Øl, fest og mountainbike

Hvorfor ikke kombinere de 2 ting vi elsker aller mest? Sådan må der være blevet sagt, da formanden for Roskilde Mountainbike klub og Direktøren for Brøckhouse tilfældigt mødtes en dag på Kongesporet. Ideen opstod spontant, en dag hvor de faldt i snak på sporet, og det udviklede sig til et samarbejde, om et nyt spændende løbskoncept – Beers & Bikes.

Kombinationen af øl og mountainbike lyder måske ikke som den mest praktiske, men alligevel er der et eller andet over ordet “Beers & Bikes” der lyder tiltalende? Så smut en tur til Roskilde d. 11. april og kør 6 timers mountainbike, og skyl hele oplevelsen ned med en forfriskende øl fra Brøckhouse bagefter.

6 Timers Urban MTB

Beers & Bikes er et 6 timers løb på en 4 km kort rute. Ruten bliver en blanding af singletrack, skatepark, jordvolde, urban og en rute igennem HAL 7 (www.musicon.dk), hvor der også er start og målområde. Ruten laves så alle kan være med og vælge det de kan/vil.

I start og målområdet vil der være hyggelig festivalstemning, hvor der er plads til at familien kan hygge, heppe og spise grillede pølser fra Roskilde Slagteriskole og drikke en Brøckhouse øl.

Der køres i 2 klasser, som er to eller firemandshold, hvor der køres i parstafet, det vil sige at holdene hele tiden har to personer på sporet, som skal følges ad.

Praktiske oplysninger

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *