Profil: Kaj Andersen (44 år)

Navn: Kaj Andersen
Alder: 44 år
By: Vrå

Begyndte at cykle efter en knæskade. Da det begyndte a gå bedre med knæet blev jeg ramt af 2 farlige sygdomme lige efter hinanden efter mødet med en skovflåt og måtte kæmpe mig tilbage fra 0 alle 3 gange. Startede ud med en billig racer i 2011 og købte en billig mtb samme år. Nu her i 2014 har jeg heldigvis stadig mulighed for at køre begge dele. Især mtb som står mit hjerte nærmest. I år har jeg bla kørt både marathon og 24 Timers løb m.v og elsker at komme ud og køre løb, både for at presse mig selv, konkurrere og mødes med mtb vennerne. Kører på et Team der hedder GSS Racing og træner ofte alene eller med dem som nu har tid og lyst. Mtb er for mit vedkommende medvirkende til øget velvære, motion og overskud til at kæmpe imod de skavanker flåten medførte. Placeringsmæssigt kæmper jeg for at blive endnu bedre for min egen skyld og det går udmærket trods, selvom jeg gerne vil flytte mig yderligere. Kan kun anbefale mtb til alle, det er en fantastisk sport og man får trænet alle sine sanser oveni det fysiske aspekt…om jeg vil blive ved? ..ja da!

Klub: Er tilknyttet CCH som bagvagt til træning ved evt afbud fra anden side og så kører jeg som førnævnt på GSS Racing Team

Cykel: Cannondale Scalpel 2 med Scalpel 1 Team Edition stel og Enve hjul. Ellers nogenlunde standard setup.

Hvorfor valgte du MTB: Fordi det er sjovt og udfordrende, sporene er aldrig ens 2 dage i træk, vejr og vind spiller ind og uanset hvad, er det bare fedt at kæmpe sig igennem om det er sne, mudder eller en varm sommerdag med træstammer lige foran suppleret med flyvehop, drops , bakker osv…

Hvad er det bedste ved MTB: Får hele pakken så at sige, et sekunds uopmærksomhed og bum…så ligger man der. Det er fedt at være på…det er et kick at drøne igennem banerne og se om man kan slå sine egne tider . En anden ting er at jeg kan koordinere tiden til at træne ud fra at familien altid er først og det er skønt!

Dit bedste råd: Køb en god fornuftig mtb og det vigtigste…hjelm. Få skabt noget kontakt til nogle der kører i forvejen eller gerne vil være med til det, det styrker både evner og motivation. Ellers bare ud i naturen og find ud af hvor man må køre og bare prøve sig ad med teknikker. Evt få et teknikkursus eller kør sammen med andre der er erfarne ..supplere med teknikvideoer der findes bla på youtube

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *