Cykelsport Messen skifter til den store klinge

Cykelsportsmessen har fået vokseværk. Flere aktiviteter, samt fokus på kvinder og cykelsport er blot nogle af de nye tiltag. Online billetsalg er startet, og der er præmier for over 100.000 kroner.

Traditionen tro, er cykelsportmessen delt op i øst og vest. Den 12. og 13. november slår Roskilde Kongrescenter dørene op for CykelSportMessen, og når man ser programmet for årets udstilling, er den for alvor skiftet til den store klinge. De mange nye tiltag bygger blandt andet på idéer og ønsker fra publikum.

– Vi er Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse, og inden for racercykler, tricykler, mountainbikes og e-bikes er mange af de store mærker repræsenteret, fortæller arrangøren Jan Marker og fortsætter: Vores vokseværk gælder især på aktiviteter og på alt det omkring udstyret som ernæring, træning, bikefitting, cykelrejser og meget, meget mere.

Det har udmøntet sig i en lang række workshops, miniforedrag og cykelshows, der engagerer publikum, så man ikke kun kan se masser af udstyr, men også hente en god portion viden og inspiration med hjem. Derudover har messen i år særligt fokus på kvinder og cykelsport, et område i stor vækst.

– I år etablerer vi et helt kvindeunivers med produkter, information og tilbud rettet mod vores kvindelige publikum. Det er et område i stærk vækst, og man kan bl.a. møde Charlotte Bircow, som er klar til at dele ud af sin store viden inden for bl.a. træning  igennem miniforedrag. Den del af messen har vi også store forventninger til, forklarer arrangør Jan Marker.

Den 26. og 27. november slår CykelSportMessen Vest, for første gang, dørene op i Messe C i Fredericia. Her sprænger vi rammerne vest for Storebælt med 4.000 kvm udstillingsareal. Så der er masser at se på for publikum og andre cykel interesserede.

Cykelsportmessen slog første gang dørene op i 2008 i Roskilde Kongrescenter. Først i 2011 kom søster messen til Vest, og begge messer er stadig en stor succes med rigtig mange besøgende hvert år. Ideen med cykelsportmessen var at præsentere forbrugerne for det nyest inden for MTB, Tri, Race, udstyr og rejser, og give dem mulighed for både at se, røre og prøve. Messen er bevidst lagt i efteråret, umiddelbart efter EuroBike, som er europas største cykelmesse. Det giver mulighed for at danskerne kan blive præsenteret for alle nyhederne som kommer i butikkerne til 2017.

Mere info kan findes på cykelsportmessen.dk

Hvem kan vi møde på Cykelsportmessen?

Vi har smugkigget lidt på udstillerlisten, og fundet nogle interessant udstillere. Du kan blandt andet møde Canyon, Comwellsport, Cyclingshop.dk, Cykelgear.dk, Felt Bicycles, FullCarbon, Garmin, Pronghorn, PurePower, Rose Bikes og mange flere. Du kan se hele listen med udstillere her: Vest / Øst.

Her hos MTBX sender vi 2 mand til messen i Fredericia, så har du ikke mulighed for selv at deltage, så skal vi nok følge op med alt det du er gået glip af.

Cykelsportmessen Øst (Roskilde Kongrecenter)

Cykelsportmessen Vest (Fredericia Messe C)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *