Kriger på mountainbike

Vi har modtaget en spændende bog med titlen “Kriger på mountainbike“, og allerede ved titlen, var vores interesse stor. Jeg har nu læst den igennem, og det er forholdsvis hurtig gjort. For det at læse bogen, kan sammenlignes med at køre dit favorit spor. Når først du er kommet af sted, er der ingen vej tilbage, det er bare fuld fart frem.

Kort om bogen

Forfatteren hedder Nis Jakob, og har skrevet bogen om at køre mountainbike. Om at udvide sine fysiske grænser og køre stærkt – uden doping, men med flow. Bogen er til alle motionister og supermotionister, der vil blive bedre til at køre mountainbike og finde flowet på sporet og i livet i det hele taget. Bogen handler om at træne op til og deltage i tre krævende mtb-løb i Danmark.

Forord

“KØRER DU RACER ELLER MOUNTAINBIKE, kender du sikkert til fascinationen af fart. Fascinationen af at få kroppen til at yde endnu mere og nå til den yderste grænse af sin formåen. Fascinationen af smerte, sol, tørke, hårde stigninger, vanvittige nedkørsler, mudder, is og frost. Og fascinationen af kampen for at “overleve”, på den yderste fysiske grænse – ude i naturen. På din cykel.
Kriger på Mountainbike er til alle motionister og supermotionister, som gerne vil blive bedre til at cykle. Som vil lære noget om, hvad psyken og det mentale betyder, når man vil udvide sine grænser. Ikke kun på cyklen, men måske i livet i det hele taget. Bogen handler også om, at der er grænser, man ikke kan overskride. Men de ligger ofte længere ude, end man umiddelbart skulle tro.”

Uddrag fra: Nis Jakob. “Kriger på Mountainbike.”

Kriger på mountainbike er ikke en bog om køreteknik, hvordan du reparerer eller vedligeholder din cykel, men mere en fortælling om hvordan du finder flowet, og får nogle herlige stunder i skoven med mtb-gutterne. Nis Jakob fortæller sin historie, og om at at træne op til 3 store løb, og hvordan du finder motivationen til at komme af sted.

Nis Jakob har en fantastisk fortæller evne, og mens man læser hans beretninger og historier, kan man forestille sig det hele oppe i hovedet. Bogen er ikke en fagbog, som “MTB – Mountainbike for novicer og nørder” er, men for dig der enten ikke er begyndt at arbejde med det tekniske, eller er over det niveau. Bogen er for dig der trænger til et spark i r…., og mangler den sidste motivation til at komme ud i skoven og fyrer den af og mærke flowet.

“Jeg kører så hårdt til, er så højt oppe i det røde felt, at jeg på et tidspunkt ikke ved, hvor jeg er på sporet. Det flimrer for mit blik. Hvad har jeg gennemkørt? Hvad er det næste forløb? Skal jeg til højre eller venstre, da jeg krydser en skovvej? Hvor er indkørslen til sporets fortsættelse? Jeg mister simpelthen rytmen. Kan næsten tælle sekunderne, der går. Nådeløsts. Jeg må have mistet mindst 20 sekunder, måske mere på tøvende tråd og en lille omvej. Det er ikke godt. Slet ikke godt. Det er svært at komme tilbage i rytmen. Jeg forcerer alt, hvad jeg kan. Vil have det overstået. Kommer endelig igennem.”

Uddrag fra: Nis Jakob. “Kriger på Mountainbike.”

Mere information

Bogen er på 154 sider, og papir versionen forventes at være klar til julehandlen. Du kan også forudbestille den på ArnoldBusck.dk, hvor du også kan se andre bøger af Nis Jakob. GripGrab Media Crew har sørget for nogle rigtig fede mountainbike billeder til bogen.

Køb bogen

Bogen kan købes både som E-bog og snart som paperback.

Nis Jakob om “Kriger på mountainbike”

http://www.youtube.com/watch?v=-25HGc8yjCY

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *