Mit mål for 2016

Egentlig er jeg ikke tilhænger af nytårsforsætter, men i år vil jeg gøre en undtagelse. 2015 har ikke budt på så mange kilometer som jeg havde planlagt. Og som altid er der masser af undskyldninger, men dem skal jeg skåne jer for. Jeg har i år fået kørt en 4-5 løb, men træningen har ikke været så systematisk, og i lange perioder nærmest ikke eksisterende.

Året startede ellers godt, med at jeg i April, kørte mit første MTB marathon. 103 kilometer til Aalborg MTB Marathon, i en tid lige over 6 timer. Ikke imponerende, men jeg gennemførte uden at have trænet ret meget. Jeg lovede dog mig selv at hvis jeg nogensinde skulle finde på det igen, så skulle formen være bedre. Det er ikke fordi jeg har ambitioner om at skal blande mig med de bedste, men oplevelsen af sådan et løb er bare bedre, når formen er til det.

Dette er mine mål og ambitioner på nuværende tidspunkt. Det kan være de justerede hen af vejen. For husk på, at det gælder ikke om at have de største mål, det gælder om at have de mest realistiske mål, og nå dem.

Mine mål for 2016

Jeg har tilmeldt mig to store løb i starten af året. Det første er Aalborg MTB Marathon (30. april) og det næste er Highland MTB Challenge (22. maj). To hårde løb lige efter hinanden. Så mit mål er at få cyklet minimum 2 gange om ugen op til, fordelt på en kort og en lang tur. Sammenlagt vil jeg gerne op på 60 km og ugen, op til Aalborg MTB marathon. Som jeg i øvrigt har ambitioner om at skal gennemføre i tiden 5.30.

Ud over cykeltræningen, vil jeg gerne under de 90 kg. Jeg har hele 2015 ligget på +100 kg og det er bestemt ikke en fordel på de lange distancer, og når det går op af bakke. Men en kombination af mere træning, og lidt forbedringer på kosten, så skal det nok kunne lade sig gøre.

I sommermånederne har jeg på nuværende tidspunkt ingen løb i kalenderen, men satser på at holde de ca. 50 km om ugen, som også er det der skal til hvis jeg skal nå mit samlede mål for hele 2016, som er 2.500 km.

Til September står den på Cyclingfreak.dk Aarhus Mountainbike Challenge, som er et 2 dages løb. Og efter det løb er det tid til en status, og så ellers kæmpe for at nå de 2.500 km.

Hvad er dit mål for 2016?

Del dit mål for 2016 med os andre. Skriv en kommentar herunder, hvor du fortæller lidt om hvad dine mål er. Det sætter altid nogle tanker i gang, når man får sat ord på, og det kan være med til at inspirere og motivere andre.

Klub MTBX på Strava

Bruger du Strava til at tracke dine træning, så tilmeld dig Klub MTBX og del dine træningspas, og vær med til at “konkurrere” med os andre.

Se mere og tilmeld dig på www.strava.com/clubs/mtbx

3 kommentarer

  1. Året 2015 er ved at løbe ud og med stolthed har jeg nået mine få men gode mål i år.
    Har for 3 år i træk deltaget i Aalborg MTB Marathon.
    De første 2 år var på 55 km ruten og i år prøvede jeg kræfter med 100 km.
    Et rigtig udfordrende og sjovt løb, hvor borgerne rundt om Aalborg står og hepper.
    Har også deltaget i Nordic MTB Race på 100 km. ruten. Et Fantastisk løb som går gennem Frederikshavns opland og den største udfordring i det løb er nok den berømte Pikerbakke og hvor belønningen er den flotte udsigt henover Byen og havet.
    Året 2015 har også budt på 24 Timers løb i Rold, hvor jeg også deltog for 3 år i træk, sammen med 3 andre ryttere.
    Det er bare et lille udpluk i hvad 2015 har givet mig af gode oplevelser.

    Et nyt år er ved at nærme sig med stor fart og 2016 byder på endnu flere grænsebrydende og sjove MTB Løb og håbet om at runde de 6000 km. På Mountainbiken.
    Aalborg MTB Marathon byder sig selv, men i 2016 vil jeg gennemføre de 100 km på Fatbike. Håber jeg kan holde tiden.
    24 Timers MTB løbet i Rold er også på listen over et af mine mål, dog er det Solo. 24 timer ren grænsebrydende kamp mod mig selv og tiden.
    Nordic MTB Race er også et tilbagevendende løb jeg vil deltage i, men har ikke helt beslutte mig om det skal være på Fatbike. Måske i kan læse om det i 2016 her på MTBX.dk

    Mange andre løb med deres helt egne udfordringer vil jeg selvfølgelig også deltage i, men så bliver jeg nok aldrig færdig med at fortælle om dem.

    Måske vi løber ind i hinanden til et af de MTB løb 2016 byder på. Husk at råbe venstre eller højre om når du overhaler mig.

    Ønsker jer alle sammen et fantastisk sprødt spor og fuld ild.

    Max Gas
    Jerry Mikula
    Team Novabil

  2. Mit mål er 4000 km på MTB i 2016. Det vil sige godt 77 km om ugen.

    Gode venner at køre med, er altafgørende for at målene nås – det er lidt sjovere med så mange timer i sadlen.
    Til maj skal der kører beskidy i Polen

  3. Mit mål for 2015 er 3.500 km. Jeg har sat mit ugentlige mål på Strava til 75 km. om ugen, så de 3.500 skal jeg nå. I 2016 nåede jeg 2.500 km. Derudover vil jeg fokusere på at deltage i flere MTB marathon distancer, med fokus på at gennemføre, og ikke så meget fokus på tiden. Derudover skal jeg også ned i vægt, men det er jo en årlig tilbagekommende begivenhed. Endvidere skal jeg skrive nogle interssante MTB relaterede artikler til MTBX.dk. 2016 bliver et fedt år 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *