Profil: Allan Siig Hansen

Navn: Allan Siig Hansen
Alder:
35 år
By:
Frejlev

Jeg bor i Frejlev med min hustru og min søn på 2 år. Jeg har kørt MTB i små 3 år. Jeg kører gerne i weekenderne, men i de lyse tider prøver jeg at køre et par gange om ugen om aftenen. I øjeblikket træner jeg op Aalborg MTB marathon’s 100 km distance.

Klub: “Frejlev MTB” (endnu ikke en klub men tanken er der, da der er mange i området som kører uden at være i klub.) Det vil måske kunne betyde at vi kunne få lavet et officielt spor i området Drastrup, Svenstrup og Frejlev.

Cykel: Cube LTD SL 29 fra 2012. Jeg har opgraderet cykelen med lidt XT dele hvor den var født med eksempelvis deore.

Hvor længe har du kørt MTB: Jeg har kørt i 3 år til April.

Hvorfor valgte du MTB: En kammerat arrangerede en tur som jeg blev inviteret med til inkl. cykel leje. Efter den tur valgte jeg at afsøge markedet og fandt en Cuben til en god pris på en tysk side. Jeg forsøgt at handle cyklen i Danmark, men forhandleren jeg spurgte var ikke interesseret i at handle. Jeg valgte dog en udstyrsstarter pakke med hjelm, sko, pedaler m.m. til en fornuftig pris. Det betød at jeg hurtigt startede med klik pedaler, hvilket er gået udemærket.

Hvad er det bedste ved MTB: Det bedste ved MTB er de dejlige ture i naturen, enten alle eller i godt selskab. På 2. pladsen kommer alt det fantastiske grej som man kan bruge mange timer på at undersøge og bestille.

Mit bedste råd til dem der gerne vil starte med MTB: Find ud af dit budget. Træk kr. 1.500,- fra til cykelshorts, hjelm, lidt værktøj, pumpe, drikke dunk evt. sko og pedaler. Herefter ville jeg søge på nettet efter en brugt. Der er rigtig mange fine brugte til salg og man får en bedre cykel til færre penge.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *