MTB i Harzen – Hotel Njord i Hahnenklee

Det er fredag morgen, klokken er 06.30, og selvom det meste af udstyret blev pakket aftenen inden, bliver det alligevel dobbelttjekket, så jeg er sikker på at jeg har det hele med. Om få timer går turen mod Harzen, eller nærmere bestemt Hotel Njord i Hahnenklee. jeg mødes med en kammerat, et sted i midtjylland, og så går turen ellers sydpå. Da vi rammer den dansk-tyske grænse har vi ca. 4 timers kørsel til ende destinationen – Harzen.

Det hele startede et par måneder tidligere. Jeg havde en god snak med Birger fra MTB Tours, om at vi skulle en tur til Harzen og køre noget mountainbike. Og enden på snakken blev, at når vi nu alligevel var dernede, så kunne vi lige så godt lave en video i samarbejde med Hotel Njord, som er en af Birgers foretrukne hoteller i Harzen. Så hurtigt blev der stablet et hold på benene, som bestod af undertegnede med en kammerat, 3 friske piger fra Roskilde mountianbike klub og 2 mand til at skyde noget video.

Roadtrip til Harzen

harzen-mtb-01Jeg og min kammerat ankom til Hotel Njord sidst på eftermiddagen fredag. De andre deltagere vil først komme sent om aftenen, så vi skyndte os at tjekke ind, og smide taskerne på værelset, og så ellers bare i cykeltøjet, og ud og se på området.

Solen skinnede og der var ca. 10 grader, så efter 6-7 timer i bil, var det en sand fornøjelse at komme ud og strække ben på cyklen. Ingen af os havde været i området tidligere, så vi kørte den korteste vej ud af byen, og hurtigt kom der nogle skilte vi kunne orientere os ved.

harzen-mtb-02Efter som ingen af os kendte til området, var det ene spor lige så godt som det andet. Så vi tog en tilfældig vej, som viste sig at være en god nedkørsel. Så helt betaget af naturen, lod vi cyklerne rulle ned af den brede sti vi havde fundet, og inden vi havde set os om, havde vi kørt næsten 6 kilometer nedad.

Så da vi havde en aftale om noget aftensmad på Hotel Njord, blev vi enige om at vi hellere måtte vende cyklerne og begynde at køre tilbage, for vi kunne trods alt godt regne ud at det måtte gå opad på vejen tilbage.

Tilbage på hotellet var vi helt høje af cykelturen, selvom vi havde fået en lille forsmag på bakkerne i Harzen. Efter et velfortjent bad, var vi nu helt klar til at sætte os til bords i den lille hyggelig restaurant. Her blev serveret en 4 retters menu, og vi kunne tilkøbe en vinmenu, men valgte at nyde et par kolde øl til maden i stedet for.

Efter maden var det et par trætte drenge, men vi skulle lige i “pejsestuen” og have en kop kaffe og en lille en… som man siger.

Guidet tur i Harzen

harzen-mtb-29Efter en god nats søvn, stod vi op lørdag morgen til endnu en dag med godt vejr (årstiden taget i betragtning). Solen skinnede mellem skyerne en gang i mellem, og temperaturen lå på omkring de 8 grader, og der var helt vindstille. Vi gik mod restauranten og med kurs direkte mod morgenbuffeten. Vi vidste vi havde en lang dag foran os, så nu skulle deres fyldes op med kaffe og masser af energi.

Ved morgenbordet mødtes vi også med resten af holdet. Vi kendte ikke hinanden på forhånd, så det var en god lejlighed til at hilse på hinanden, og snakke om dagens udfordringer. Kl. 10 ankom vores guider, som var lokale, og arrangeret af MTB tours. Efter en kort briefing med guiderne og kameraholdet, var det nu tid til omklædning. 10.30 stod vi klar uden for hotellet, og var topmotiveret til en guidet rundtur i Harzen.

Vi startede som sagt ud ved Hotel Njord, som ligger centralt i byen Hahnenklee. ca. 300 meter fra hotellet ligger Hahnenklee Bikepark, hvor vi startede med at tage liften op på toppen af Bocksberg. En tur op med liften tager ca. 15 minutter, men hvis man ellers ikke er højdeskræk, så er det en rigtig flot tur, hvor man kan nyde udsigten hele vejen til toppen.

bikepark-hahnenkleeUanset hvor glad man er for at udforske de store stigninger, så er der bare en eller anden form for tilfredsstillelse, ved at blive fragten til toppen, med cyklen hængende ved siden af. på toppen kunne vi se ud over byen og det flotte landskab, og skilte med farvekoder, illustrerede hvilken type nedkørsel du kan vælge. Der er Downhill (1,100 m), Freeride (1.250 m), traditionel singletrack i 2 sværhedsgrader og flowtrail. Vi tog “Flowtrail”, som er et lækkert specialbygget spor på ca. 1.500 meter. Det er bredt spor, som er bygget, så du får et rigtig godt flow, med masser af gode sving med berms, samt små pumptrack sektioner og hop.

Efter en lækker nedkørsel, svingede vi væk fra Bocksberg, og fulgte guiderne rundt i den fantastiske natur, som Harzen kan byde på. Turen bød på fede singletracks, gode stier, og nogle grusveje. Du kan køre alt det singletrack du vil i Harzen (Der er ca. 2.000 km mountainbike spor), men vores tur var tilrettelagt efter at vi havde filmhold med, som skulle lave nogle fede skud. Vi cyklede som sagt fra Hahnenklee, og ud gennem skoven, og videre til en lille hyggelig by der hedder Altenau. Kort efter spiste vi frokost på en lille restaurant, og her fra gik det videre gennem det flotte landskab, til vi nåede Goslar, hvor vi cyklede ind på byens brostensbelagte torv, med masser af små hyggelige cafeer og restauranter.

På torvet i Goslar holdet vi et velfortjent hvil, og fik en kop kaffe, med tilhørende kage. efter kaffepausen, var det tid til at cykle mod hotellet i Hahnenklee. Vi spurgte guiden hvor langt der var hjem til hotellet, og han svarede ca. 1 time og 10 minutter. Det kunne vi ikke få til at passe, så vi spurgte hvor mange kilometer, hvor til han svarede ca. 10-11 km. Vi havde bare ikke taget højde for af vejen fra Goslar til Hahnenklee går op.. meget op.

Tilbage på hotellet fik vi vasket cyklerne, og stillet dem ind i cykelkælderen på hotellet, og så var det tid til endnu et velfortjent bad, inden vi skulle spise aftensmad. Hotel Njords kokke, havde igen fremtryllet en 4 retters menu, som vi nyd, mens solen gik ned bag os. Hotel Njord er et moderne hotel og bære præg at at være dansk-ejet. Det er meget skandinavisk, og køkkenet reklamere også for, at det er med et strejf af det nordiske køkken. Betjeningen er søde og høflige, og værelserne er pæne og rene, og selvfølgelig med gratis WiFi.

Oplev Harzen på mountainbike

MTB tours har mange års erfaring med at arrangere mountainbike ture til Harzen. Så drømmer du om at komme en tur ud og opleve lidt andet end du er vant til, så kan vi varmt anbefale en tur til Harzen og Hotel Njord. Tag kontakt til MTB Tours og arranger en tur med vennerne, cykelklubben eller familien.

Tak til MTB Tours for planlægning og guider, og tak til Hotel Njord for god forplejning

1 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *