Vores vurdering af Bog: Cykelreparation

Test score af Bog: Cykelreparation

Funktionalitet: 7

Design: 7

Pris: 7

Total Score: 7 ud af 10

Anmeldt af Lars Bachmann

En stor del af det at køre mountainbike, er også at kende sin cykel, og selv kunne reparerer nogle småting, hvis eller rettere når den går i stykker. Er du ikke typen, der har samlet din egen cykel helt fra bunden, men ikke er bange for at få lidt olie på fingrene, så er “Cykel-reparation – Hvordan jeg reparerer og vedligeholder min cykel” en fin bog, som jeg sagtens kan anbefale.

Bogen er skrevet af Per Henrik Brask, og udgivet i 2015. Bogen er ikke en komplet guide til mountainbikes, men mere om cykel reparation generelt.

Bogen koster kr. 269,- og kan købes her

“En cykel kan være ganske kompliceret og gøre brug af eksotiske materialer og raffinerede opbygninger med avancerede bremser, gearsystemer og lignende. Jo mere teknik og elektronik den er udstyret med, desto vanskeligere er det umiddelbart at justere, servicere og reparere uden forudgående viden. Derfor glæder det mig, at såvel sofistikeret cykler, som hverdagscyklen er med i denne bog.” – Steffen Klausen, Mekaniker team CULT Energi Pro Cycling

Værktøj – Hvad skal du bruge

Bogen starter med en god gennemgang af det mest nødvendige værktøj. Og selv om de fleste går mere op i antallet af værktøj, så er bogen delt det op i “Need to have” og Nice to have”. De fleste småreparationer kan faktisk løses med en unbracho Y-nøgle (4,5 og 6mm), et par skiftenøgler, og en enkelt skruetrækker eller to. Dette er værktøj, som de fleste har adgang til, og altså nok til at komme i gang med denne bog.

Du kan også vælge at gå All-in på værktøj, og her er der en liste med “Nice to have” værktøj til dit cykelværksted (Se liste sidst i artiklen). Så uanset om du har det lille og store værksted, så bliver du guidet igennem værktøjs-junglen, med gode beskrivelser og billedeksempler til hvert enkelt stykke værktøj.

cykelreparation-kassette

Fra daglig vedligeholdelse til montering af krankboks

Næste kapitel i bogen er daglig vedligeholdelse, og handler om vask, rengøring og smøring, og her fra går det videre til “Dæk og slanger”, som har en præcis og god gennemgang af de forskellige dæktyper (Alm. dæk, Tubeless og lukket ring), samt ventiltyper og andre praktiske informationer, såsom skrift af dæk og slange.

På billeder herunder kan du se hvordan bogens forfatter har forklaret hvordan smøring af lejer i headset foregår.

cykelreparation-forgaffel

Rigtig mange køber i dag deres cykler online på primært danske og tyske webshops. Fælles for de fleste, er at de leverer cyklerne 90% samlet i en kasse. Bogen har et kapitel der hedder “Ny cykel – leveret 90% samlet”, som viser hvordan du samler det sidste, så din nye cykel er køreklar. Men bare rolig der er også et kapitel for dig der køber din nye cykel i løsdele, og gerne vil samle det hele selv.

Bogen har selvfølgelig primært fokus på cykelreparationer, og er delt op i overordnede kapitler som bremser, gear, kæde, krank, cockpit, hjul etc.
Under kapitlet Gear er der en masse underafsnit, såsom bagskifter, stopskruer, montering af kassette, pulleyhjul etc, så bogen kommer altså hele vejen omkring cyklen, og går i detaljer med de enkelte dele.

Selv er jeg ikke nogen habil cykelmekaniker, og har ofte gået uden de større reparationer. Men med denne bog i hånden har jeg nu fået mod på lidt mere.

Forfatteren Per Henrik Brask siger selv om bogen:

Selv finder jeg det sjovest at foretage reparationer, når jeg er forberedt på det. Det er ikke ude på selve cykelturen men hjemme, hvor det er planlagt, og jeg har det rigtige værktøj og de rette reservedele til rådighed. En væsentlig del af forberedelsen er at have viden om eller i det mindste et minimum af indsigt i, hvordan reparationerne og vedligeholdelsen skal udføres.

Målet med denne bog er at klæde dig på til at foretage både de almindelige og hverdagsagtige reparationer og de mere tekniske. Ambitionen med bogen er, at du også vil komme til at finde det spændende at lave din cykel.

Opsummering af bogen

“Cykelreparation” er en god opslagsbog, for nybegynderen og den mindre erfarne ud i cykelværkstedets finurlige kroge. Den har nogle gode og nemme beskrivelser, og masser af billeder der guider dig igennem reparationen.

Bogen koster kr. 269,- hos Cykelpartner.dk

TIP: hvis du lægger denne Unbraco Y-nøgle med i kurven, så passer det med du kan få det hele leveret fragtfrit.

Cykelværktøj – Nice to have

  • Aftrækker for krankskåle
  • Aftrækker for pedalarme
  • Aftrækkersæt for gearkassette
  • Arbejdsstand
  • Bidetænger til strips, kabler etc.
  • Dækjern i plast
  • Fastnøgler på 8 og 10 mm
  • Konusnøgler / styrfittingsnøgler på 30, 32, 36 og 40 mm
  • Konusnøgler på 13, 14, 15 og 16 mm
  • kædeadskiller
  • Måler for kædeslitage
  • Kædetang til åbning af samleled
  • møtrik-toppe på 8, 9 og 10 mm
  • Nippelnøgle fra 3,2 mm til 5,5 mm
  • Pedalnøgler på 15, 16 og 17 mm
  • Skiftenøgler
  • Skruetrækkere (Torx, stjerne og lige kærv)
  • Unbrako L-nøgler (på 1,5 til 8 mm)
  • Unbrako Y-nøgle (4, 5 og 6 mm)
  • Wire og kabelsaks

I denne cykelværktøjs guide kan du få mere inspiration til værktøj til hjemmeværkstedet.
Du kan også shoppe en masse spændende værktøj her.