Mountainbike i Isaberg

Blot 3 timers kørsel fra København eller 1,5 times kørsel fra Göteborg ligger Isaberg Mountain Resort. Her kan du nyde en storslået natur, og køre mountainbike på de 200 km stier og spor som er i området. Her er spor og ruter for en hver smag, og faktisk er der en permanent bygget bane, som er anlagt i forbindelse med de Svenske mesterskaber XC, som blev afholdt i juli. Banen er på ca 4,7 km (200 hm) og er med rockgardens, stendrop, og downhill.

14092014-_CRJ0800Isaberg  har de sidste år satset mere og mere på mountainbike, og blandt andet bygget 2 pumptrack baner, og en teknik bane. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe din egen cykel, men du kan også leje cykler på stedet. Der er mulighed for cykelvask og opbevaring, og du typen der er bedst til at køre ned ad bakke, så er der i perioder mulighed for at tage liften op. Så der er altså masser af muligheder for at få tilfredsstillet mountainbike lysten, og det er uanset om I køre rundt på egen hånd eller lejer en guide, som koster SEK 450 pr/time (ca. 360 danske kroner).

Tag vennerne eller familien med

Isaberg er et Mountain Resort, og byder på andet en moutainbike. Så tag familien med, og er de ikke til MTB, så er der legepladser, cykeludlejning og aktiviteter for alle aldre. Der er blandt andet mulighed for fiskeri, kanotur, golf, klatring og meget andet. Det eneste der ikke er i området er shopping (Så det er ikke den du skal bruge, til at sælge ideen til konen).

Læs mere på Isaberg.com

Priser og hytter

Ekorren” er på 36 m2 og har plads til 4 personer og kan lejes for ca. SEK 600,- om dagen uden for sæsonen (ca. SEK 1.000 i højsæsonen). Du kan også leje den en hel uge for ca. SEK 3.400,- uden for sæson (SEK 6.400,- i højsæsonen). Så er man 4 personer, og kan nøjes med 36 m2, så kan man tage 3 dage til Isaberg uden højsæsonen for under DKK 250,- pr. person (2 overnatninger).

Ekorren-isaberg

Er i flere personer og vil i gerne have lidt luksus, så er det “Älgen” på 157 m2 (op til 12 personer) i skal kigge efter. Her får en lækker “hytte”med stort køkken og opholdsstue. Prisen er kun ca. SEK 2.500,- pr. døgn uden for sæsonen, og SEK 3.600,- pr. døgn i højsæsonen. Er man 10 personer af sted er det kun ca. DKK 300 pr. person, pr. døgn.

Algen-isaberg

Der findes flere hytter i forskellige størrelser, så det skulle være muligt at finde en hytte der passer til antallet. Se en oversigt her

Priserne der er angive i artiklen er baseret på priser som er oplyst fra Isaberg. Vi har afrundet priserne, og har ikke taget højde for at de kan være ændret siden artiklen blev skrevet.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *