer man ud og får noget frisk luft, og bliver udfordret på både kondition, teknik og fysik.

Dit bedste råd: Find nogen du kan cykle med, og få noget fornuftigt udstyr (Både cykel og hjelm), og så pas på dig selv

3 kommentarer

  1. Hej. Jeg overvejer selv at købe en Freed 7.20 da det ser ud til at være en rigtig fin pakke til en god pris. Jeg har ikke rigtigt kunnet finde nogen anmeldelser eller noget om modellen, så hvad er dine erfaringer med cyklen? Hvordan er stivheden i stellet?
    – På forhånd tak 🙂

    1. Hej Nikolaj
      Haibike Freed er min første mountainbike med carbon stel. Så derfor har jeg ikke noget at sammenligne med. Jeg synes dog den er tilpas stiv i stellet, og jeg er super glad for den. Så hvis du er til noget XC race, så kan jeg godt anbefale sådan en Haibike 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *