De sidste mange år er det blevet populær at deltage i MTB events med de lange marathon  distancer og der kommer flere og flere til. Et af dem blev skudt i gang sidste år og med Rico Eiersted og hans team som arrangør. Eventet hedder Nordic MTB Race, og har udgangspunkt i Frederikshavn, hvor der også er start og mål.

NORDIC MTB RACE er kommet for at blive.

Løbet finder sted d. 24 September og bliver kørt rundt om Frederikshavn. Frederikshavn er bestemt kendt for det gode terræn og sine spor. Teamet bag Nordic MTB Race har selv kørt alle distancerne og der er 35, 65 og 105 kilometer at vælge mellem.

De forskellige ruter på 35, 65 eller 105 km henvender sig til både konkurrence-rytteren og hygge-motionisten, så om du er til fart og ræs eller blot søger en fed dag med masser af udfordringer med ligesindede MTB freaks, ja så er Nordic MTB Race lige noget for dig Siger Rico Eiersted.

Beskrivelse og oplevelse af 105 km.

Personlig kan jeg varmt anbefale dette løb og især de 105 km som byder på mere end 1200 højdemeter og teknisk godt terræn lige Fra Katsig sporet (link) som er hjemmebane for MTB Frederikshavn (et teknisk hårdt spor). Du vil møde din udfordring på Pikkerbakken og vis du stadig har luft til det, så kan du nyde udsigten ud over Frederikshavn by.

Vandværksskoven byder på en del kuperet terræn og gode højdemeter, så husk at holde tungen lige i munden. Er du til krigens historie, så vil du glæde dig til at køre fordi og igennem Bunkerne som ligger på et af byens højeste bakker. Sæby Skov (Sæby MTB spor) er et fornuftig og rigtig godt spor hvor du vil kunne udføre de færdigheder som sporten kræver.

BagSvenskeren er også kendt for at give en høj puls og er bestemt en bakke man lærer at elske på den hadske måde. Det er bare hele 5 udfordringer ud af rigtig mange, som du vil opleve på de 105 km, men vi ved at der vil være et par andre spor, som vil give dig den rette udfordring og noget at tale med MTB vennerne om, når du kommer i mål.

35 km ruten

35 km ruten er mere baseret til dig og din familie som gerne vil deltage men også vil have plads til at børnene vil få en dejlig oplevelse og du vil opleve Vandværksskoven på denne rute.

65 km ruten

65 km ruten ligger lige mellem de to ruter og der vil selvfølgelig ikke være nær så mange højdemeter, men du vil stadig have mulighed for at udfordre dig på Katsig sporet lidt uden for Frederikshavn.

Du kan læse mere om Nordic MTB Race på www.nordicmtbrace.dk hvor du naturligvis også kan tilmelde dig dette spændende løb.