Hvilken cykelhjelm skal jeg vælge?

Der findes rigtig mange cykelhjelme. Fælles for dem alle er, at de er til for at beskytte rytterens hoved mod slag.  En Mountainbike hjelm er lidt speciel i forhold til andre cykelhjelme. Den har blandt andet en særlig skygge monteret forrest på hjelmen, som er med til at værne ansigtet mod regn, beskytte mod slag fra vildfarne grene samt er med til at mindske mudderstænk fra en eventuel forankørende rytter.

Vi har været på udkig efter hjelme og her er 6 bud på din næste cykelhjelm

Den billige – MET Crossover

met-crossover-billigEn god allround hjelm fra MET, som både kan bruges til mtb og hverdagsbrug. Med en pris på kun kr. 399,- er det en god begynderhjelm, og på trods af prisen, er den stadig med nakkejustering, og klikspænde ved hagen, ekstra pudesæt og aftagelig skygge.

Den klassiske – GIRO Phase MTB

giro-phase-mtb-mat-sort-klassiskEn flot klassisk MTB hjelm fra GIRO. Hjelmen er sort og holdt helt enkelt i designet, og passer derfor  de fleste mountainbikere. Hjelmen har god udluftning og aftagelig skygge, samt bespænding i nakken. Har du ikke behov for at skille dig ud fra mængden, så er dette det rigtige valg.

Den populære – ZeroRH+

zero-rh-populaereItalienske ZeroRH+ er forholdsvis nyt i Danmark, men er på rekordtid blevet rigtig populært både blandt racere og mountainbikere. Denne ZeroRH+ er holdt i de klassiske 3 farver (hvid, rød og sort), og med dens  blanke design, og fuld fokus på sikkerhed, er der ikke noget at sige til at den er blevet populær. Hjelmen er selvfølgelig in-mold, hvilket vil sige at hjelmen er helstøbt.

Den specielle – ABUS MountK

abus-orangeVil du gerne ses, så er denne MountK fra ABUS lige noget for dig. Den flotte orange farve vækker opsigt ude på sporene, men er også med til at øge sikkerheden. Hjelmen er med ZoomLite, som er en præcis og let nakkebespænding og selvfølgelig med vaskbare puder, så den er nem at gøre ren for mudder og jord.

Den dyre – POC

poc-dyrPOC er svenskernes forsøg på at lave en cykelhjelm med fokus på komfort og sikkerhed. En POC hjelm kan kendes på lang afstand, både på grund af farven, men også designet skiller sig ud. Den er lavet af noget specielt materiale, som absorbere stød bedre end andre hjelme. Dette medvirker til at POC skulle være en af de sikreste hjelme på markedet.

Den feminine – GIRO Skyla

giro-skyla-hvid-pink-femininMountainbike er heldigvis også for piger, og er du typen der gerne vil holde det feminine look i skoven, så er denne GIRO Skyla måske noget for dig. Hjelmen er lavet specielt til kvinder og skallen er tilpasset, så den er lidt mindre, end traditionelle hjelme, så den ikke virker så stor. Denne pige hjelm er hvid og lyserød, og med masser af udluftning.

Vælg den rigtige cykelhjelm

Det er meget forskelligt hvad der bliver prioriteret højest, når der købes ny MTB-hjelm. Nogle få vælger ud fra prisen på hjelmen, andre vil bare gerne have en klassisk og helt almindelig hjelm, som typisk er en god hjelm i mellemprisklassen.

Den mere modebevidste rytter går efter at få en hjelm, som passer til resten af outfittet. Her bliver der lagt vægt på at finde en hjelm, som passer til cyklens farver eller måske, har man en favoritfarve, som man vælger til alt sit udstyret. Det kan f.eks. lade sig gøre, at køre helt i orange, hvis man gerne vil det. Der fås hjelm, solbriller, trøje samt meget andet udstyr i orange. På den måde, er rytteren også let at genkende i et felt.

Til de kvindelige mountainbikere er der nu også kommet et større udvalg af cykelhjelme i de lidt mere feminine farver. Tidligere var farvene ikke så målrettede mod kvinder, som de er ved at blive nu, men det har også noget at gøre med, at cykling bare bliver mere og mere populært hos begge køn.

Den kræsne rytter. Denne lidt mere krævende rytter, er altid med på den sidste nye trend indenfor cykelmoden og bruger typisk lidt flere penge på en hjelm. Her er det kvalitet og flot design, der bliver lagt mest vægt på. Prisen er underordnet.

Det vigtigste kriterie for valg af hjelm bør dog stadigvæk være, at hjelmen passer til rytterens hovedform og er godkendt. Nogle har et rundt hoved og andre et mere aflangt. Mål altid dit hoved hvis du ikke kender din størrelse eller endnu bedre, prøv nogle forskellige hjelme.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *